Esbjerg Kommune søger en projektkoordinator til Teknik og Miljø. Du bliver en del af indsatsen for at skabe bedre natur og miljø – den store grønne omstilling til en bedre fremtid. Du kommer til at indgå i et administrativt team og skal bistå fagmedarbejderne i forbindelse med afrapportering af tilskudsprojekter.
Projekterne finansieres via støtteordninger, og derfor er det en vigtig funktion at sikre at støtten hjemtages. Vi har brug for din hjælp til at sikre samarbejde, kvalitet og overblik.
Dine vigtigste opgaver er at:
Om dig
Det er en stor fordel, hvis du har erfaring med rollen som tovholder eller koordinator af administrative processer i en kompleks organisation.
Du er struktureret, god til at overholde deadlines og trives i rollen som tovholder. Du er på hjemmebane i digitale løsninger og derudover er du relationelt stærk og har god talforståelse. Du kan begå dig på alle niveauer i organisationen – fra kolleger i driften til chefer og eksterne organisationer – og er vellidt for din åbne og konstruktive tilgang.
Du tager selv initiativ og driver dine opgaver fremad uden at vente på, at andre sætter dig i gang. Du spørger, når noget er uklart, og du udfordrer ting, der ikke giver mening. Du kommunikerer klart, imødekommende og modtagerorienteret, og du formidler komplekse administrative eller faglige budskaber på en måde, der gør dem lette at forstå – uanset om modtageren er kollega, leder eller ekstern samarbejdspartner.
Ansættelsesvilkår, ansøgning og yderligere information
Stillingen er på 37 timer ugentlig med flekstid og ansættelse hurtigst muligt. Når du er faldet godt til, er der mulighed for op til 2 hjemmearbejdsdage om ugen.
Tiltrædelse d. 1. maj 2025
Løn- og ansættelsesvilkår sker efter gældende overenskomst.
Går du videre efter ansættelsessamtale, vil der blive indhentet referencer fra nuværende og/eller tidligere arbejdsgiver, hvis du fortsat er i betragtning til stillingen. Du vil blive informeret inden, at der bliver indhentet en reference.
Ved ansættelse indhentes straffeattest.
I Esbjerg Kommune arbejder vi tillidsbaseret og ser menneskelig forskellighed som en styrke. Alle kvalificerede ansøgere – uanset køn, alder og etnisk baggrund – opfordres derfor til at søge stillingen.
Ansøgningsfrist d. 18. marts. Vi forventer at holde samtaler i uge 13.
Som administrativ projektkoordinator i TM Stab bliver du en del af et team, som er centrale spillere i realiseringen af Esbjergs vision om at være en kommune i vækst og udvikling. Vi arbejder med at udvikle organisationen i bred forstand og varetager både klassiske organisationsudviklingsopgaver, kommunens GIS-setup, arbejdsmiljø og lang række andre opgaver. Stemningen er præget af tillid, godt samarbejde og engagement og vi sætter pris på nye udfordringer.
Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte Kontorchef Thomas Poulsen på telefon 21 53 37 49.
Klik på "Send ansøgning" nederst og vedhæft din motiverede ansøgning, dit CV samt relevant dokumentation.