Har du viden og erfaring indenfor autismeområdet og vil du være med til at videreudvikle Gribskov Kommunes nye specialskole som et tværgående kraftcenter?Gribskov Kommune har samlet specialundervisningstilbuddene og oprettet en ny stor specialskole med én samlet ledelse. Vi har som ny specialskole store ambitioner og tænker i faglige fællesskaber og sammenhænge på tværs af vores fem afdelinger. Du vil som afdelingsleder på Horisonten blive en del af et stort fagligt fællesskab, som har ansvaret for kommunes samlede specialundervisningstilbud. Vi består af en række afdelinger i Vejby/Tisvilde, Ramløse, Esrum og Græsted. Til august vil vi være ca. 250 elever og 125 ansatte på tværs af vores samlede skole. Fra august 2026 udvider vi i på vores afdeling Vejby/Tisvilde, hvor der kommer flere elever og medarbejdere til.
Hvad kan vi tilbyde dig som afdelingsleder i Vejby/TisvildeVi kan tilbyde dig en spændende varieret hverdag som afdelingsleder, hvor du sammen med din afdelingslederkollega vil varetage den daglige ledelse af afdelingen. Målgrupper er elever på det socialkognitive område, som profiterer af et mindre, overskueligt og forudsigeligt pædagogisk miljø. Vi arbejder ud fra den visuelle strukturerede tilgang og fokuserer på at skabe tydelig struktur, genkendelighed og forudsigelighed i elevernes skoleliv. Formålet er at fremme elevernes faglige, personlige og sociale kompetencer, så de udvikler sig på tværs af skole og hverdagsliv. Eleverne er fordelt i mindre klasser af ca. 8 elever i et indskolings-, mellemtrins- og udskolingsafsnit. Hver klasse består af et tværfagligt team af lærere, pædagoger/medhjælpere og fra august 2026 vil vi være ca. 80 elever fordelt på 10. klasser og 30 medarbejdere på afdelingen.
Du vil som afdelingsleder i Vejby/Tisvilde samtidig blive en del af vores samlede ledelsesteam, hvor vi er i fuld gang med at videreudvikle og styrke fagligheden på vores nye skole. Vi kan tilbyde dig en unik mulighed for at være med i en proces, hvor vi udvikler vores afdelinger og vores specialpædagogiske praksis på tværs og i samarbejde med vores medarbejdere.
Du vil blive en del af vores samlede ledelse og administration, som består af 1 skoleleder, 6 afdelingsledere, 1 udviklingskonsulent, 1 læse- og ordblindevejleder, 2 pædagogiske konsulenter og 2 skolesekretærer. Herudover vil du få en bred vifte af samarbejdspartnere på tværs af skoler, PPR, Familieindsatsen og Myndighed. I hverdagen vil du opleve et ligeværdigt og givende samarbejde, hvor der er plads til nysgerrighed og forskellighed i opgaven på afdelingen såvel som i vores samlede ledelsesteam.
Dine opgaverDu vil, sammen med din afdelingslederkollega, få det daglige ledelsesansvar for afdelingen i Vejby/Tisvilde. Herudover vil du blive en del af den strategiske ledelsesudvikling af specialskolen Horisonten og det specialpædagogiske undervisningsområde i Gribskov Kommune. Du vil som afdelingsleder være den, der er tættest på medarbejderne, eleverne og forældrene i hverdagen, og du vil have ansvaret for at sikre høj faglig kvalitet, udvikling og drift i samspil med medarbejdere og lederkollega. Du vil have fokus på udviklingen af egen afdeling såvel som udviklingen af skolen som helhed på tværs af vores afdelinger.
Den vi leder efterVi forventer ikke, at du kan det hele med det samme, men ser gerne at du har relevant viden og erfaring fra skole- og specialundervisningsområdet. Du og din afdelingslederkollega vil som noget af det første fordele opgaverne mellem jer, og du vil derfor få indflydelse på om du er mest til ledelsesopgaven omkring de yngste eller ældste elever. Du skal ligeledes have lyst til gå forrest i udviklingen af afdelingen og vores store specialskole i samarbejde med leder- og medarbejdergruppen.
Herudover ser vi gerne at du:
- Har et inkluderende børnesyn og vil gøre en forskel for børn og unge med særlige behov.
- Har opdateret viden indenfor specialpædagogik og -didaktik og formår at bringe den i spil i hverdagen med en relevant uddannelsesbaggrund.
- Ser dig selv som en del af en ledelse på en nyere specialskole, der har høje ambitioner og vil bidrage på tværs af den fælles opgave.
- Har gode samarbejdsevner og kan inddrage og skabe ejerskab såvel som at sætte tydelige rammer og retning.
- Er nærværende og synlig, og kan arbejde systematisk med mål og opgaver.
- Kan, gennem din lederrolle, skabe tillid, følgeskab og fordre et godt arbejdsmiljø.
- Har et godt blik for udviklings- såvel som driftsopgaver, herunder årets planlægning på en skole.
- Er i stand til at navigere i perioder med rigtig mange bolde i luften, og samtidig sørge for at komme i mål.
- Er god til at kommunikere og forstår vigtigheden af, at være i tæt samarbejde med medarbejdere såvel som forældre.
- Har viden om arbejdet med elever på enten indskoling, mellemtrin eller udskoling.
Det praktiskeHar du behov for yderligere oplysninger, kan du kontakte skoleleder Christian Andersen på telefon 72 49 62 20 / mail
cnand@gribskov.dk eller afdelingsleder Cecilie Schoug Holmer på telefon 72 49 81 25 / mail
cesho@gribskov.dk for at høre mere om stillingen.
Du kan også læse mere om vores skole og afdelingen i Vejby/Tisvilde på
Horisontens hjemmesideAnsættelse i fast fuldtidsstilling med tiltrædelse den 1. juni 2026.
Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst. Arbejdsstedet vil primært være på afdelingen i Vejby/Tisvilde, men der vil forekomme transport til de andre afdelinger og møder i kommunen, hvorfor egen bil er nødvendig.
Vi gør opmærksomme på, at vi i forbindelse med ansættelse vil indhente børne- og straffeattest.
Ansøgningsfrist og samtalerAnsøgningsfristen er den 7. april kl. 23.59 med 1. samtalerunde den 13. april fra kl. 8.30- 14.00 og 2. samtalerunde den 20. april fra kl. 8.30-12.00. Der vil mellem samtalerne være en mindre test og en tilbagemelding til ansøgere der inviteres til 2. samtalerunde.
Vi glæder os til af høre fra dig.
Det er en forudsætning for ansættelse i Gribskov Kommune, at du kan oplyse minimum én reference.
Ansøgninger modtages kun elektronisk via knappen 'Søg stillingen'.
Gribskov Kommunes værdier
Åbenhed · Tillid · Respekt · Deltagelse · Mod · FleksibilitetAlle oplysninger vil blive behandlet fortroligt og i overensstemmelse med regler for beskyttelse af personfølsomme oplysninger.