Har du lyst til at være en del af ledelsen i en stor tværgående afdeling med gode kollegaer i form af dygtige og ambitiøse ledere, fysio- og ergoterapeuter samt forskere på en spændende arbejdsplads med positive forventninger til dig?
Er du struktureret og god til kommunikation og organisatorisk udvikling – og trives du i et miljø, hvor du kommer tæt på beslutningerne, og får ansvar fra dag ét? Så er du måske vores nye lederkollega.
Om Fysio- og Ergoterapiafdelingen Fysio- og Ergoterapiafdelingen er en tværgående klinisk afdeling med ca. 130 fysioterapeuter. Ledergruppen består af en chefterapeut, fire overterapeuter og en leder af stabsfunktionerne. Vi er et engageret team, som arbejder tæt sammen om drift, kvalitet, strategisk retning og udvikling af gode arbejdsgange. Vi prioriterer både faglig udvikling, klare strukturer og en god samarbejdskultur. Afdelingen har også en veletableret forskningsenhed ledet af 2 professorer, 2 seniorforskere og chefterapeuten.
Jobbet som administrations- og sekretariatsleder Du vil som leder af medarbejderne i staben blive et centralt medlem af ledergruppen, og får direkte reference til chefterapeuten. Du får ansvar for sekretariat, reception og for etableringen af en ny funktion for kommunikation, digitalisering og AI. Du får en central rolle i den direkte understøttelse af chefterapeutens ledelsesopgaver, og bidrager aktivt til prioritering, implementering og organisatorisk fremdrift.
Du vil blive en del af en velfungerende ledergruppe, som samarbejder tillidsfuldt, og hvis kompetencer spænder vidt. Vi er ambitiøse, og samtidig prioriterer vi trivsel højt – der er masser af humor og daglig sparring på kryds og tværs af vores lederteam. Vi glæder os til at få en ny kollega!
Dine primære opgaver Du får en nøglerolle i at skabe struktur, styrke kvaliteten af vores administrative processer og sikre tydelig ledelsesunderstøttelse på tværs af afdelingen. Rollen kræver strategisk overblik, stærke samarbejdsevner og lyst til at drive udviklingsopgaver i tæt samspil med både chefterapeut, ledergruppe, forskningsenhed og kliniske funktioner.
Ledelse og udvikling - Har personaleansvar for sekretariat og reception, 5 medarbejdere.
- Etablerer og rekrutterer til ny funktion for kommunikation, digitalisering og AI i sekretariatet.
- Udvikler sekretariatet som en professionel og strategisk understøttende funktion for både ledelse og forskning.
Ledelsesunderstøttelse og struktur - Understøtter chefterapeutens ledelsesopgaver på både strategisk og driftsmæssigt niveau.
- Koordinerer og sikrer fremdrift i ledergruppens tværgående projekter og indsatser.
- Udarbejder og kvalitetssikrer beslutningsgrundlag, oplæg og ledelsesinformation.
- Bidrager til organisatorisk sammenhæng mellem klinik, administration og forskningsenhed.
- Tovholder for arbejdsmiljøarbejdet, AMR, TRIO og LMU.
Data, implementering og kvalitet - Arbejder struktureret med data og analyser som grundlag for beslutninger.
- Sikrer systematik i implementering af indsatser og opfølgning på tværgående processer.
- Understøtter dokumentation, standardisering og kvalitetsarbejde.
Vi forestiller os, at du - Har en relevant samfundsvidenskabelig kandidatuddannelse eller tilsvarende akademisk baggrund.
- Har stærke analytiske kompetencer og kommunikerer klart og præcist – både skriftligt og mundtligt.
- Har erfaring med ledelse – eller har arbejdet i en ledelsesunderstøttende funktion, og har et tydeligt ønske om at træde ind i en ledelsesrolle.
- Har blik for, hvordan data kan kvalificere ledelsesbeslutninger med ledelse, faglig ledelse eller projektledelse.
- Trives med at skabe struktur, overblik og klare processer i et miljø med mange interessenter.
- Har forståelse for eller interesse i at arbejde tæt på forskning, klinik og tværfaglige samarbejder.
- Er tillidsskabende, helhedsorienteret og god til at samarbejde på tværs af fagligheder.
- Vil være en synlig leder for medarbejderne, er nysgerrig og besidder en naturlig gennemslagskraft
Vi tilbyder - Et tæt samarbejde med chefterapeut og ledergruppe, hvor faglighed, sparring og konstruktiv dialog er en naturlig del af hverdagen.
- Gode muligheder for personlig og faglig udvikling — både for dig, der er ny leder, og dig med erfaring.
- Et engageret kollegialt fællesskab med høj faglighed, humor og stærke samarbejdsrelationer.
- Mulighed for at være med til at præge og udvikle de nye opgaver der tager form i forhold til sundhedsreformen og vores fremtidige funktion på Nyt Hospital Bispebjerg.
Ansættelsesvilkår Stillingen er en fuldtidsstilling og ønskes besat pr. 1. juni 2026
Løn- og ansættelsesvilkår følger gældende overenskomst.
Ansøgningsprocedure Hvis du vil høre mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte
Chefterapeut Naja Mark Henriksen, tlf. 5143 6287.
Du er også velkommen til at komme på besøg, hvis du ønsker at få indblik i vores hverdag og arbejdsplads.
Ansøgningsfristen er 13. april
Vi forventer at afholde 1. samtale torsdag d. 16. april
Der kan forekomme en 2. samtale samt test i ansættelsesforløbet
Ansøgning og CV sendes via link