Adventkirkens børnehave i Vanløse søger en pædagogisk leder

fuldtid
Adventkirkens børnehave i Vanløse søger en pædagogisk leder
  • Adventskirkens Børnegård Børnehaven
  • Skibelundvej 20, 2720 Vanløse

Adventkirkens børnehave i Vanløse søger en pædagogisk leder

Adventkirkens børnehave har dejlige børn, engagerede forældre og dygtige medarbejdere og vi søger nu en pædagogisk leder, der vil være med til den fortsatte udvikling af børnehaven og klyngen, samt være en del af hverdagen med børnene i fokus.

Børnehaven er normeret til 44 børn og er en del af den selvejende klynge (Nord klynge 7). Klyngen består udover børnehaven, af 1 vuggestue med 72 børn og 2 andre børnehaver med hhv. 20 og 23 børn.

Børnehaven har til huse i et dejligt børnehus, med adgang til en stor sal og egen legeplads med mange muligheder.

Udover lederen er der ansat 3 pædagog og 3 medhjælpere. Huset er opdelt på to stuer med 3 medarbejdere på hver og i perioder med en studerende på den ene. Du vil være ”flyver” mellem de to stuer alt efter hvad der giver mening, sideløbende med dine ledelsesopgaver. Det er vigtigt, at du som leder har lysten og evnen til at arbejde med udvikling af den pædagogiske retning i tæt samarbejde med personalegruppen.

Dine opgaver:

Vi har brug for en stabil, nærværende leder som sørger for hverdagens pædagogiske processer og udvikling af institutionens pædagogiske praksis.

Som pædagogisk leder vil du stå for den daglige ledelse og administration, herunder være ansvarlig for børnehavens budget over for klyngelederen. Det administrative arbejde skal du i høj grad tilrettelægge sideløbende med arbejdet med børnene, idet der er afsat ca. 15 timer ugentligt til administrativt arbejde ud af en 37-timers arbejdsuge. I praksis betyder det, at du er leder og samtidig pædagog på lige fod med dine 6 kollegaer.

I klyngen vil du indgå i et tæt samarbejde med et ledelsesteam bestående af de pædagogiske ledere fra de andre institutioner samt klyngelederen. Her vil der være mulighed for ledelsessparring samt være med til at udvikle og kvalificere klyngens fortsatte arbejde.

Dine arbejdsopgaver vil bl.a. være:

  • Arbejde udviklingsorienteret ud fra de etablerede kulturer.

  • Have dialog med medarbejdere og forældreråd omkring udvikling af institutionens pædagogik og drift.

  • Indgå aktivt og fleksibelt i hverdagens pædagogiske praksis.

  • Være ansvarlig for at budgetter, overenskomster og lovgivningsmæssige bestemmelser overholdes.

  • Deltage i kommunikation med samarbejdspartnere i kommunen, herunder PPR, pladsanvisning og pædagogisk konsulent.

Vores forventninger til dig er:

  • At du har børnenes og medarbejdernes trivsel som hovedprioritet.

  • At du er uddannet pædagog og har erfaring med de arbejdsopgaver der er i en børnehave, f.eks. pædagogiske læreplaner, sprogtest m.m.

  • At du har en lederuddannelse eller ønsket om at tage en.

  • At du er synlig og god til mundtligt og skriftlig kommunikation til forskellige målgrupper (f.eks. børn, forældre, personale, bestyrelse og myndigheder).

  • At du tænker strategisk og er omstillingsparat ift. institutionens bedste.

  • At du indgår i vagtplanen samt deltager i forældresamtaler, netværksmøder mv.

  • Er en aktiv medspiller i vores ledelsesteam.

  • At du i forhold til indgåede aftaler kan træde i karakter, hvis det kræves.

Vi tilbyder:

  • Engagerede, nærværende og kompetente kollegaer, der møder både børn og forældre med anerkendelse og omsorg.

  • Et kompetent ledelsesteam at sparre med.

  • En dejlig børneflok med masser af god energi.

  • Opbakning fra et aktivt forældreråd og forældregruppe.

Lønforhandling vil ske på baggrund af aftalt mulig ramme med Københavns Kommune.

Øvrige ansættelsesforhold efter gældende overenskomst mellem BUPL og KL.

Ansøgningsproces

Stillingen ønskes besat hurtigst muligt, hvorfor vi behandler ansøgninger, som de kommer ind, og tager stillingsopslaget af, så snart den rette er ansat. Stillingsopslaget er aktivt til og med d.10/4 og vi påtænker samtaler i uge 16 og 17.

Din ansøgning skal indeholde overvejelser omkring tilgangen til institutionens flade struktur og kombinationen af administrativt arbejde og en pædagogisk hverdag.

Ansøgningen sendes elektronisk og her vedlægges CV, relevante bilag og eksamensbeviser. Vi forventer, at der i ansøgningen er henvist til referencer.

Vi gør opmærksom på, at vi indhenter straffe- og børneattest samt telefoniske referencer på den person, vi tilbyder ansættelse i stillingen.

Ansættelse sker under forudsætning af godkendelse fra Københavns Kommune.

For yderligere information:

  • Klyngeleder Morten Zeuthen Nielsen på tlf.: 22 54 68 88.

  • Pædagog Kirsten Pless på tlf.: 21 99 26 24 (ved evt. rundvisning)

  • Forældrerådsformand Anne Nielsen på tlf.: 22 77 32 64.

Ansøgningen sendes til lv54@kk.dk

Log ind