deltid
Afløser i hjemmet til dreng på 4 år efter § 84 i lov om social service
Vil du gøre en forskel for en familie, der har brug for et pusterum i hverdagen?
Jobbeskrivelse
Som forældrenes afløser i hjemmet, skal du hjælpe en dreng på fire år.
Om jobbet
Drengen vurderes til at have svær grad af autisme og er nonverbal. Han kan udtrykke sine følelser gennem kram, eller han går eller løber rundt og nynner, og han kan også være ked af det, hvor han græder og har brug for at rulle rundt, vride sig og være frustreret. Han bliver ofte ret hurtigt glad igen, men der kan være store udsving i hans humør.
Det drejer sig om at holde drengen under opsyn, og ansvaret drejer sig primært om at sikre, at han ikke kommer fysisk til skade. Så det vil sige, at hvis han kravler op på en stol eller på spisebordet, så skal du sikre, at han kommer ned igen uden at slå sig. Et andet eksempel er at tage ikke-legetøjs-genstande væk fra ham.
Han passer sig selv og underholder sig selv, så opgaven løses ved at sidde på sofaen og holde ham under observation, imens han går rundt og leger alene. Hvis han vil i kontakt, skal han nok selv komme over til dig i sofaen. Hvis han bliver ked af det, kommer det udtryk ved, at han laver klagende lyde, og så er det enten fordi, han skal skiftes, er tørstig, sulten eller gerne vil have kram.
Det er også muligt at gå ture med ham i lokalområdet, hvor han sidder i klapvognen og evt. tage ham på legeplads, hvor det her er vigtigt at sikre, at han ikke kommer fysisk til skade.
Ansættelsesvilkår
Den maksimale arbejdstid er to timer om ugen og aftales løbende med familien.
Transporttiden til og fra familiens hjem beregnes ikke som arbejdstid.
Da en del af tjenesten kan involvere ekskursioner, kan arbejdsstedet variere. Dog vil der være base i København K.
Timelønnen for afløsere er kr. 132,51 i timen.
Når du søger denne stilling, giver du samtykke til, at Københavns Kommune må videregive relevante oplysninger om dig til barnets forældre, så det bedste match kan opnås. Dette er nødvendigt, da forældrene beslutter, hvem der skal tages i betragtning for ansættelse. Hvis forældrene ser dig som et muligt match, vil Københavns Kommune formidle den videre kontakt mellem dig og den givne familie.
Yderligere oplysninger
Ved spørgsmål kan Ledsagerordningen kontaktes på 33 17 62 20.
Søg via linket senest fredag den 27. marts 2026