AKUT- Støtteperson til mand i slut 20érne

deltid
AKUT- Støtteperson til mand i slut 20érne
  • Handicapformidlingen ApS
  • Privat -, 2820 Gentofte

OMRÅDE:  2820 Gentofte

LIDT OM MIG:
Vi søger en rolig og stabil støtteperson til en mand i slut 20’erne med autisme og ADHD. Han er begavet og reflekteret og har behov for en nærværende voksen, som kan indgå i hans hverdag og være med til at opbygge en tryg og tillidsfuld relation over tid. De seneste par år har han ikke været udenfor hjemmet i forhold til aktivering i form af arbejde eller skole, og han har derfor på sigt brug for at finde noget, han kan blive aktiveret med.

Det er vigtigt, at du kan møde ham i det følelsesmæssige udgangspunkt, han er i, og tilpasse din tilgang herefter. I den første periode vil fokus være på at skabe en god kontakt og være til stede sammen med ham. Sammen skal I undersøge, hvad der giver mening i hans hverdag, og hvad der kan støtte ham i trivsel. På længere sigt er målet at hjælpe ham med at skabe en hverdag, han selv oplever som meningsfuld – hvor der er noget at stå op til.

JOBBESKRIVELSE:
Opgaven tager udgangspunkt i at skabe en tryg og respektfuld relation, hvor du som støtteperson bliver en vedholdende og nærværende del af hans hverdag.

Det er vigtigt, at du kan være sammen med ham uden at stille for mange krav fra start og i stedet tage afsæt i hans behov, tempo og dagsform. Du skal kunne rumme følelsesmæssige udsving og møde ham med forståelse og tålmodighed. Gennem samværet skal I sammen undersøge, hvad der giver mening for ham, og gradvist støtte op om trivsel, retning og små skridt mod en mere meningsfuld hverdag.

Ordningen er på 6 timer om måneden med mulighed for flere timer. Tidspunkt og indhold planlægges i fællesskab mellem dig og ham, ud fra hvad der giver bedst mening i hans hverdag. Der søges en støtteperson, som er godt rustet til at arbejde med en voksen mand, der er begavet og ofte ved, hvad han vil, men har brug for støtte til at få gennemført tingene i mindre, overskuelige dele.

Støttetimerne kan blandt andet bruges til relations arbejde samt praktiske opgaver, såsom udfyldelse af papirer, ansøgninger mv. Opgaven er i høj grad et opbygningsarbejde, og det er derfor vigtigt, at du kan se dig selv i en relation, du ønsker at blive i over tid.

Det er en forudsætning, at du har erfaring med ADHD og autisme, da det er vigtigt at kunne forstå og arbejde med de mønstre, der ofte følger med disse diagnoser.

KVALIFIKATIONER:

·       Stabil og pålidelig støtteperson, med erfaring indenfor ADHD og Autisme

·       Tydelig og tryg i sin fremtoning

·       Reflekterende og nysgerrig i relationen

·       Evne til at møde borgeren følelsesmæssigt der, hvor han er

PRAKTISKE INFORMATIONER:

·       Startdato: Hurtigst muligt

·       Deltid: 6 timer pr måned

·       Sidste frist for ansøgning: d. 07.04.2026.

·       Afholdelse af samtaler: Løbende

·       Vi forbeholder os retten til at fjerne jobopslag før sidste frist, såfremt den rette kandidat er fundet.

·       Hvis ikke du har hørt noget inden sidste frist, må du gå ud fra at stillingen er besat til anden side

·       Der vil blive indhentet børne- og straffeattest ved ansættelsen

LØN:
Gives efter uddannelse, kvalifikationer og erfaring.

KONTAKT:
Har du lyst til at søge den ledige stilling, skal du sende en skriftlig ansøgning direkte til Handicapformidlingen på mail: mr@handicapformidlingen.dk - gerne med et billede af dig selv.
Spørgsmål vedrørende stillingen skal rettes til konsulent Mia Rasmussen på mail: mr@handicapformidlingen.dk eller på telefon: 71 99 08 94 på hverdage mellem kl. 09:00 og 15:00.
Ved eventuel henvendelse, oplys medlemsnummer 300250.

HANDICAPFORMIDLINGEN:
Handicapformidlingen administrerer hjælperordninger for mennesker med handicap i Danmark. Handicapformidlingen er Danmarks bedste BPA-leverandør - og specialist på området.
Læs mere på vores hjemmeside: www.handicapformidlingen.dk
Er du interesseret i at blive ansat i Handicapformidlingen, kan du finde vores ledige jobs her.

Log ind