Administrativ medarbejder til Demenscentret Pilehuset i Brønshøj

fuldtid
Administrativ medarbejder til Demenscentret Pilehuset i Brønshøj
  • Københavns Kommune
  • Borups Allé 177, 2400 København
Har du mod på spændende og varierede opgaver? Kan du arbejde selvstændigt og nytænkende?

Så er det måske netop dig, vi søger.

Vi er et specialiseret plejehjem, som ligger i naturskønne områder tæt på Vestvolden, offentlige transportmidler og Frederikssundsvejs forretningsliv. Vores hus ligger i Bystævneparken, hvor du får kontor i administrationen.

Om stillingen

Som administrativ medarbejder er typiske arbejdsopgaver

  • økonomi
  • fakturering
  • journalisering
  • praktiske og tekniske opgaver
  • administrative ad hoc-opgaver
  • varetagelse af husets hovedtelefonen
  • udlevereing af "lommepenge" til beboerne
Der er løbende optimering og ændring i arbejdsopgaverne, hvor vi på bedst mulig måde tilpasser os huset og Københavns Kommunes regler og retningslinjer. Derfor skal du være klar til at løse flere forskellige opgaver og hele tiden have "ja-hatten" på.

Om os
Der er 122 borgere tilknyttet Pilehuset og ca. 200 medarbejdere. De mange gode resultater skabes til dagligt af et dygtigt og engageret tværfagligt personale, der består af sygeplejersker, pædagoger, ergoterapeuter, social- og sundhedsassistenter og -hjælpere, som i samarbejde med de berørte borgere og de pårørende yder en kæmpe indsats.

Vi har målrettet vores tilbud i fire forskellige kerneområder

  • et demensafsnit til borgere med Alzheimer og vaskulær demens
  • et specialtilbud for borgere med frontotemporal demens eller med Huntington sygdom
  • et specialtilbud til borgere med erhvervet hjerneskade og et dagtilbud
  • en udviklingsenhed bestående af en vurderingsenhed og en sanseafdeling
Vi søger dig, der

  • har erfaring med vores målgruppe og evner at omgås og samarbejde med beboerne og deres pårørende
  • har en relevant uddannelse
  • er fortrolig med brug af IT
  • har erfaring med ledelsesbetjening
  • har en systematisk og professionel tilgang til arbejdsopgaverne
  • kan håndtere flere opgaver på en gang og bevare overblikket, også når der er travlt
  • er fleksibel og klar til ekstraarbejde ved behov og arrangementer
  • har en positiv og humoristisk tilgang til hverdagen, hvor imødekommenhed og samarbejde er en vigtig tilgang til vores beboere og øvrige personale
  • er en initiativrig, selvkørende medarbejder, som leverer en god og selvstændig opgaveløsning
Vi forventer, at du kan lære at begå dig i Københavns Kommunes systemer og regler og sætter dig ind i disse på en selvstændig og udviklende måde.

Løn- og ansættelsesvilkår
Løn i henhold til gældende overenskomst.

Arbejdstiden er på fuld tid 37 timer ugentligt. Du er opsat på at tilpasse dine arbejdstider efter husets behov.

Weekendarbejde og ekstraarbejde forekommer tit ved arrangementer og behov, særligt i vores sommerfestuge og i julemåneden.

I forbindelse med ansættelsen indhenter vi straffeattester og referencer.

Hvis du tidligere har været ansat i Københavns Kommune, gælder desuden
Hvis du kommer i betragtning til at blive tilbudt en stilling i kommunen, vil vi tjekke, om du inden for de seneste tre år er blevet opsagt eller bortvist fra kommunen og dele relevante oplysninger herom med den ansættende leder. Det kan også være oplysninger om strafbare forhold, der har ført til opsigelse eller bortvisning fra Københavns Kommune, oplysninger om misbrug af rusmidler som fx positiv alkoholtest eller oplysning om sygehistorik, der kan få væsentlig betydning for en ny ansættelse i kommunen. Læs mere her

Yderligere oplysninger
Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte souschef Adis Crneta på 38 27 40 04.

Søg via linket senest torsdag den 19. marts 2026

Om Sundheds- og Omsorgsforvaltningen
Vores hverdag handler om mennesker. Se mere om vores hverdag på www.vores-hverdag.kk.dk.

Log ind