Aftenteam med højt fagligt niveau og stærkt sammenhold søger 2 Sosu-hjælper kolleger. Pleje og Rehabilitering Solbjerg Mårslet, Aarhus Kommune

fuldtid
Aftenteam med højt fagligt niveau og stærkt sammenhold søger 2 Sosu-hjælper kolleger. Pleje og Rehabilitering Solbjerg Mårslet, Aarhus Kommune
  • Aarhus Kommune
  • Bøgevangen 28, 8355 Solbjerg

Som fast Social- og Sundhedshjælper i aftenvagt hos Hjemmeplejen Solbjerg-Mårslet bliver du en del af et team, hvor nærvær, faglighed og stærkt kollegaskab er i centrum. 

Her får du mulighed for at bruge hele din faglighed – og gøre en reel forskel i de timer, hvor borgerne har særligt brug for det.

Du bliver en del af et engageret aftenteam, hvor vi bakker hinanden op, deler viden og hjælper hinanden, når aftenen udvikler sig anderledes end planlagt.

Hvis du trives med ansvar, variation og et arbejde, hvor din indsats virkelig betyder noget, så kan aftenvagten hos os være det helt rigtige match for dig.

 

Om os
Team Solbjerg-Mårslet er en del af Aarhus Kommunes hjemmepleje og består af ca. 50 medarbejdere fordelt på dag- og aftenvagt. Vi har et stærkt fællesskab med høj hjælpsomhed og godt kollegaskab, og vi arbejder tæt sammen og hjælper hinanden på tværs af vores to huse. 

Vores borgere er primært ældre med forskellige behov og livshistorier, og du vil møde stor variation i opgaverne.

 

Din rolle som Social- og Sundhedshjælper i aftenvagt
Du yder personlig pleje og praktisk hjælp med udgangspunkt i den enkelte borgers livssituation, behov og ønsker – med respekt for det liv, der leves. 

Mange af vores borgere er skrøbelige, og din indsats i aftenvagten gør en forskel hver dag, både forebyggende og støttende / trænende i borgers hverdagsaktiviteter.

Du bliver dermed en vigtig person i borgerens liv – den, der skaber tryghed og kontinuitet i aftentimerne. 

 

Vi tilbyder

  • Et meningsfuldt job med faglige udfordringer og kontakt til skønne borgere
  • Grundig introduktion med følgeskab, læringsmakker og relevante kurser
  • Et engageret og fagligt stærkt team, der deler viden og udvikler sig sammen.
  • Ugentligt aftenvagtmøde ved vagtstart med planlægger
  • Faste personalemøder for aftenvagter.
  • Synlig ledelse
  • El-bil til rådighed
  • Vi prioriterer god oplæring, faglig kvalitet og borgersikkerhed– og vi udvikler os sammen som team.
  • APV / et trygt arbejdsmiljø er et løbende indsatsområde. 

 

Vi søger dig, der

  • Er uddannet Social- og Sundhedshjælper, gerne med erfaring fra hjemmeplejen
  • Arbejder professionelt og tager ansvar for dine opgaver
  • Er mødestabil
  • Kan sætte borgerne først og har også blik for samarbejdet med pårørende.
  • Har fokus på den gode dialog og kommunikerer respektfuldt
  • Er fleksibel og kan håndtere, at aftenen ikke altid går som planlagt
  • Er nysgerrig på velfærdsteknologi og ser muligheder i at bruge det i borgernes hverdag
  • Har kørekort til bil 
  • Det er en fordel, hvis du har kendskab til Journalsystemet CURA og forløbsmodellen. https://www.e-pages.dk/aarhuskommune/860/

 

Vi arbejder ud fra Aarhus Kommunes tre værdier Troværdighed, Respekt og Engagement. 

Værdierne arbejder vi med i praksis som de er beskrevet her i vores ledetråde: https://aarhus.dk/defemkort/

 

Lyder det som noget for dig?
Så glæder vi os til at høre fra dig!

 

Løn og ansættelsesvilkår: 

Stillingen ønskes tiltrådt 01.04. 2026 eller hurtigst muligt.

 

Arbejdstid: 

Vi gør opmærksom på, at stillingen ligger inden for det døgndækkede område. P.t. forventes tjenesten fortrinsvis at være i aftenvagt. 

 

Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst og efter konkret forhandling med den forhandlingsberettigede organisation.

 

Hvis du vil vide mere: 

Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til:

Leder Helen Vibelund

Tlf. 41 87 41 15

Mail: hepv@aarhus.dk

 

Viceleder Jeanette Holst

Tlf. 41857909

Mail: jeboh@aarhus.dk

 

Ansøgning: 

Klik på ”søg jobbet” nedenfor for at udfylde og sende din ansøgning. Alle felter med * skal udfyldes. Først når du har modtaget en kvittering pr. e-mail, har vi modtaget din ansøgning. 

 

Ansøgningsfristen er d. 23.02.2026

 

I Magistratsafdelingen for Sundhed og Omsorg har vi en generel politik om, at der ved ansættelser indhentes referencer og evt. straffeattest. Du må derfor forvente at blive anmodet herom, hvis vi tilbyder dig stillingen. 

Vi gør opmærksom på, at der i forbindelse med rekrutteringsprocessen vil blive foretaget opslag i vores referenceregister. Referenceregisteret omfatter tidligere medarbejdere i Magistratsafdelingen for Sundhed og Omsorg, der er blevet bortvist grundet væsentlig misligholdelse af ansættelsesforholdet. 


Om Sundhed og Omsorg og Aarhus Kommune: 

Sundhed og Omsorg (MSO) i Aarhus Kommune arbejder med omsorg for ældre og sundhed for alle borgere.


Aarhus Kommune betragter mangfoldighed som en ressource og opfordrer derfor alle - uanset alder, køn, handicap, livsstil, religion eller etnisk tilhørsforhold - til at ansøge stillingen.
Aarhus Kommune er en af Jyllands største arbejdspladser, hvor 28.000 professionelle og passionerede kollegaer hver dag arbejder for at gøre visioner til virkelighed og skabe værdi for borgere og samfundet omkring os. Vi er en arbejdsplads, der vægter faglighed og samarbejde højt og vi tror på, at vores forskelligheder er med til at gøre Aarhus til en god by for alle. Sammen arbejder vi for en bæredygtig og inkluderende by, hvor både ansatte, borgere, virksomheder og naturen kan trives og blomstre. Vi har ambitioner for byen – og for dig. Kom og vær med!

 

Log ind