Aktivitetsmedarbejder / Ergoterapeut til Aktivitetscenter Soldalhus

deltid
Aktivitetsmedarbejder / Ergoterapeut til Aktivitetscenter Soldalhus
  • Hjørring Kommune
  • Springvandspladsen 5, 9800 Hjørring
Grundet løbende tilgang af brugere til Aktivitetscenter Soldalhus, søger vi en ny kollega pr. 1. januar 2026.

Vi forventer, at vores nye kollega er uddannet ergoterapeut og kan være med til at supplere og styrke det tværfaglige samarbejde med sine faglige- og personlige kompetencer.

Vi søger derfor dig, som har hjertet på rette sted. Du har en brændende interesse for at arbejde med ældre mennesker med forskellige somatiske og/eller kognitive udfordringer i større eller mindre grad.
  • Du er energisk og evner samtidig at skabe ro omkring dig samt at være nærværende og lyttende.
  • Du kan tage ansvar, bevare overblikket og roen i forskellige situationer.
  • Du kan formidle og gøre opmærksom på dine faglige kompetencer i din interaktion med brugere og kollegaer.
  • Du forventes at være klar til at tage andel i vores backstage opgaver, f.eks. dokumentation, madbestilling, varebestilling, lave månedsprogram, praktiske opgaver m.m.
  • Du forventes at kunne køre en ni personers minibus (b-kørekort) samt fysisk kunne holde til at bespænde kørestole i bussen.
  • Du gerne have viden om og erfaring med at arbejde ud fra Tom Kitwoods personcentrede omsorgsteori samt den neuropædagogiske tilgang.
     
På Aktivitetscenter Soldalhus kan vi tilbyde dig:
  • Et nyt og levende hus med mange muligheder og funktioner samt samarbejdspartnere (frivillige, Café VIKA, Ældrecenter, træningsenhed og sygeplejeklinik og serviceteam.)
  • Et tværfagligt team sammensat af SSA’er, SSH’er, pædagog, beskæftigelsesvejleder, og husassistent.
  • Et team, som trives i et fagligt fællesskab og ser vores forskellige fagligheder, som en styrke.
  • Erfarne og engagerede kollegaer, der brænder for at arbejde med ældre.
  • Et løsningsorienteret team, der tænker ud af boksen i forhold til opgaveløsning også i forhold til at få enderne til at hænge sammen i pressede situationer, når der er brug for det.
  • Fleksible kollegaer, der også hjælper på de andre aktivitetscentre, når der er brug for det.
     
Vi har et tæt og uvurderligt samarbejde med pårørende, da vi blandt andet selv henter de demensramte brugere i eget hjem og kører dem hjem igen.

Vi har et særligt fokus på fysisk aktivitet – gymnastik, siddegymnastik, siddedans, dans, gåture, boldspil, træning i maskiner og ture ud i naturen m.m.

Vi arbejder i mindre grupper og har stort fokus på at differentiere og matche brugerne ud fra interesser, personlighed og funktionsniveau.

Styrkelse og vedligeholdelse af de kognitive funktioner er ligeledes en vigtig del af vores hverdag. Det kan være aktiviteter som sang, læsegrupper, snak om dagligdags emner, besøg af præst, gudstjenester, socialt samvær etc.

Fælles for os alle er, at vi brænder for at arbejde med vores kerneopgave, som er at:

”Skabe livskvalitet for borgeren ved at tilbyde en aktiv og meningsfuld hverdag for den enkelte, i fællesskab med andre”.

Hvis du tænker YES i forhold til ovenstående, vil vi rigtig gerne høre fra dig – for  kan det meget vel være dig, vi mangler!

Praktiske oplysninger
Er du interesseret i at vide mere om jobbet, er du velkommen til at kontakte afdelingsleder Dorthe Rueskov Andersen på tlf.: 41225196.

Ansøgningsfristen er den 23. november 2025. Ansættelsessamtaler holdes 26. november 2025. Kommer du i betragtning kan du forvente at høre fra os mandag den 24. november 2025.

Løn- og ansættelsesvilkår fastsættes i henhold til gældende overenskomst.

Send ansøgning online
Du sender din ansøgning og CV samt eventuelt relevante bilag via vores rekrutteringssystem. Du bliver guidet igennem processen ved at trykke på knappen "Send ansøgning".

Vi ser frem til at modtage din ansøgning.

Hjørring Kommune har røgfri arbejdstid
Det betyder, at medarbejdere ikke må ryge i arbejdstiden - hverken inde eller ude.
 

Log ind