Afdeling for Ergo- og Fysioterapi Rigshospitalet, Blegdamsvej søger fysioterapeut til fast stilling inden for det neurokirurgiske område.

fuldtid
Afdeling for Ergo- og Fysioterapi Rigshospitalet, Blegdamsvej søger fysioterapeut til fast stilling inden for det neurokirurgiske område.
  • Rigshospitalet
  • Blegdamsvej 9, 2100 København Ø
Afdeling for Ergo- og Fysioterapi Rigshospitalet, Blegdamsvej søger fysioterapeut til fast stilling inden for det neurokirurgiske område. Stillingen er på 37 timer ugentligt med tiltrædelse den 1. marts 2026.



Vi søger en kollega med interesse for og gerne erfaring med vurdering og behandling af neurokirurgiske patienter. En kollega, som kan indgå i faglig udvikling indenfor specialet - og har interesse i at medvirke til organiseringen af arbejdet med fokus på optimal ressourceudnyttelse. Vi søger en kollega, der med engagement kan indgå i vores team, og med en velfunderet faglig baggrund kan bidrage til et godt kollegaskab.



Det neurokirurgiske område er organisatorisk sammenhængende med det neurointensive område, og dækker primært patienter med diagnoser som SAH, SDH, tumor cerebri, tetraplegi samt traume. Stillingen er indenfor det stationære og semi-intensive neurokirurgiske område. Patienterne er ofte indlagt i kortere forløb. Da afsnittene er akut afsnit, har respiratorisk fysioterapi samt vurdering til genoptræningsplan høj prioritet. Fysioterapeuterne samarbejder tværfagligt tæt sammen med det øvrige personale.



Dine primære opgaver vil være:

  • Vurdering og behandling af indlagte patienter i ofte akut og/eller semi-intensivt forløb
  • Vurdering og behandling af respiratoriske problemstillinger
  • Dokumentation, herunder udfærdigelse af fysioterapeutisk vurdering til GOP
  • Rådgivning og vejledning af patienter og pårørende
  • Undervisning og vejledning af plejepersonale og studerende
  • Tværfaglig kommunikation med fokus på prioritering af patientbehandlinger og forløb
  • Der er vagtarbejde hver 6. weekend samt 2-3 helligdage årligt


Vi ønsker en kollega som:

  • Har stor interesse i neurologi
  • Ønsker at bidrage til udvikling af fagligheden
  • Har evne og lyst til at arbejde højt specialiseret
  • Har en engageret, positiv og løsningsorienteret tilgang
  • Er selvstændig, samarbejdende og kan strukturere sin arbejdsdag
  • Er god til at skabe tværfaglige relationer og implementere nye tiltag


Vi kan tilbyde:

  • Introduktionsforløb.
  • Hjælpsomme og fagligt engagerede kolleger samt god mulighed for faglig sparring
  • Spændende arbejdsområder i udvikling, som du får mulighed for at præge
  • En arbejdsplads hvor tværfaglighed og trivsel værdsættes højt
  • En arbejdsplads, hvor der prioriteres tid til faglig udvikling


Rigshospitalet er et af Danmarks førende hospitaler for patienter med behov for højt specialiseret behandling. Afdeling for Ergo- og Fysioterapi er beliggende på to matrikler, Blegdamsvej og Glostrup. Klinikken er organiseret i 7 teams. På hver matrikel er der cirka 70 ergo- og fysioterapeuter, overterapeuter, forskningsterapeuter, udviklingsterapeuter og kliniske undervisere i fysioterapi. Stillingen er i team 4, som består af 15 fysioterapeuter.

For supplerende information henvises til Afdelingens hjemmeside:

https://www.rigshospitalet.dk/afdelinger-og-klinikker/hovedorto/afdeling-for-ergo-og-fysioterapi/Sider/default.aspx



Yderligere oplysninger om stillingerne kan fås ved henvendelse til:

Specialeansvarlig fysioterapeut Sofie Grue Ladefoged tlf. 35459485. Mail: Sofie.Grue.Ladefoged@regionh.dk

Tillidsrepræsentant Tilde Randsborg tlf. 35458502. Mail: Tilde.Randsborg@regionh.dk

Overfysioterapeut Charlote Broberg tlf. 3545 1274. Mail: Charlotte.Broberg@regionh.dk



Løn og ansættelsesvilkår

I henhold til gældende overenskomst.



Ansøgningsfrist:

Ansøgning samt eksamensbevis, CV og referencer sendes via link senest den 15. februar 2026.

Ansættelsessamtaler forventes afholdt fredag den 20. og mandag den 23. februar 2026.



Afdelingen er omfattet af bekendtgørelse om indhentelse af børneattest. Det er derfor en forudsætning for ansættelse, at du har en blank børneattest.





Log ind