Administrativ medarbejder til Skoleforvaltningen

fuldtid
Administrativ medarbejder til Skoleforvaltningen
  • Skoleforvaltningen
  • Trollesmindealle 27, 3400 Hillerød
Er du motiveret af at gøre en forskel på børne- og ungeområde, så er det måske dig, som skal være med til at styrke den administrative understøttelse af PPR og skoleområdet i Hillerød Kommune? Er du samtidig struktureret og servicemindet, og har du nemt ved at sætte dig ind i digitale systemer, så søg denne spændende stilling.

Strategier og handleplaner
Skole- og ungeområdet står midt en spændende omorganisering med fokus på at skabe nye udviklende synergier med Pædagogisk Psykologisk Rådgivning (PPR). Skoleforvaltningen søger derfor en administrativ medarbejder til en bred vifte af opgaver i PPR og på skoleområdet generelt.

Vi er i fuld gang med at styrke og understøtte skolernes arbejde med Stærke Fællesskaber. Derudover er vi bl.a. i gang med at forankre initiativerne i Folkeskolens Kvalitetsprogram. Du kan se vores politikker, strategier og handleplaner HER.

Dine opgaver
Du vil blive en del af et administrativt arbejdsfællesskab i Skoleforvaltningen, hvor ansvaret for opgaverne bliver delt, og hvor vi står sammen om at sikre god kvalitet i vores løsninger.

Dine opgaver vil bl.a. indbefatte
  • Administrativ understøttelse af PPR-lederen samt chef og souschef for Skole og Unge
  • Forskellige opgaver i tilknytning til elevbefordring, herunder
    • behandling af ansøgninger og afsøgning af mulige ordninger
    • udarbejde bevillingsbreve og anden dokumentation
    • budgetopfølgning, opfølgning på afregninger og kontering af fakturaer
    • sekretariatsunderstøttelse ifm. udbud af elevkørsel
    • diverse henvendelser
  • Sekretariatsbehandling ifm. visitation til specialundervisning, herunder
    • dagsordener og referater
    • afgørelsesbreve
    • prognoseliste over skolestartere til specialundervisning, forventede visiteringer i øvrigt samt §83-tilbud
    • håndtering af henvendelser fra forældre, herunder klagesvar
  • Understøttelse af PPR ift. forskellige digitale systemer, som fx
    • journaliseringssystemet SBSYS, som vi overgår til i 2026 (aktuelt anvender vi Acadre)
    • Digital Post, SAPA, DUBU, Cleardox, Calibra, masseforsendelser mv.
  • Kontering og behandling af udgifter i PPR, fakturering af PPR-ydelser og generel økonomiopfølgning
  • Håndtering af aktindsigtsanmodninger for PPR
  • Diverse ad hoc opgaver

Den endelige fastlæggelse af arbejdsopgaver sker efter ansættelsen, ud fra dine kompetencer, og med hensyn til de opgavefællesskaber, du skal være en del af.

Dine kompetencer
Vi lægger vægt på, at du
  • har et stort servicegen og er en holdspiller med flair for samarbejde
  • sætter en ære i at understøtte ledelse, kolleger og resten af organisationen
  • har erfaring fra en kommunal organisation og kender til de kommunale sagsgange
  • gerne har kendskab til skoleområdet eller PPR
  • har gode skriftlige og mundtlige kompetencer
  • er rutineret bruger af Office-pakken, herunder Excel, og har erfaringer med journaliseringssystemer samt økonomistyringssystemer, fx KMD Opus
  • bliver motiveret af at have mange bolde i luften og at være involveret i mange typer af opgaver
  • har fokus på solid fremdrift og er struktureret, systematisk, velforberedt og på forkant.

Din baggrund
Vi lægger ikke vægt på en bestemt uddannelsesmæssig baggrund. Du kan fx have en baggrund som bachelor eller en administrativ uddannelse, gerne med relevant efteruddannelse.

Om afdelingen Skole og Unge
Afdelingen Skole og Unge består af medarbejdere med forskellige fagligheder og baggrunde, som betyder, at vi til sammen dækker drifts- og udviklingsopgaver på skole- og ungeområdet, herunder PPR. Skole- og ungeområdet består ud over Skoleforvaltningen af syv distriktsskoler, to specialskoler, Pædagogisk Psykologisk Rådgivning (PPR), ungdomsskolen, sygehusundervisning, Ungdommens Uddannelsesvejledning (UUH) og Hillerød Uddannelses- og Vejledningscenter (HUV). Skoleforvaltningen understøtter hele Skole og Unge. Du kan se organisationsdiagrammet HER.

Skoleforvaltningen har til huse i et åbent kontor på Hillerød rådhus. Vi har et stærkt og udviklende arbejdsmiljø, hvor vi arbejder systematisk med motivation, psykologisk tryghed, sparring og videndeling. Vi værdsætter humor, og vi fejrer vores succeser og taler åbent om vores udfordringer i en samarbejds- og feedbackkultur, hvor vi spiller hinanden gode og byder fejl velkommen som læringspotentiale. I Skoleforvaltningen kan vi derfor tilbyde dig faglig sparring og udvikling, at blive en del af en fagligt stærk forvaltning med gode kollegaer og et velfungerende samarbejde. Du vil bl.a. blive tilbudt en mentor, som vil sørge for en god introduktion til og opfølgning på dine opgaver.

Vi ser frem til at modtage din ansøgning.

Løn og ansættelsesforhold
Stillingen er på fuld tid, og startdato er den 2. marts 2026.

Løn aftales i henhold til overenskomst og reglerne om lokal løndannelse.

Frist
Der er frist for ansøgninger den 19. januar 2026.
1. samtaler bliver gennemført d. 23. januar i tidsrummet kl. 10.30-14.00, og 2. samtaler bliver gennemført den 26. januar 2026 i tidsrummet kl. 13.00-15.00.

Vil du vide mere?
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte
  • Lone Skovsbøll, chef for Skole og Unge, telefon 72 32 54 00 / mail lonjs@hillerod.dk eller
  • Carsten Røpke Olfert, souschef, telefon 72 32 54 23 / mail colf@hillerod.dk


Ansøgningen sendes elektronisk via linket

Hos os er det ikke kun arbejdet, der tæller, men også menneskene bag.

I fællesskab gør vi hver dag en forskel for kommunens mere end 54.000 borgere, og vi sætter pris på det helt særlige bidrag, som du kommer med. Vi er stolte af at gå nye veje og sammen finde løsninger på de udfordringer, som møder os. Hillerød Kommune er en fleksibel arbejdsplads, hvor vi tror på værdien af både forskellighed og sammenhold. Det er vigtigt, at alle føler sig anerkendt og respekteret, for hos os er arbejdsglæde en forudsætning for den gode kvalitet og tilfredse borgere.

 

Log ind