Er du en dygtig leder af forandringer, og kan du sikre fokus på personaleledelse og driftsledelse i en politisk styret organisation, så er det dig, vi mangler!
Beholderservice servicerer alle affaldsbeholdere i Københavns Kommune fra vores lager på Avedøre Holme. Vi er et team på ca. 35 medarbejdere, som betjener borgerne, og udfører opgaver for Københavns kommune.
Du bliver afdelingsleder for lokationen på Kanalholmen og bliver leder for vores dygtige driftsleder og 7 driftskoordinatorer. Du bliver en del af at drifte et stort og spændende forretningsområde for ARC. Du refererer til driftschefen for affaldsindsamling på ARC og er således en del af den øverste ledelse i affaldsindsamlingen.
Jobbet Den overordnede opgave er at sikre en effektiv og service orienteret drift af Københavns ca. 300.000 affaldsbeholdere inden for de politiske og økonomiske rammer. Du får et tæt samarbejde med den øvrige ledelse i Affaldsindsamlingen på ARC og Københavns Kommune. Du skal bidrage til at vi er ajour og følger arbejdsinstrukser og procedurer, så vi sikrer, at vi har et godt arbejdsmiljø, kan opretholde vores certificeringer og bibeholde det gode samarbejde med vores ejer.
Du får ansvaret for den daglige ledelse, herunder sikre fokus på drifts- og forandringsledelse og kompetenceudvikling af driftskoordinatorerne. Det bliver din opgave at skabe en evalueringskultur, hvor vi i fællesskab skaber løbende forbedringer og sikre, at opgaverne løses, hvor det giver mest mening.
Du får desuden ansvar for afdelingens økonomi og budget og den løbende dataindsamling og datakvalitet.
Dine kvalifikationer Du har en anerkendende ledelses- og kommunikationsstil og er ikke bange for at indgå i driften, når behovet opstår. Du er vandt til at tale med og lede mange typer mennesker på forskellige uddannelsesniveauer.
Du har dokumenteret ledelseserfaring med gode resultater inden for driftsoptimering, planlægning og organisationsudvikling – gerne fra affaldsbranchen eller lager/logistik. Du er stærk på økonomistyring og har erfaring med at drive og udvikle datamodeller, målstyrings- og kvalitetssikringssystemer. Du formår at udmønte affaldsindsamlingens strategiske målsætninger samtidig med, at du er en dygtig personaleleder, som ikke er bange for at løse konflikter.
Din profil Du er målrettet, resultatorienteret og har gennemslagskraft. Vi forestiller os, at du er vandt til at arbejde i en politisk styret organisation og er nysgerrig på udvikling af nye systemer.
Vi tilbyder Et ansvarsfuldt, selvstændigt og varieret jobindhold med et ganske stort råderum og en bred kontaktflade. En unik mulighed for at være med til at præge et stort forretningsområde.
Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst. Send din ansøgning via linket i annoncen – vi modtager ikke ansøgninger på mail eller papir på grund af persondatareglerne.
Interesseret? Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte driftschef Claus Barslund.