Afdelingsleder til Økonomi i Danmarks største sundheds- og omsorgsforvaltning

fuldtid
Afdelingsleder til Økonomi i Danmarks største sundheds- og omsorgsforvaltning
  • Københavns Kommune
  • Borups Allé 177, 2400 København
Vil du stå i spidsen for en effektiv økonomistyring?
Motiveres du af udvikling, og har samtidig blik for, at der er styr på driften?
Og vægter du det gode samarbejde højt?

Så læs med her.

For at lykkes i stillingen kommer du med erfaring inden for økonomistyring – gerne fra en offentlig institution. Du har en oprigtig interesse for personaleledelse samt erfaring med forandringsledelse. Du er en samlende leder og en værdsat samarbejdspartner, der kan skabe stærke relationer. Du kan formidle komplekse økonomiske sammenhænge på en troværdig og forståelig måde. Og så trives du i en organisation, hvor der er plads til både et godt grin og lidt uformel snak, fordi vi er nysgerrige på hinandens opgaver og fagligheder.

Sundheds- og omsorgsområdet er præget af forandring; Der er en ældrereform og en sundhedsreform, der skal implementeres, og en demografisk udvikling med flere ældre borgere der har brug for hjælp, mens udbuddet af arbejdskraft ikke følger med. Det betyder, at der behov for at sikre en effektiv og transparent styring af økonomien i den samlede forvaltning, hvilket bl.a. omfatter gentænkning af styringsmodeller, udarbejdelse af budgetanalyser og effektiviseringsforslag.

Som vores nye afdelingsleder tjekker du ind i en forvaltning med en sund økonomi og mod til at gå nye veje for at finde løsninger, der løbende kan forbedre driften til gavn for Københavns borgere. Du får ansvaret for Afdeling for Økonomi bestående af to teamledere og 18 fagligt skarpe og engagerede medarbejdere, som varetager en bred vifte af økonomiopgaver med samarbejdsflader ud i hele forvaltningen.

Du får bl.a. ansvaret for

  • ledelse af den daglige drift af afdelingen, herunder opgaver med budgetmodeller, budgetopfølgning takster, demografiregulering samt forberedelse af budgetproces
  • udvikling af økonomistyringen så den understøtter de strategiske dagsordener og sikrer en professionel og målrettet styring på alle niveauer
  • fokus på samarbejdet med forvaltningens øvrige enheder, herunder særligt økonomifunktionerne på områdekontorerne
  • betjening af direktionen, borgmester og Sundheds- og Omsorgsudvalget, hvilket indebærer udarbejdelse af gode og relevante beslutningsoplæg samt understøttelse i forbindelse med politiske forhandlinger
Forvaltningen har en klar ambition om at være på forkant med udviklingen indenfor sundheds- og omsorgsområdet, og du skal – i tæt samarbejde med økonomichefen – drive dette arbejde.

Om dig
Vi forventer, at du har en relevant videregående uddannelse, som fx cand.polit., cand.scient. pol., cand.merc. eller lignende. Når det kommer til økonomistyring, kan du både navigere i 'helikopteren' med fokus på de strategiske dagsordener og har blik for 'maskinrummet' og vigtigheden af sikker daglig drift. Derudover ligger vi vægt på, at du

  • har ledererfaring og befinder dig godt i mellemlederrollen. Du motiveres af at få det bedste ud af dine medarbejdere
  • arbejder struktureret, er god til at prioritere og gerne træffer de nødvendige beslutninger
  • som person er dynamisk og udviklingsorienteret. Du kan sætte en tydelig retning, samtidig med at du tillidsfuldt giver medarbejderne handlerum.
  • er relationelt stærk, søger samarbejdet og er nysgerrig på at lære vores store organisation at kende – det gælder internt i forvaltningen, men også i forhold til andre forvaltninger i Københavns Kommune
  • møder din omverden med smil, varme og humor, for det gør vi
Om os og forvaltningen
Afdelingen for Økonomi er én af fire afdelinger i Center for Økonomi og Kvalitet, hvorfor du vil indgå i et ledelsesteam bestående af fire afdelingsledere og to centerchefer, hvor du vil referere til økonomichefen. Vores forvaltnings størrelse forpligter, og det er derfor en naturlig ambition for os at skabe løsninger af så høj kvalitet, at vi præger den nationale dagsorden på ældre- og sundhedsområdet til gavn for borgerne, både lokalt og nationalt.

Vi skal sikre, at forvaltningens ca. 400 ledere og ca. 10.000 medarbejdere har de bedste betingelser for at kunne levere service og pleje af høj kvalitet til borgerne.

Løn- og ansættelsesforhold
Løn- og ansættelsesforhold fastlægges i henhold til kvalifikationer og gældende overenskomst mellem kommunen og den relevante organisation. Der er tale om en fast fuldtidsstilling med opstart den 1. maj 2026. Vi indhenter referencer på ansøgere, der kommer i betragtning til at blive tilbudt en ansættelse.

Yderligere oplysninger
Vil du vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte økonomichef Camilla Vang Taankvist på 40 31 84 40. Du kan læse mere om Sundheds- og Omsorgsforvaltningen her.

Sammen med din ansøgning beder vi dig vedlægge CV og relevante eksamenspapirer.

Søg via linket senest søndag den 15. marts 2026
Vi holder 1. samtaler torsdag den 19. marts og 2. samtaler torsdag den 26. marts. Kandidater, der går videre til 2. samtale, skal igennem et testforløb mellem samtaler samt en case i forbindelse med 2. samtalen.

Om Sundheds- og Omsorgsforvaltningen
Vores hverdag handler om mennesker. Se mere om vores hverdag på www.vores-hverdag.kk.dk.

Log ind