Akademiker søges til koordination af logistik til allierede styrker ved Operationsstaben

fuldtid
Akademiker søges til koordination af logistik til allierede styrker ved Operationsstaben
  • Flyvestation Karup
  • Herningvej, Kølvrå 30, 7470 Karup J
Har du lyst til at arbejde tæt sammen med Danmarks allierede og sikre, at de får den bedst mulige støtte under ophold i Kongeriget Danmark? Så kan du blive en del af et stærkt team i Operationsstaben, som dagligt koordinerer og styrer værtsnationsstøtte i tæt samspil med allierede styrker.

Du vil blive en nøglespiller i koordineringen mellem forskellige myndigheder og fagligheder. Det kræver overblik, gode samarbejdsevner og lyst til at arbejde i et dynamisk og politisk opmærksomt felt.

Hvis det lyder som noget for dig – så er det måske dig, vi søger.

Om os

Operationsstaben, som er en del af Forsvarsstaben i Forsvarskommandoen, skaber de nødvendige sammenhænge for at kunne indsætte Forsvarets og allieredes kapaciteter til gavn for Kongeriget Danmarks sikkerhed. Sektionen er en logistiksektion med ansvar for logistisk planlægning samt koordination af værtsnationsstøtte i Operationsstaben. Sektionen er inddelt i to elementer, inkl. en Host Nation Support Coordination Cell. Sektionen er et velfungerende team bestående af en sektionschef og 8 medarbejdere, herunder både militære og civile. Vi værner om et godt arbejdsmiljø, hvor der er højt til loftet og fokus på work-life-balance med mulighed for hjemmearbejdsdage.

Vores opgaver fordrer, at vi er gode til at kommunikere og samarbejde. Omgangstonen er uformel og afslappet, vi prioriterer et godt kollegialt sammenhold, og du vil med garanti føle dig godt tilpas blandt gode kollegaer på tværs af hele Operationsstaben. Vores høje faglighed og rådgivning er efterspurgt, hvilket betyder, at vi ofte har en travl og omskiftelig hverdag. Vi sætter pris på frihed under ansvar, og fokuserer på, at arbejdet udføres systematisk, struktureret og i høj kvalitet.

Om stillingen

Stillingen er nyoprettet, og du vil som en del af Host Nation Support Coordination Cell medvirke til at udvikle stillingen med henblik på at sikre en systematisk behandling og koordination af allieredes ønsker om værtsnationsstøtte i Kongeriget Danmark.

Du vil spille en central rolle i koordineringen mellem allierede styrker og forskellige myndigheder og fagligheder, og du skal sikre en metodisk behandling og helhedsorienterede løsninger.

Stillingen omfatter i udgangspunktet nedenstående opgaver, som du - i samspil med lederen af Host Nation Support Coordination Cell – vil være ansvarlig for at løse i Operationsstaben:

Sagsbehandling, koordination og styring af opgaver

  • Den indledende opgaveanalyse af allierede styrkers anmodninger (Statement of Requirements om værtsnationsstøtte i Kongeriget.
  • Koordination og behandling af Statement of Requirements, herunder omsætte udenlandske Statement of Requirements til en præcis og helhedsorienteret opgaveanmodning til relevante nationale logiske aktører.
  • Sammenfatning og opstilling af mulige løsninger til at levere den ønskede støtte.
  • Besvarelse af allierede styrkers anmodninger og fastlæggelse af aftaler om konkret levering af værtsnationsstøtte, inkl. afholdelse af udgifter.
  • Tilvejebringelse af grundlag til relevante nationale logistiske aktører, så de kan iværksætte den aftalte støtte.
  • Opfølgning vedr. afholdte udgifter til værtsnationsstøtte.
  • Briefinger og møder vedr. værtsnationsstøtteaktiviteter.
Du får mulighed for at benytte og videreudvikle dine kvalifikationer. Forsvarskommandoen er en stor arbejdsplads, og der er gode muligheder for udvikling i og uden for Operationsstaben. Ydermere får du en bred berøring med og indsigt i stabens samlede opgaveløsning.

Om dig

Du kan have en kandidatgrad inden for fx samfundsvidenskab, forvaltning, logistik, økonomi eller lignende. Vi lægger vægt på, at du:

  • besidder evne og vilje til samarbejde, herunder har en imødekommende og empatisk tilgang til dine kollegaer
  • har en analytisk tænkning og en god helhedsforståelse og sætter pris på god, stringent og velkoordineret behandling af opgaver
  • har en metodisk- og procesorienteret tilgang til løsning af dine opgaver med henblik på at kunne skabe et kvalificeret grundlag for beslutninger
  • er fleksibel i din tilgang til løsning af opgaver og evner at holde mange bolde i luften, prioritere og levere til tiden
  • kan formulere dig præcist i skrift såvel som tale på dansk såvel som engelsk
Det er ikke nødvendigt, at du på forhånd besidder kendskab til Forsvaret. Vi ved, hvad det betyder, at være ny i Forsvaret, og derfor har vi et stort fokus på at sikre den fornødne on-boarding. Det er vigtigt for os, at du klædes ordentligt på, inden du får ansvaret for at drive koordinationen af støtte til allierede. Samtidig er både sektionen og Operationsstaben generelt kendetegnet ved, at dine kollegaer altid er klar til at støtte og sparre i forbindelse af håndteringen af opgaverne.

Ansættelsesvilkår

Ansættelsen sker i henhold til den til enhver tid gældende overenskomst mellem Finansministeriet og en række akademikerorganisationer for akademikere i staten (Akademikeroverenskomsten).

Afhængigt af dine kvalifikationer og kompetencer, er der mulighed for forhandling af tillæg. Der er til stillingen knyttet en arbejdsgiverfinansieret pensionsordning.

Arbejdsstedet er Karup

Som ansat under Forsvarsministeriets område er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforholdet.

Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.

Kontakt og ansøgning

Hvis du vil høre mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte chefen for J45 sektionen major Søren Meldgaard Jensen på mail FKO-O-CHJ45@mil.dk eller på telefon 72840454.

Har du spørgsmål til løn- og ansættelsesvilkår er du velkommen til at kontakte Personelkommandoen, HR-konsulent Camilla Elleman Keldsted på telefon 32665521.

Ansøgningsfristen er den 16. marts 2026 og samtaler forventes afholdt i forlængelse heraf. Stillingen er til besættelse hurtigst muligt eller efter aftale.

Du søger stillingen via linket og vi beder dig vedhæfte ansøgning, CV og kopi af uddannelsesbevis/svendebrev. Vær opmærksom på at bilag skal tilføjes i PDF-format.

I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed optimerer opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.

Forsvarskommandoen

Forsvarskommandoen er Danmarks og Rigsfællesskabets øverste militære myndighed.

Forsvarskommandoen løser opgaverne under mottoet ”Værd at kæmpe for”, og vores primære ansvar er at udvikle, producere og indsætte de militære kapaciteter og enheder i nationale og internationale opgaver.

Forsvarskommandoen ledes af forsvarschefen, der samtidig er forsvarsministerens øverste militærfaglige rådgiver. Forsvarschefen har tillige ansvaret for den operative ledelse af de danske militære styrker. Forsvarskommandoen består af Forsvarsstaben og de fem kommandoer; Hærkommandoen, Søværnskommandoen, Flyverkommandoen, Specialoperationskommandoen og Arktisk Kommando.



Log ind