Aktivitetsmedarbejder til Bavne Ager – et job med hjerte, relationer og liv i huset

deltid
Aktivitetsmedarbejder til Bavne Ager – et job med hjerte, relationer og liv i huset
  • Bavne Ager
  • Bavne Ager 1-3, 3250 Gilleleje

Vil du være med til at skabe liv, glæde og meningsfulde fællesskaber for vores beboere?

På Bavne Ager går vores nuværende og meget dygtige aktivitetsmedarbejder på pension.  Derfor søger vi en ny engageret aktivitetsmedarbejder, som både kan tænke kreativt, arbejde relationelt og holde mange bolde i luften. Stillingen er til dig, der brænder for at skabe gode oplevelser for ældre mennesker – og som samtidig kan samle frivillige, pårørende og kollegaer om aktiviteter og fællesskab.

Vi leder efter en SSA eller pædagog, som har lyst til at være en central drivkraft i livet omkring vores beboere.

Om stillingen

Som aktivitetsmedarbejder på Bavne Ager bliver du en vigtig del af hverdagen i huset. Du planlægger og gennemfører aktiviteter, men du er også med til at skabe de små øjeblikke af glæde og nærvær i hverdagen.

Du vil blandt andet:

  • Planlægge og afholde aktiviteter for vores beboere
  • Koordinere og samarbejde med vores frivillige og rekruttering af nye
  • Samarbejde med vores terapeuter om fysiske aktiviteter og events
  • Faciliterer dialog mellem beboerne ved arrangementer
  • Være ansvarlig for Lundenyt – vores beboeravis
  • Indgå i vores demensteam
  • Deltage i OK-Fondens demensnetværk
  • Deltage og planlægge dagsorden i beboer- og pårørenderådet
  • Bidrage til et aktivt og levende hus med arrangementer og fællesskaber
  • Deltage i spiseaftener med vores pårørende 4 gange årligt.
  • Varetage praktiske opgaver som fx oppyntning ved årstider, vedlige vores orangeri, sørge for at cafeen og udeområder er indbydende for vores beboere og gæster.

Stillingen er for dig, der kan være lidt af en blæksprutte – og som trives med både planlægning, relationer og spontane idéer.

Vi søger en medarbejder som:

  • Er uddannet SSA eller pædagog
  • Har erfaring med demens indenfor plejehjem eller aktivitetscenter
  • Har gode samarbejdsevner og kan arbejde med mange forskellige mennesker
  • Er struktureret, men også kreativ
  • Har lyst til at skabe aktiviteter, der giver livskvalitet
  • Ikke er bange for at tage en sjov hat på, hvis situationen kalder på det

Kort sagt: Vi leder efter en ildsjæl, der kan være med til at skabe det gode liv hele livet, fællesskab og gode oplevelser for vores beboere.

Om Bavne Ager

Bavne Ager er et friplejehjem med 72 beboere. Vi er et hus med højt til loftet, en uformel tone og masser af humor. Her arbejder vi hver dag for at skabe det gode liv for vores beboere, og vi tror på, at aktiviteter, relationer og fællesskaber er en vigtig del af det.

Ansættelse

Stillingen er på 32 timer om ugen og til besættelse fra 1. august 2026 med arbejdstid ca. 9-15.30 alle hverdage.

Vi afholder samtaler sidst i uge 15/16

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Rikke Kirkeby på tlf. 23669548

Vi glæder os til at høre fra dig!

Log ind