Administrativ koordinator til idræt og økonomi hos DGI Nordsjælland

fuldtid
Administrativ koordinator til idræt og økonomi hos DGI Nordsjælland
  • DGI
  • Frederiksværksgade 16, 3400 Hillerød
DGI Nordsjælland søger en engageret, effektiv og ansvarsfuld koordinator til at understøtte vores idrætsaktiviteter og projekter. Stillingen er et barselsvikariat på 37 timer pr. uge med start 1. juni 2026.

Hos DGI Nordsjælland arbejder vi dagligt for at få endnu flere nordsjællændere til at dyrke idræt og motion, og det er vi faktisk ret gode til, hvis vi selv skal sige det. Du har nu muligheden for at komme med på holdet.

Vi er stolte af at have en arbejdsplads, hvor alle medarbejdere aktivt bidrager til at skabe et højt fagligt niveau og en positiv udvikling inden for idræt og foreningsliv. Hos os har du ansvar for og indflydelse på egne opgaver indenfor de aftalte rammer og jobbet er fleksibelt ift. tilrettelæggelsen af dine arbejdstider.


Dine arbejdsopgaver som koordinator:
  • Administrativ understøttelse af kurser, stævner, events og lignende arrangementer, indenfor forskellige idrætter og områder.
  • Udarbejde kontrakter og aftaler med bl.a. instruktører, lokationer mv.
  • Opsætning af markedsføringsmateriale (via skabelonsystem), direct mails, nyhedsbreve og salgstekster samt SoMe opslag.
  • Ansvarlig for økonomi- og regnskabsopfølgning på arrangementer.
  • Udarbejdelse af dagsordner/referater samt praktiske opgaver i forbindelse med møder og arrangementer.
  • Administrativ understøttelse og økonomiopfølgning på projekter.
  • Indgå i telefonpasning og servicering af DGI's medlemsforeninger i åbningstiden fra kl. 9.00 til kl. 15.30 (kl. 9.00-13.00 om fredagen)
  • Løse opgaver ad hoc i samarbejde med hele medarbejdergruppen og være backup for kolleger ved eksempelvis ferie, sygdom m.v.

Dine opgaver vil primært centrere sig omkring idrætter, eksempelvis koordinering og markedsføring af kurser, stævner, camps mv. Du skal have lyst til at arbejde med flere idrætter. Herudover er du en del af udvalgte ad hoc og projektgrupper. Dit arbejde foregår således i tæt samarbejde med kollegaer fra forskellige afdelinger i huset, men især med andre koordinatorer i administrationsafdelingen.

Vi ønsker os, at du:
  • Er god til at samarbejde, men også formår at arbejde selvstændigt og er handlings- og løsningsorienteret.
  • Er fleksibel og forandringsparat i forhold til opgavedeling med kolleger.
  • Er en effektiv administrator med overblik og som skaber fremdrift. Du evner at afslutte.
  • Er serviceminded og arbejder ud fra en anerkendende tilgang til mennesker og opgaver.
  • Er i stand til at strukturere opgaver og tid. Du kan se helheder, sammenhænge og synergieffekter.
  • Har flair og erfaring med økonomiopgaver og økonomistyring.
  • Har erfaring med kommunikations-/marketingsrelaterede opgaver og kan begå sig på mest kendte sociale medier.
  • Har god mundtlig – og især skriftlig – formidlingsevne.
  • Er rutineret i forskellige IT-værktøjer (fx Office, Microsoft CRM og Dynamics).
  • Har kendskab til foreningslivet. 

Vi tilbyder dig:
  • En spændende ansættelse i en organisation i konstant forandring, hvor vi hver dag arbejder målrettet på at styrke idrætsforeningerne i de elleve kommuner, som vi dækker.
  • Et stærkt fagligt miljø med en høj grad af selvledelse, hvor alle 35 medarbejdere tager ansvar for det gode samarbejde, det gode arbejdsmiljø, fællesskab og den muntre og afslappede tone.
  • Et job med ansvar og stor indflydelse på egne opgaver indenfor aftalte ramme.
  • Et job hvor aftenarbejde af og til vil forekomme, hvorfor vi har fleksible arbejdstider og en høj grad af selvstyring. Der er mulighed for hjemmearbejde.
  • Betalt medarbejdermotion hver uge.
  • En central rolle i huset, hvor du indgår i forskellige tværfaglige teams, og desuden arbejder tæt sammen med de andre koordinatorer i egen afdeling.

Du bliver en del af DGI Nordsjællands kontor i Hillerød, hvor faglig kompetence og socialt engagement går hånd i hånd. Vi tilbyder et barselsvikariat fra den 1. juni 2026 til den 31. maj 2027, med en ugentlig arbejdstid på 37 timer inkl. frokost.

Log ind