Adjunkter/lektorer og adjunkt-/lektorvikarer til læreruddannelsen – dansk og dansk som andetsprog

fuldtid
Adjunkter/lektorer og adjunkt-/lektorvikarer til læreruddannelsen – dansk og dansk som andetsprog
  • Københavns Professionshøjskole
  • Humletorvet 3, 1799 København V

Er du en dygtig og engageret underviser, og synes du, det kunne være spændende at arbejde på læreruddannelsen? Så er det måske noget for dig at blive vores nye kollega.

På Københavns Professionshøjskoles Institut for Læreruddannelse søger vi undervisere til at varetage undervisning inden for fagene dansk og/eller dansk som andetsprog på læreruddannelsen.

Om jobbet
Vi søger to adjunkter/lektorer og to adjunkt-/lektorvikarer i dansk, gerne med kompetence i dansk som andetsprog. 

Du vil komme til at varetage undervisning, vejledning, praktikopfølgning og eksamen inden for faget dansk og/eller inden for faget dansk som andetsprog.

Om dig
Vi forventer, at du har en relevant uddannelse på kandidatniveau inden for fagområdet dansk, gerne suppleret med forskningskompetence. Vi lægger vægt på, at du har en stærk faglig profil inden for et eller gerne flere af områderne: læsning og læsetilegnelse, multimodal literacy og litteraturdidaktik, digital didaktik, skrivedidaktik, sprog i fagene og tværprofessionelt samarbejde.

Vi lægger desuden vægt på, at du har en stærk faglig profil inden for flere af områderne:

  • Andetsprogsudvikling, andetsprogspædagogik og andetsprogsdidaktik
  • Organiseringsformer af dansk som andetsprog og tværprofessionelt arbejde
  • Sproglig diversitet og forholdet mellem sprog, kultur og identitet
  • Dansk som andetsprog, undervisning af flersprogede elever

Dertil gerne i kombination med et tydeligt professionsrettet sigte.

Vi forestiller os, at du:

  • Er bekendt med og holder dig opdateret på den nyeste udvikling og viden inden for et eller flere nævnte fagområder
  • Har undervisningserfaring og lyst til at uddanne fremtidens folkeskolelærere 
  • Har kendskab til undervisning i relation til den lærerfaglige praksis i folkeskolen og kan gøre din undervisning praksisrelevant
  • Har interesse for teknologi og digitalisering, som kan anvendes i den didaktiske praksis
  • Har lyst til at indgå i et tæt samarbejde med studerende, kolleger og ledelse om udvikling af læreruddannelsen

Om os
Du bliver en del af læreruddannelsens faggruppe i dansk og/eller dansk som andetsprog. Det er vigtigt for os, at der er sammenhæng på tværs af fagene på læreruddannelsen, og derfor har vi fokus på videndeling og samarbejde om vores undervisningspraksis. Som vores nye kollega kan du blive tilknyttet en mentor, der hjælper dig godt i gang med dine opgaver.

Ved Institut for Læreruddannelse har vi ca. 2700 studerende og 200 ansatte. Stillingerne er organisatorisk placeret på den del af læreruddannelsen, der vedrører dansk og/eller dansk som andetsprog.

Løn- og ansættelsesvilkår
Stillingerne er med start den 1. august 2026. 

For stillingen som adjunkt eller lektor: 
Du bliver fastansat som adjunkt eller lektor. 

Du bliver ansat i henhold til overenskomst mellem Finansministeriet og relevant organisation og med udgangspunkt i Bekendtgørelse nr. 414 af 27. april 2025 om stillingsstruktur for undervisere ved erhvervsakademier, professionshøjskoler m.fl.

Ansættes du som adjunkt, vil du indgå i KP's lektorkvalificeringsforløb.

Ansættelse som lektor forudsætter positiv lektorbedømmelse efter bekendtgørelsen om lektorkvalificering, jf. Bekendtgørelse nr. 413 af 27. april 2025.

Ved ansættelse som lektor lektorbedømt før 2013-stillingsstrukturen sker ansættelse som udgangspunkt på hidtidige centralt fastsatte løn- og ansættelsesvilkår. Afhængig af de konkrete omstændigheder vil fornyet lektorbedømmelse efter den aktuelle stillingsstruktur (fast-track ordningen) eventuelt kunne aftales.

For stillingen som adjunkt- eller lektorvikar:
Du bliver ansat som adjunkt- eller lektorvikar. Vikariatet er deltid eller fuldtid efter aftale.

Du bliver ansat efter overenskomst mellem Finansministeriet og relevant organisation og med udgangspunkt i Bekendtgørelse nr. 414 af 27. april 2025 om stillingsstruktur for undervisere ved erhvervsakademier, professionshøjskoler m.fl.

Der er tale om en vikaransættelse af max. 1 års varighed.

Som adjunktvikar vil der ikke være mulighed for lektorkvalificering i vikarperioden. 

Ansættelse som lektorvikar forudsætter positiv lektorbedømmelse efter bekendtgørelsen om lektorkvalificering, jf. Bekendtgørelse nr. 413 af 27. april 2025.

Ved ansættelse som lektorvikar lektorbedømt før 2013-stillingsstrukturen sker ansættelse som udgangspunkt på hidtidige centralt fastsatte løn- og ansættelsesvilkår. Afhængig af de konkrete omstændigheder vil fornyet lektorbedømmelse efter den aktuelle stillingsstruktur (fast-track ordningen) eventuelt kunne aftales.

Læreruddannelsen dækker forskellige uddannelsessteder: Campus Carlsberg på Vesterbro og Nyelandsvej på Frederiksberg og vores campus i Hillerød. Der vil kunne forekomme undervisning på flere af vores adresser såvel som på vores online uddannelse. 

Vil du vide mere?
På Københavns Professionshøjskole uddanner vi studerende til meningsfulde arbejdsliv, hvor de møder andre mennesker, og gør en konkret forskel for dem. Vi ser det som vores fineste opgave og vores strategiske vision, at vi sammen med vores omverden vil uddanne fagprofessionelle, der lykkes i og sammen med praksis. 

Læs mere om Københavns Professionshøjskole og vores strategi på www.kp.dk og om KP som arbejdsplads på vores karriereside.

For yderligere oplysninger om stillingen, er du velkommen til at kontakte uddannelsesleder Claes Johan Peter Weise Schiermer Mørkeberg på tlf.: +45 41897065​​.

Interesseret?
Send din ansøgning, CV og eksamensbeviser via ansøgerknappen senest den 19-06-2026.

Vi forventer at afholde samtaler løbende.

Københavns Professionshøjskole skeler hverken til køn, alder, etnicitet eller lignende, men alene til kompetence og talent. Vi forsøger at minimere bias i rekrutteringsprocessen og opfordrer derfor til, at du undlader at vedhæfte profilbillede i CV/ansøgning.
 
_________________________________________________________________________________________
 

Københavns Professionshøjskole er med mere end 20.000 studerende og ca. 1.800 ansatte en af de største videregående uddannelsesinstitutioner i Danmark. 

På Københavns Professionshøjskole uddanner vi pædagoger, sygeplejersker, lærere, socialrådgivere, fysioterapeuter, jordemødre og mange flere. 

Sammen med vores samarbejdspartnere vil vi sætte nye standarder for professionsuddannelse, forskning, udvikling og efter- og videreuddannelse inden for skole og pædagogik, sundhed og velfærd, ledelse og forvaltning.

Log ind