Har du lyst til at arbejde med administrativ understøttelse og ledelsesbetjening på Syd- og Sønderjyllands største uddannelsesinstitution? Motiveres du af at arbejde tæt på maskinrummet, hvor de centrale beslutninger tages? Vil du være med til administrativt at understøtte arbejdet med blandt andet arbejdsmiljø og HR? Så er jobbet i UC SYDs Ledelsessekretariat måske noget for dig.
Stillingen er placeret i Team HR i Ledelsessekretariatet. Teamet består af to medarbejdere og en studerende. Teamet indgår i et større team, som arbejder med strategi og udvikling. Stillingen er placeret i Ledelsessekretariatet på campus Esbjerg. I alt er vi 20 medarbejdere i sekretariatet. Ledelsessekretariatet består af fire forskellige teams. Fælles for alle teams er, at der arbejdes med ledelsesbetjening og understøttelse på forskellige niveauer. Der er en flad struktur i ledelsessekretariatet og alle refererer til sekretariatschefen.
Dine opgaver: Dine opgaver vil spænde bredt. Opgaverne er bl.a.:
- Understøtte gennemførelse af arbejdsmiljøundersøgelser (kvalitative og kvantitative)
- Sørge for registreringer af arbejdsulykker
- Ajourføring af handleplaner
- Bidrage til redigering af personalehåndbog og opdatering af vores retningslinjer
- Sekretær for møder i samarbejds- og arbejdsmiljøorganisationen på Fællesområdet
- Planlægning og koordinering af diverse mødefora, herunder booking af møder
- Udarbejdelse af referater og notater
- Udarbejde elevplaner
- Bidrage til oplæring af praktikanter og elev
Dine kompetencer: Du besidder stærke grundlæggende administrative kompetencer og har en relevant administrativ uddannelse indenfor kontor eller som administrationsbachelor. Har du erfaring fra en lignende centralt placeret funktion - gerne i en politisk styret organisation - er det en fordel.
Vigtigst er det, at du:
- Er i stand til konstruktivt at arbejde dig ind i nye opgaver – arbejdsopgaver udvikler sig og vores hverdag er foranderlige
- Er struktureret og kvalitetsbevidst
- Er lyttende og har gode samarbejdsevner
- Kommunikerer godt på skrift og i tale
- Trives med at arbejde selvstændigt
- Er god til at begå dig bredt i organisationen
- Har lyst til at arbejde på en stor uddannelsesinstitution
Om afdelingen Ambitionerne og humøret er højt i Ledelsessekretariatet. Trods intensive perioder lægger vi vægt på en sund balance mellem arbejdsliv og privatliv. Du kommer til at indgå i en hverdag præget af en uformel stemning tæt på den øverste ledelse, hvor vi prioriterer et godt arbejdsmiljø samt faglig sparring og udvikling. Ledelsessekretariatets kerneopgave er at yde professionel ledelsesunderstøttelse for at sikre de studerende uddannelser af højeste kvalitet til gavn for samfundet.
Vi tilbyder Vi tilbyder en tidsbegrænset stilling, som løber til ultimo april 2028 med tiltrædelse snarest muligt. Ansættelse og aflønning sker i henhold til gældende overenskomst.
Dit arbejdssted vil være Campus Esbjerg. Du vil dog også indimellem skulle deltage i møder og lignende på vores øvrige campusser i Kolding, Haderslev og Aabenraa.
Ansøgningsfristen er mandag den 23. februar 2026 kl. 12. Vi forventer at holde ansættelsessamtaler onsdag den 25. februar 2026.
Har du spørgsmål? Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte sekretariatschef Lise Willer på
lpwi@ucsyd.dk eller mobil 72662162.
Om os UC SYD ønsker at fremme ligestilling og mangfoldighed. Vi opfordrer derfor alle kvalificerede uanset alder, køn, etnisk tilhørsforhold, religion, handicap eller seksuel orientering til at søge ledige stillinger hos os.
UC SYD er den største uddannelsesinstitution i Sydjylland, og vi er én ud af Danmarks seks professionshøjskoler. Fra vest til øst og sydpå er vi til stede i Esbjerg, Kolding, Haderslev og Aabenraa med specialiserede, tværfaglige uddannelses- og forskningsmiljøer. Vi uddanner fremtidens lærere, pædagoger, sygeplejersker, socialrådgivere og mange flere. Vi udbyder en lang række videreuddannelser og bedriver udvikling og forskning inden for pædagogik, sundhed og samfundsfag. For os handler det om at blive professionel med hoved, hånd og hjerte. Vi er en vigtig videns institution, et samlingspunkt for landsdelen. Du kan læse mere om os på ucsyd.dk.