Har du tålmodighed og lyst til at skabe trygge og aktive stunder for en dreng, der trives bedst i rolige rammer og i sit eget tempo?
Om opgaven
Vi søger en rolig, tålmodig og omsorgsfuld medarbejder til aflastning for en 8-årig dreng i Farum.
Drengen er diagnosticeret med infantil autisme og er nonverbal. Han bruger ble og har brug for en voksen, der kan møde ham i hans tempo og skabe trygge rammer omkring samværet. Han er en glad, kærlig og tillidsfuld dreng, som knytter sig til mennesker, der møder ham med tålmodighed og forståelse.
Aflastningen er cirka 4 timer om ugen og består primært i at være sammen med ham i aktiviteter, der motiverer og gør ham glad. Han holder især af gåture, hvor han ofte nyder at sidde i sin klapvogn. Derudover kan han godt lide at hoppe, være fysisk aktiv og spille bold eller fodbold. I kan også tage på små ture eller lege sammen.
Derfor er det vigtigt, at du har energi til aktiviteter og længere gåture og trives med en aktiv rolle i samværet. Du får mulighed for at tilbringe tid med en glad, kærlig og humoristisk dreng, hvor relation, tryghed og nærvær er i centrum, og hvor du kan gøre en mærkbar forskel i hans hverdag.
Om dig
Du arbejder roligt og tålmodigt og kan være i samspillet uden at forhaste situationer. Du har forståelse for nonverbal kommunikation og kan aflæse barnets signaler.
Du kan være uddannet pædagog eller have erfaring med børn eller mennesker med særlige behov. Samtidig er du stabil og nærværende i relationen.
Arbejdstid
Stillingen er på cirka 4 timer om ugen. Arbejdstiden placeres om eftermiddagen på en hverdag, og den konkrete dag og tidsplacering aftales nærmere
Vi tilbyder
Du bliver en del af en ambitiøs virksomhed med en masse engagerede medarbejdere. Du har en fast rådgiver, som du altid kan få sparring hos. Udenfor kontorets åbningstid er der altid en bemandet vagttelefon, så du er aldrig alene. Løn og pension i henhold til Landsoverenskomst for handicaphjælp i borgers eget hjem (minus BPA) indgået mellem FOA og Dansk Erhverv. Du er dækket af DUOS’ ansvars- og arbejdsskadeforsikring og sundhedsforsikring er en del af din pensionsordning. Du modtager relevant introduktion og løbende opkvalificering - og så kan du slet ikke undgå at udvikle dig både personligt og fagligt, når du arbejder med mennesker hos os i DUOS.
Vil du være vores nye kollega?
Så send en ansøgning via linket. Du skal have en profil på mit.duos.dk og være logget ind for at søge. Vi holder samtaler løbende, send derfor gerne din ansøgning med det samme. Tiltrædelse snarest muligt.
Har du yderligere spørgsmål, er du velkommen til at kontakte rekrutteringskonsulent Trine Ankær Johansen på tlf. 36344990.
Du kan altid finde svar på generelle spørgsmål her: FAQ - DUOS
Vi er mennesker, der hjælper mennesker
I DUOS hjælper vi mennesker i hverdagen, støtter dem i svære situationer og bidrager til deres trivsel og livskvalitet. Som en af Danmarks største og ældste velfærdsleverandører stræber vi efter at være til stede der, hvor behovet er. Vi kender betydningen af den rette empati og den rette faglige viden, og vi ved, at det er afgørende at sikre det rette match mellem medarbejder og borger, hvis vores ydelser skal have værdi.
Kom og vær med på DUOS-holdet. Og gør en vigtig forskel for et andet menneske.
Læs mere om DUOS på www.duos.dk