Aktivitetsmedarbejder

fuldtid
Aktivitetsmedarbejder
  • Region Sjælland
  • Fælledvej 6, 4200 Slagelse

Vil du være med til at skabe meningsfulde hverdage og styrke patienternes håb og deltagelse?

Brænder du for at bringe kreativitet, fællesskab og nærvær i spil – og ser du værdien i at skabe aktiviteter, der tager udgangspunkt i patienternes egne ønsker, ressourcer og mål?

Så er du måske vores nye aktivitetsmedarbejder i Afsnit SL9, SL11 og SL12 i Afdeling for Retspsykiatri i Slagelse.

Stillingen

Vi søger en aktivitetsmedarbejder pr. 1. juni 2026 eller efter aftale. Stillingen er delt mellem tre afsnit, og du kan have baggrund som:

  • Pædagog
  • Social- og sundhedsassistent
  • Professionsbachelor inden for sundhed
  • Eller anden relevant faglig erfaring fra psykiatri, special- eller socialområdet.

Et job med indflydelse og faglig frihed

Stillingen er på 37 timer om ugen. Du får stor medbestemmelse på tilrettelæggelsen af din arbejdstid, som planlægges i samarbejde med den assisterende oversygeplejerske – ud fra hvad der giver mest mening for patienterne og afsnittenes behov. Der kan forekomme weekendarbejde efter aftale.

Dine opgaver – med fokus på recovery, samarbejde og meningsfulde aktiviteter

Som aktivitetsmedarbejder bliver du en vigtig del af patienternes recoveryproces. Du kommer til at:

  • Skabe og facilitere aktiviteter i tæt samarbejde med patienterne
    – hvor deres interesser, motivation og muligheder er i centrum.
  • Understøtte håb, mestring og deltagelse gennem relation, dialog og fagligt nærvær.
  • Arbejde både selvstændigt og struktureret, samtidig med at du fleksibelt indgår i afsnittenes daglige samarbejde.
  • Bruge kreativitet i opgaveløsningen, både indenfor og udenfor afsnittene.
  • Bygge relationer, som ofte er afgørende for, om patienterne kan og vil deltage.
  • Bidrage til et trygt og udviklende miljø, hvor aktiviteter understøtter trivsel, relationer og struktur i hverdagen.

Dine kompetencer

Vi søger en kollega, der:

  • Har lyst til at arbejde med meningsfulde, kreative og fysiske aktiviteter.
  • Kan planlægge, gennemføre og evaluere aktiviteter med recovery som tilgang.
  • Kan arbejde selvstændigt og skabe struktur i sin hverdag.
  • Har interesse for psykiatri og et ønske om at udvikle sig inden for retspsykiatrien.
  • Ser relationen som nøglen til deltagelse.
  • Har modet til at dele sin faglighed og inspirere andre.
  • Bidrager til arbejdsglæde og fællesskab – også med humor.
  • Er en god kollega, der kan samarbejde bredt i et tværfagligt team.

Vi tilbyder dig

  • Et job med stor mulighed for at præge indholdet i aktiviteterne.
  • Daglig tværfaglig sparring og refleksion.
  • Ugentlig psykofysisk træning.
  • Systematisk sikkerhedsarbejde.
  • Fokus på undervisning, kvalitetsarbejde og faglig udvikling.
  • Mulighed for supervision.

Retspsykiatrien i Region Sjælland

Afdelingen består af fem lukkede afsnit, Sikringsafdelingen med 4 afsnit samt et ambulatorium. Vi modtager patienter med anbringelsesdom, behandlingsdom, mentalobservation under indlæggelse eller varetægtssurrogat.

Vores rammer gør det muligt at yde en behandling, hvor struktur, tryghed og udvikling går hånd i hånd – og hvor aktiviteter spiller en central rolle i patienternes recoveryforløb.

Som aktivitetsmedarbejder bliver du en del af et bredt tværfagligt miljø bestående af sygeplejersker, social- og sundhedsassistenter, fysioterapeuter, ergoterapeuter, socialrådgivere, lægesekretærer og læger.

Vil du vide mere?

Kontakt gerne:

Ansættelsesvilkår

Løn efter gældende overenskomst

Ansættelsen er betinget af modtagelse af tilfredsstillende straffeattest til offentligt brug.

Ansøgningsfrist: 10. april 2026
Samtaler afholdes i uge 16, 2026

Om Region Sjælland
Vi er regionens største arbejdsplads med mere end 21.000 medarbejdere og et budget på 23 mia. kroner. Vi løser opgaver inden for sundhed, psykiatri og regional udvikling og driver en række sociale institutioner. Klik ind på www.regionsjaelland.dk og læs mere om regionens opgaver, struktur og geografi. Du finder os også på Facebook, Twitter og LinkedIn.

Log ind