Administrativ HR-konsulent med sans for struktur og service, Midt- og Vestsjællands Hospital

fuldtid
Administrativ HR-konsulent med sans for struktur og service, Midt- og Vestsjællands Hospital
  • Region Sjælland
  • Ingemannsvej 30, 4200 Slagelse

Vil du være med til at understøtte HR-arbejdet på et hospital, hvor samarbejde, kvalitet og gode processer er i fokus? Vi søger en administrativ HR-konsulent/HR-sekretær, der trives med driftsopgaver, koordinering og administrative processer, og som motiveres af at skabe overblik i en hverdag med mange forskelligartede opgaver.

Du bliver en del af HR og Uddannelse, hvor vi arbejder tæt sammen om at understøtte hospitalets ledere og medarbejdere i alt fra ansættelser og arbejdsmiljø til uddannelse og organisatorisk udvikling.

En central rolle i HR’s daglige drift
Som administrativ HR-konsulent får du en vigtig rolle i den daglige drift af HR-opgaver. Du arbejder tæt sammen med HR-kolleger og ledere på hospitalet og bidrager til, at opgaver håndteres professionelt, effektivt og med høj kvalitet og serviceniveau. Dine opgaver vil primært være administrative opgaver og understøttelse af dine HR-kolleger og enhedschefen. Du vil også få dine egne ansvarsområder, som du forventes at udvikle og forbedre.

Dine opgaver vil blandt andet omfatte:
• Besvarelse og håndtering af henvendelser i HR’s fælles postkasse
• Udarbejdelse og opdatering af diverse retningslinjer
• Håndtering af sager i sikkerhedsloggen i samarbejde med kolleger
• Registrering og administration af tillidsrepræsentanter
• Yde administrativ støtte til Arbejdsmiljøteamet
• Bidrag til planlægning og gennemførelse af fællesintroduktion for nye medarbejdere

Vi forestiller os, at du:
• Har en relevant HR-mæssig uddannelse og har arbejdet i en lignende stilling i min. 3 år
• Har erfaring med administrative HR-systemer såsom HR-ON, Plan2learn mm.
• Er serviceminded og trives med at hjælpe både kolleger og ledere
• Arbejder struktureret og har sans for detaljen og har et stort overblik
• Har gode samarbejdsevner og bidrager positivt til fællesskabet i teamet
• Har en udviklende tankegang med øje for kontinuerligt forbedring at processer, og du finder det naturligt at benytte digitale værktøjer og AI til dette

Det vil være en klar fordel, hvis du har kendskab til arbejdet i sundhedsvæsnet og erfaring med relevante administrative systemer. Det vil ligeledes være en fordel, hvis du har kendskab og gerne erfaring medarbejdsmiljøområdet.

En del af et fagligt stærkt HR-fællesskab
Du bliver en del af en stab med forskellige fagligheder og et fælles fokus på at skabe gode løsninger for organisationen. Hos os får du engagerede kolleger, et godt arbejdsmiljø og en hverdag præget af samarbejde, sparring og humor. Vi lægger vægt på tillid, videndeling og fleksibilitet – og hjælper hinanden, når opgaverne kræver det.
Du vil få en grundig introduktion til opgaverne og mulighed for løbende sparring med dine kolleger.

Løn og ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår sker i henhold til gældende overenskomst med den respektive faglige organisation. Stillingen er på 37 timer ugentligt.

Yderligere oplysninger
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte enhedschef Ria Hjorth på 2048 5985.

Ansøgningsfrist: tirsdag d.17.3.2026

Ansættelsessamtaler: torsdag d.19.3.2026 samt fredag d.20.3.2026, evt. 2. samtale vil finde sted d. 26.3.2026.

Til samtalerne vil du møde et ansættelsesudvalg af din kommende leder og kollegaer.

Vi glæder os til at høre fra dig.

Midt- og Vestsjællands Hospital - for os handler det om mennesker

Vi arbejder hver dag for, at patienter og borgere får gode, trygge og sammenhængende forløb på tværs af somatik, psykiatri, kommune og almen praksis.
Vores ambition er at være et nytænkende hospital, hvor vi gør en forskel for de mennesker, der har brug for os.

Vi tror på, at åbenhed og frihed skaber nytænkning i dagligdagen, og hos os er læring og faglig nysgerrighed en del af hverdagen. Derfor har vi fokus på såvel tryghed og udviklingsmuligheder, balance mellem arbejde og fritid og en veltilrettelagt onboarding.

Vi har et særligt fokus på forskning på tværs af somatik og psykiatri, multisygdom og kroniske, medicinske lidelser samt sårbare børn, unge, familier og kvinder. Vores mission er nemlig at blive førende indenfor de sygdomme, der kendetegner befolkningen i vores område.

Vi mener, at ny viden skal omsættes til praksis, så patienter og borgere får gavn af vores forskning. Forskningen understøtter desuden vores faglige miljøer og sikrer et godt uddannelsesmiljø for både studerende og yngre læger.

Alt dette er med til at skabe et hospital, hvor de mennesker, vi møder oplever høj kvalitet og sammenhæng.

Vil du være med til at gøre en forskel for patienter, borgere, pårørende og kollegaer – så glæder vi os til at høre fra dig.

Om Midt- og Vestsjællands Hospital

Midt- og Vestsjællands Hospital dækker et opland på ca. 230.000 borgere. Vi er omkring 5.000 ansatte fordelt på 19 afdelinger, har 766 sengepladser og huser 12 professorer. Hvert år byder vi cirka 2.700 studerende og elever velkommen i et stærkt fagligt og tværprofessionelt miljø.

Log ind