Akut kirurgisk afdeling søger ny kollega, der ønsker en omskiftelig og udviklende hverdag sammen med søde og faglig engagerede kollegaer.
Vores team behandler blandt andet patienter med blødning fra øvre gastroentestional kanal, pancreatit, galdesten, appendicitter, sepsis og meget andet. Derudover er alle AHA patienter samlet i afsnittet postoperativt.
Vores hverdag er præget af skift mellem akutte og komplekse patienter, altid med fokus på det gode patientforløb trods et høj flow af patienter.
Vores afdeling er i sommeren 2021 flyttet til nye bygninger med flotte faciliteter med enestuer, med tilhørende bad og toilet. Dette er til stor glæde for vores patienter og giver os god plads til at yde sygepleje på stuerne. Samt giver gode muligheder for bedside læring, til vores elever og studerende, men også til det faste personale via sparringsdag med de kliniske sygeplejespecialister. Vi har fokus på kontinuerlig udvikling af personalet både i specialet og ud fra individuelle ønsker.
Afsnittet er normeret til 26 sengepladser med et fremmøde på 8 i dagvagt, 6 i aften og 3 om natten. Derudover er der en visiterende sygeplejerske i hver vagt, som koordinerer patienternes indlæggelse i sengeafsnittene i hele afdelingen for mave, tarm og leversygdomme
Teamet består af dygtige sygeplejersker, social og sundhedsassistenter og sygehjælper. Personalet fungerer godt sammen socialt, og der er er stor fleksibilitet blandt kollegaer til at bytte vagter, til at hjælper hinanden, eller lave hyggelige og festlige ting sammen efter fyraften.
Vi tilbyder:
- Mentorprogram 6 uger udenfor normering, med blandt andet en simulationsdag, eftermiddags undervisning og mentorsamtaler.
- Basis undervisning efter 6 måneder.
- Gastroentrologisk kirurgisk efteruddannelse som sygeplejerske efter 2 år.
- Tæt tværfagligsamarbejde med flere faggrupper.
- Godt kollegaskab
- Vagtplanlægning efter ønskeplan for 12 uger.
- Weekendvagt hver 3 weekend med ½ på 12 uger
Vi ønsker en kollega, der
- Ønske at udvikle egne kompetencer.
- Er faglig og ansvarsbevidst.
- Er omsorgsfuld overfor patienter og pårørende.
- Bidrager til et godt arbejdsmiljø.
- Ønsker det gode kollegiale fællesskab.
Stillingen er pr 1 maj eller efter aftale på 32-37 timer. Ansøgningsfrist d 15/3-26 og der holdes løbende ansættelsessamtaler.
Vi giver gerne en kop kaffe til en snak om stillingen og afdelingen og en fremvisning af vores afsnit, hvis ovenstående har vækket din interesse.
Kontakt Oversygeplejerske Sara Christiansen for yderlige information. på tlf. 38689391 eller
sara.christiansen@regionh.dk.
Eller klinisk sygeplejespecialist Therese Hansen på 38686835 eller
therese.levesen.hansen@regionh.dk