Administrativ medarbejder (Regnskabsfører)

fuldtid
Administrativ medarbejder (Regnskabsfører)
  • Bjerringbro Menighedsråd
  • Nørregade 33B, 8850 Bjerringbro

Bjerringbro Menighedsråd søger en ekstra medarbejder til at varetage budget og regnskabsarbejdet for flere kirkekasser i provstiet.

 

Stillingen er på 37 timer pr. uge. Tiltrædelse hurtigst muligt, dog senest 1. maj 2026.

Medarbejderen har kontor og fast arbejdssted på kontoret i Bjerringbro Kirkecenter med mulighed for hjemmearbejde. Du vil indgå i et tæt fællesskab og samarbejde med gode kollegaer samt menighedsråd.

 

De vigtigste opgaver som regnskabsfører:

·       Bilagsregistrering, betaling, bogføring og afstemning

·       Lønadministration, herunder fordeling/refusion

·       Momsregnskab

·       Udarbejdelse af kvartalsrapporter, årsregnskaber, budget og budgetopfølgning til menighedsråd

·       Klargøring af materiale til revisor samt kontakt til revisor og bank.

·       Løbende kontakt/sparring med kasserer og menighedsråd, deltagelse i enkelte møder

 

Der vil ske en løbende oplæring og overdragelse af opgaverne med henblik på, at du får selvstændigt ansvar for nogle af regnskaberne, og du vil have en erfaren kollega at sparre med.

 

Vi anvender Folkekirkens IT-systemer og regnskabsarbejdet gennemføres i et tæt samarbejde med de respektive menighedsråd og deres kasserere.

 

Vi søger dig med følgende profil:

·       Du er serviceminded, kan have flere bolde i luften og har flair for administration og økonomi. Det vil være en fordel at du har kendskab regnskaber i Folkekirken eller anden offentlig virksomhed, dog ikke et krav

·       Du har en solid erfaring med bogholderi, regnskabsføring og lønadministration, gerne erfaring med formålsregnskab

·       Det er en fordel, at du kan formidle regnskab m.v. overfor menighedsråd

 

 

Vi forventer samtidigt, at du:

•          Arbejder selvstændigt, struktureret og effektivt

•          Er god til at kommunikere og navigere i en organisation med forskellige personalegrupper 

•          Er tålmodig og professionel

Ansættelse sker ved Bjerringbro Sogns Menighedsråd beliggende Nørregade 33B, 8850 Bjerringbro.

 

 

 

Ansættelsen vil være omfattet af Fællesoverenskomsten mellem Finansministeriet og CO10 – Centralorganisationen af 2010 og Organisationsaftale mellem Kirkeministeriet og CO10 – Centralorganisationen af 2010 for kirkefunktionærer med kerneopgaver som henholdsvis kordegn, sognemedhjælper/kirke- og kulturmedarbejder eller kirkemusiker og det tilhørende protokollat for kordegne.

 

Aftalerne kan ses på www.folkekirkenspersonale.dk.

Nuværende tjenestemandsansatte har ret til at bevare deres tjenestemandsstatus ved ansættelse med direkte overgang. Der skal i så fald ske en klassificering af stillingen.

Det er en betingelse, at den obligatoriske 5 ugers uddannelse for kordegne gennemføres indenfor 2 år efter ansættelsens start.

Stillingen er indplaceret i løngruppe 1. Årslønnen aftales indenfor intervallet 327.436,00 kr. – 384.737,00 kr.(nutidskroner) samt arbejdsgiverpension, som p.t udgør 18,4%.

OK tillæg på 3.410,11kr. (nutidskroner) pr. år.

 

Nærmere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til regnskabsfører Lene Mols Jensen på telefonnummer 86 68 40 39

Ansøgningen med relevante bilag sendes på mail til 8622fortrolig@sogn.dk

Ansøgningen skal være menighedsrådet i hænde senest fredag den 13. marts 2026 kl. 12.00.

Ansættelsessamtaler forventes at finde sted uge 13.

Menighedsrådet kan oplyse, at der vil blive indhentet referencer.

 

Bjerringbro Kirkekontor er en aktiv arbejdsplads for forskellige personalegrupper:

Præster, kirketjenere, organist, kordegn/kirkesanger, kirke- og kulturmedarbejder, kirkeassistent, regnskabsfører.

Derudover er der 1 kirkegårdsleder og 4 kirkegårdsmedarbejdere tilknyttet Bjerringbro Kirke, som er i egne lokaler.

Log ind