Afløser i hjemmet til et barn på 6 år efter § 84 i lov om social service

deltid
Afløser i hjemmet til et barn på 6 år efter § 84 i lov om social service
  • Københavns Kommune
  • Borups Allé 177, 2400 København
Vil du gøre en forskel for en familie, der har brug for et pusterum i hverdagen?

Jobbeskrivelse
Som forældrenes afløser i hjemmet, skal du hjælpe en dreng på seks år.

Om jobbet
Drengen har infantil autisme, så det vil være en fordel, hvis du har kendskab til området eller interesse i at lære om børn med særlige behov.

Opgaven handler om at give ham god omsorg og nærværende samvær – aktiviteter der passer til hans energiniveau og sensoriske behov. Han trives bedst udendørs med fysiske aktiviteter som trampolinspring, løb, hop og klatring, og det er en fordel, hvis du er tryg ved at være aktiv udenfor.

Indendørs aktiviteter kan forekomme fx puslespil, modellervoks og boglæsning.

Familien søger en tålmodig, rolig og empatisk person, der trives med at arbejde med autistiske børn. Da drengen trives bedst udendørs og med fysiske aktiviteter, er det en fordel hvis du er tryg og glad ved at være aktiv udenfor. Det vigtigste er, at du kan lide at bruge tid med et aktivt, nonverbalt barn med høj arousal på en rolig og nærværende måde.

Arbejdstid
Den maksimale arbejdstid er ni timer om måneden, og aftales løbende med familien. På nuværende tidspunkt ønskes der tjeneste hver anden lørdag om eftermiddagen i 4,5 timer

Transporttiden til og fra familiens hjem beregnes ikke som arbejdstid.

Arbejdssted og løn
Da en del af tjenesten kan involvere ekskursioner, kan arbejdsstedet variere. Dog vil der være base på Amager.

Timelønnen for afløsere er 132,51 kr. i timen.

Yderligere oplysninger
Ved spørgsmål kan Ledsagerordningen kontaktes på 33 17 62 20.

Når du søger denne stilling, giver du samtykke til, at Københavns Kommune må videregive relevante oplysninger om dig til barnets forældre, så det bedste match kan opnås. Dette er nødvendigt, da forældrene beslutter hvem der skal tages i betragtning for ansættelse. Hvis forældrene ser dig som et muligt match, vil Københavns Kommune formidle den videre kontakt mellem dig og den givne familie.

Søg via linket senest torsdag den 9. april 2026

Log ind