Afdelingsleder til dagrenovation, Bornholm

fuldtid
Afdelingsleder til dagrenovation, Bornholm
  • Meldgaard Miljø A/S
  • Rabækkevej, 17, 3700 Rønne

Meldgaard Miljø A/S – dagrenovation har eksisteret siden 1976. I dag står vi for indsamling af husholdningsaffald hos ca. 23 % af alle husstande i Danmark og beskæftiger ca. 400 renovationsmedarbejdere fordelt over hele landet. Kvalitet og service er blot nogle af nøgleordene hos Meldgaard, hvorfor du oftest vil møde din skraldemand med et smil på læben.

Jobbet
Du vil være den lokale ledelse med ansvar for, at sikre levering af en god service med høj kvalitet, ved indsamling af affald og genbrugsmaterialer hos de private husstande på Bornholm. 
Du vil løbende have kontakt til Bofa og hovedkontoret i Aabenraa. 
Du vil indgå i vores faste team på kontoret i Rønne, som er gode til at sparre med hinanden.

Der er bl.a. følgende opgaver:

  • Daglig ledelse 
  • Driftsoptimering og effektivisering ift. materiel, lønomkostninger, skader, reparationer m.m. 
  • Opfølgning på nøgletal og budget for området samt optimering af resultater
  • Deltagelse i driftsmøder med Bofa
  • Indberetning og opfølgning på skader og sygdom
  • Løsning af problemer ift. tømninger og kørsel af tilsyn 
  • Indrapportering af ugesedler til brug for lønkørsel.
  • Indberetning til Bofa vedr. forhold hos deres borgere
  • Planlægning af ferieperioder, kursus og andet fravær

Om dig
Den person vi søger:

  •  Har bred og flere års erfaring med ledelse, samt gerne med erfaring inden for miljø-/transportområdet 
  •  Er god til at planlægge opgaver, følge op og arbejde selvstændigt, og samtidig være en god teamplayer
  •  Er inde i arbejdsmiljøreglerne 
  •  Er god til at samarbejde, og er ikke bange for at træffe ledelsesmæssige beslutninger 
  •  Værdsætter samarbejde med vores kunder højt, finder løsninger - leverer høj kvalitet og service 
  •  Kan håndtere pressede situationer og have mange bolde i luften 
  •  Har en struktureret tilgang til opgaverne og kan planlægge egen arbejdsdag 
  •  Har god forståelse for regnskaber og budgetter samt hvad der er med til at skabe den gode forretning 
  •  Er en god medarbejderleder, der bl.a. er vant til at afholde samtaler (fravær, skader m.m.) 
  •  Har flair for administration og har gode IT kundskaber 

Hos Meldgaard kan vi tilbyde en spændende og udfordrende stilling med gode løn- og ansættelsesforhold i en velkonsolideret familievirksomhed med over 55 års erfaring. Vores omgangstone er åben og uformel, du vil møde glade, motiverede og engagerede kolleger og der er frihed under ansvar med korte kommandoveje.

Har du uddybende spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte direktør Freddy Fogh Sørensen på tlf. 20 33 73 21 eller send din ansøgning via Ansøg senest den 6. april 2026. Vi behandler ansøgningerne efterhånden, som vi modtager dem, og vi lukker søgningen, når vi har fundet vores nye kollega. 

Log ind