afdelingsleder børnehuset fælleden

fuldtid
afdelingsleder børnehuset fælleden
  • S/I Børnehuset Fælleden
  • Artillerivej 69E, 2300 København S

Børnehuset Fælleden på Islands Brygge søger afdelingsleder til vuggestueafdeling, som vil være med til at skabe Københavns bedste selvejende institution

 

Børnehuset Fælleden ligger i hjertet af Islands Brygge tæt på byen, havnen og naturen.

Vi er en integreret selvejende institution som første gang åbnede dørene i august 2019 og nu har plads til 6 vuggestuegrupper og 4 børnehavegrupper. Vi søger en afdelingsleder til at indgå i den samlede ledelse af huset, have det daglige pædagogiske ansvar for vuggestuegrupperne og sammen med den daglige leder og afdelingslederen for børnehaven, være med til at skabe Københavns bedste selvejende institution.

 

Vi er en veldrevet institution med stabile rammer, tydelige arbejdsgange og høj pædagogisk kvalitet. Med Amager Fælled som nabo og skolehaven beliggende lige uden for døren vægter vi udelivet og naturoplevelser højt og har fokus på at skabe en stærk naturprofil. Ellers fylder emner som Leg, Fri for Mobberi, Sprog og Selvhjulpenhed.

 

Om stillingen

 

●       Daglig pædagogisk ansvar og med fagligt/administrative opgave for vuggestueafdelingen

●       En vekslende stilling med tid på kontoret til administrative opgaver og tid på gulvet hvor du aktivt indgår i de forskellige teams og samtidig har en coachende rolle for medarbejderne

●       Spændende arbejdsmiljø med høj faglighed og kollegial sparring

●       Du skal kunne give faglig sparring på stuemøder, teamsmøder og afdelingsmøder samt kunne gå forrest med personalet, så strukturen og de fælles aftaler bliver en del af hverdagen

●       Gode muligheder for personlig udvikling og efteruddannelse

●       Høj grad af medindflydelse i skabelsen af kultur, pædagogiske praksisser og udvikling

●       Du vil referere direkte til institutionslederen og indgå i et tæt samarbejdende ledelsesteam

●       Ingen faste dage/timer på stuerne

 

Hvem er du?

Du er uddannet pædagog med minimum 5 års erfaring indenfor dagtilbudsområdet 0-6 år og har gerne noget ledelseserfaring. Du har et positivt livs- og menneskesyn og ser det unikke i det enkelte barn. Som leder evner du at tage lederskab både i en børnegruppe, men også i en personale- og ledelsesgruppe hvor du er fagligt, inkluderende og loyal.

 

Du vil være medskaber af en inspirerende og læringsfyldt hverdag for børnene – en hverdag hvor du udstråler glæde og nærvær. Du kan planlægge, gennemføre, udvikle og evaluere systematisk og struktureret ud fra handleplaner, læreplaner og pædagogiske teorier.

 

Du har flair for IT og kan arbejde struktureret med planlægning og skemalægning, samt stå for vikardækning ved sygdom og ferie. Desuden evner du at medinddrage og samarbejde med forældrene om deres barns trivsel og udvikling. Behersker du engelsk er det kun en fordel, da vi har forældre fra andre nationaliteter i huset.

 

Vil du med på rejsen?

Der er tale om en fuldstilling på 37 timer med opstart den 1. maj eller snarest muligt.

 

Send gerne en ansøgning snarest, da vi afholder samtaler 25. marts 2026.

 

Du kan læse mere om Børnehuset Fælleden og vores pædagogiske læreplan på
www.bhfaelleden-kk.aula.dk

 

Har du spørgsmål eller ønsker en rundvisning, er du velkommen til at kontakte bestyrelsesformand Troels Splidsboel på troelssplidsboel@gmail.com.

 

Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst.

 

Vi glæder os til at høre fra dig!

 

 

Log ind