OMRÅDE: 8270 Højbjerg
LIDT OM MIG:
Jeg er en frisk, udadvendt og social mand på 45 år med muskelsvind (respirator), som lever et aktivt og meningsfuldt liv med en dejlig omgangskreds. Jeg bor i et hyggeligt rækkehus med egen have i Højbjerg, lidt syd for Aarhus.
Jeg leder efter en ny fuldtidsansat, da en af mine gode og erfarne hjælpere skal videre og så kunne jeg også godt tænke mig, at finde en god fast vikar, som har lyst til at tage en vagt eller to om måneden.
Mit handicap betyder, at jeg er permanent el-kørestolsbruger, afhængig af respirator og har brug for hjælp døgnet rundt – men det forhindrer mig ikke i at have en hverdag med humor, fællesskab og gode oplevelser.
I min fritid nyder jeg at se sport, høre musik og bruge tid ved computeren. Når solen skinner, prioriterer jeg gerne en tur ud i det gode vejr.
JOBBESKRIVELSE:
På grund af mit handicap har jeg brug for hjælp til de fleste praktiske og personlige opgaver i løbet af dagen. Jeg kan selv styre min kørestol, mobil, computer og tv – men ellers vil du være mine arme og ben i hverdagen. Det er en fordel, hvis du har kørekort og eventuelt erfaring med respirator, men det vigtigste er din personlighed og tilgang til arbejdet. Du vil naturligvis få grundig sidemandsoplæring, og vi tager tingene i et roligt tempo. Her er plads til at lære og blive tryg i opgaverne. Du bliver en del af et stabilt og velfungerende team, hvor flere hjælpere har været ansat i 3–4 år. Det siger en del om både arbejdsmiljøet og samarbejdet. Vi har en uformel og sjov tone, hvor humor og godt humør fylder meget i hverdagen. Som arbejdsleder lægger jeg vægt på fleksibilitet, dialog og gensidig respekt. Der skal være plads til både arbejdsliv og privatliv, og vi hjælper hinanden med at få vagtplanen til at hænge sammen.
Du bliver som handicaphjælper en del af et godt, fleksibelt og nødvendigt team af handicaphjælpere, der i fællesskab dækker alle vagter året rundt. Jobbet foregår i borgerens eget hjem, til fritidsaktiviteter, sociale arrangementer og de udflugter borgeren skulle have lyst til at deltage i.
KVALIFIKATIONER:
Kørekort B
Fleksibel
Ikke ryger
Sundhedsfaglig eller plejemæssig erfaring
PRAKTISKE INFORMATIONER:
Startdato: Hurtigst muligt
Fuldtid
Sidste frist for ansøgning: 03.26
Afholdelse af samtaler: Løbende
Vi forbeholder os retten til at fjerne jobopslag før sidste frist, såfremt den rette kandidat er fundet
Hvis ikke du har hørt noget inden sidste frist, må du gå ud fra at stillingen er besat til anden side
Der vil blive indhentet børne- og straffeattest ved ansættelsen
LØN:
Hos den pågældende borger aflønnes du efter stedtillæg 2 i henhold til følgende takstblad – LINK
KONTAKT:
Har du lyst til at søge den ledige stilling, skal du sende en skriftlig ansøgning direkte til borgeren på mail: 200026@handicapformidlingen.dk – gerne med et billede af dig selv.
Spørgsmål vedrørende stillingen skal rettes til konsulent Thomas på mail: thomas@handicapformidlingen.dk eller på telefon: 71997388 på hverdage mellem kl. 09:00 og 15:00.
Ved eventuel henvendelse, oplys da medlemsnummer: 200026
Vi opfordrer alle kvalificerede til at søge – uanset køn, seksuel orientering, etnisk baggrund, religion, handicap eller alder. Vi tror på, at vores forskellighed beriger vores organisation og hjælper med at nå vores mål i fællesskab.
HANDICAPFORMIDLINGEN:
Handicapformidlingen administrerer hjælperordninger for mennesker med handicap i Danmark. Handicapformidlingen er Danmarks bedste BPA-leverandør – og specialist på området.
Læs mere på vores hjemmeside: www.handicapformidlingen.dk
Er du interesseret i at blive ansat i Handicapformidlingen, kan du finde vores ledige jobs her.