Afdelingsleder til SVP (small volumen) Steril Serie Produktion

fuldtid
Afdelingsleder til SVP (small volumen) Steril Serie Produktion
  • Region Hovedstadens Apotek
  • Marielundvej 25, 2730 Herlev
Region Hovedstadens Apotek laver den medicin, ingen andre gør. Derfor er det en vigtig, livreddende organisation, som du bliver en del af og er med til at udvikle.

Region Hovedstadens Apotek på Marielundvej søger nu en engageret afdelingsleder til Drift Support i Steril Serieproduktion. Den nye afdelingsleder overtager en nyetableret, driftsstærk og stabil afdeling med høj faglighed og kompetente medarbejdere, der alle dagligt gør en forskel for patienterne i Region Hovedstaden.

Velkommen til Region Hovedstadens Apotek

Apoteket, som det kaldes i daglig tale, producerer og leverer lægemidler til hovedstadens hospitaler og institutioner, det grønlandske sundhedsvæsen, sygehusene på Færøerne og sygehusapoteker i Danmark. Apoteket står for 20 % af den medicin, som bruges på de danske hospitaler.

Du leder og udvikler et produktionsteam på 30

Som afdelingsleder for SVP får du ansvaret for at lede og udvikle et kompetent supportteam på 30 operatør, farmakonomer og laboranter.

I støtter produktionen og sikrer kvaliteten

Du sikrer høj kvalitet og faglighed i produktionen af kritiske lægemidler, når du arbejder tæt sammen med produktionsafdelingerne, der producerer infusionsvæsker og sterile produkter i hætteglas og ampuller. Dit teams hovedopgaver inkluderer produktion af hætteglas og ampuller, dokumentation, tavlemøder, kvalificering og hjælp til revalidering samt optimering af arbejds- og produktionsprocesser i samarbejde med de øvrige support teams.

Samarbejdende leder, som vil udvikle

Vi søger en leder, der kan navigere i et komplekst miljø og trives med både drifts- og udviklingsopgaver. Du vil være en central aktør i at modernisere og effektivisere arbejdsgange, så apoteket fortsat kan levere livsnødvendig medicin til patienterne. Samtidig vil du være ansvarlig for at fremme det tværgående samarbejde mellem andre produktions afsnit, logistik og kvalitet.

Vi søger en leder med:

  • En naturvidenskabelig baggrund med betydelig erfaring med GMP og medicinal produktion.
  • En relevant akademisk uddannelse inden for naturvidenskab, f.eks. farmaceut eller ingeniør.
  • Min. 3-5 års erfaring som personaleleder med kompetencer til at engagere og motivere medarbejdere.
  • Erfaring med forandringsledelse og udvikling af medarbejdere.
Erfaring med inspektioner fra myndighederne og interesse for implementering af digitale systemer i en laboratoriekontekst vil være en fordel.

"Patientsikkerhed og kvalitet er hjørnestenene i vores arbejde. Deler du vores engagement i at levere sikre og effektive lægemidler, så bliver det rigtigt godt. For du kommer til at spille en central rolle i at opretholde vores høje standarder og sikre livsnødvendige lægemidler i en spændende og udfordrende lederrolle, hvor du virkelig kan gøre en forskel." – Marcus Roy, Tværgående produktionschef, Region Hovedstadens Apotek

Løn- og ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst.

Ansøgningsprocedure
Søg stillingen via vores online rekrutteringssystem senest den 23. marts 2026.

Tiltrædelse 01.05.2026 eller snarest derefter.

Vi glæder os til at høre fra dig.

Log ind