Afdelingsleder til personvognsmekanikeruddannelsen i Vejle

fuldtid
Afdelingsleder til personvognsmekanikeruddannelsen i Vejle
  • Syddansk Erhvervsskole
  • Boulevarden 36, 7100 Vejle

Er du en dygtig leder, der brænder for at fortsætte udviklingen af en af landets største mekanikeruddannelser? Har du samtidig erfaring fra uddannelsessektoren, og vil du være med til at uddanne Danmarks dygtigste? Så har vi stillingen til dig her!


Netop nu søger Syddansk Erhvervsskole en dygtig og erfaren afdelingsleder til Auto Videncenter Vejle, Personvognsmekanikeruddannelsen.

Du får ansvar for den pædagogiske og administrative ledelse i en afdeling med i alt 19 dedikerede medarbejdere, fordelt mellem erhvervsskolelærere, grundfagslærere, værkstedsassistenter, SPS-støttegivere, en skoleoplæringsinstruktør samt en virksomhedskonsulent.


Syddansk Erhvervsskole i Vejle – din nye arbejdsplads

Du bliver en del af et lederteam på 8 afdelingsledere i Vejle samt får reference til campuschefen. Samtidig indtræder du i Syddansk Erhvervsskoles tværgående ledergruppe på ca. 35 ledere og chefer.

Syddansk Erhvervsskole i Vejle ligger i et interessant uddannelsesmiljø på Boulevarden. Til daglig er vi ca. 1.150 elever og 150 medarbejdere på vores adresse. Her har vi gennem de seneste år bygget nyt og renoveret og glæder os over attraktive fysiske rammer til at udvikle og gennemføre erhvervsuddannelser.


Udover at være blandt landets førende udbydere af erhvervsuddannelserne Person- og Lastvognsmekaniker, udbyder vi på Syddansk Erhvervsskole i Vejle ligeledes en række uddannelser inden for områderne Fødevarer, IT, El og Automatikteknik, Smede- og Industriteknik samt Byggeri.

Mange af vores elever vælger EUX, hvor de, udover deres svendebrev, også erhverver sig studieforberedende kompetencer via gymnasiale fag på HTX.


​​​​​​​Hvem er du?

Vi søger en dygtig afdelingsleder, der først og fremmest prioriterer nærheden til kerneopgaven.

Du skal have kendskab til og interesse i mekanikerfaget og uddannelsen, så du med nysgerrighed og entusiasme kan indgå i dialog med dine medarbejderne om den faglige og pædagogiske udvikling.


Nærhed til kerneopgaven betyder også, at du har fokus på sikker drift med tydelig reference til uddannelseslovgivning, gældende aftaler og administrative procedurer.
 

Ingen kan alt, men vi forventer, at du:

  • Har gennemført en relevant faglig uddannelse, måske som mekaniker eller anden teknisk uddannelse på videregående niveau
     
  • Har erfaring med ledelse, personaleansvar og flair for driftsstyring. Har du tilmed erfaring som underviser eller leder på en erhvervsuddannelse, vil det være en fordel!
  • Kan navigere som professionel aktør i samarbejdet med eksterne interessenter f.eks. faglige udvalg, lokale uddannelsesudvalg, virksomheder, samarbejdsskoler og andre institutioner
     
  • Er relationelt stærk og tillidsvækkende, kan skabe overblik, godt arbejdsmiljø, tryghed og retning for afdelingens medarbejdere
     
  • Har personlig autoritet og formår at skabe og vedligeholde gode relationer og samarbejde på tværs af ledergruppen
     
  • Følger op på både langsigtede projekter og på mangeartede dag-til-dag opgaver og mestrer at holde fokus på uddannelseslovgivning, aftaler og administrative procedurer, så dine uddannelsesområder fungerer optimalt
     

 Du får:

  • En spændende hverdag i et dynamisk studiemiljø med bred berøringsflade til både kollegaer, elever og samarbejdspartnere og interessenter i branchen
     
  • Afvekslende opgaver fra planlægning, personaleledelse og økonomiopfølgning til sparring og støtte omkring pædagogik og didaktik
     
  • Stor grad af frihed til at tilrettelægge din egen arbejdsdag
     
  • Plads i en organisation med stort fokus på bæredygtighed


Ansættelse

Stillingen er på fuldtid med ansættelse, løn og pension i henhold til cirkulære om Aftale om ansættelse af chefer ved institutioner inden for undervisning og uddannelse på Undervisningsministeriets område af 28. juni 2019. Arbejdssted er på Syddansk Erhvervsskole i Vejle. 

Tiltrædelse pr. 1. maj 2026 eller efter nærmere aftale – vi venter gerne på den rette profil.

Alle interesserede med relevant ansøgerprofil opfordres til at søge.

Send din ansøgning via sde.dk/ledigestillinger, så vi har den senest 17. marts 2026 kl. 12.00.

Samtaler forventes afholdt i uge 13. 

Hvis du bliver inviteret til anden samtalerunde, skal du være indstillet på at give bud på en case og besvare test, ligesom vi indhenter referencer efter nærmere aftale. 


Vil du vide mere?
Du kan finde yderligere oplysninger om Syddansk Erhvervsskole og vores uddannelser på sde.dk, og du er meget velkommen til at ringe til campuschef Brian Hvolby Willadsen på telefon 2421 6738 for en snak om stillingen og dine muligheder på skolen.

Log ind