Antropologisk Laboratorium ved Globe Institute søger 4 deltidsmedarbejdere, gerne studerende, til assistanceopgaver med opstart den 1. april 2026 eller efter aftale. Stillingerne er tidsbegrænsede til 2 år med en gennemsnitlig arbejdstid på 15 timer om ugen.
Om os Antropologisk Laboratorium er en mindre enhed, der hører under ArchaeoScience ved Globe Institute. På Antropologisk Laboratorium forsker vi i arkæologisk skeletmateriale og analyserer menneskeskeletter for de danske museer. Antropologisk Laboratorium er samtidig kurator for en af verdens største arkæologiske skeletsamlinger med over 31.000 individer fra danske arkæologiske udgravninger. Samlingen er unik på globalt plan. Den repræsenterer over 10.000 års menneskevæv fra den ældre stenalder til 1700-tallet.
Jobbet Arbejdsopgaverne består i:
- At håndtere skeletmateriale bl.a. vask og ompakning.
- At udvælge og udtage prøvemateriale i forbindelse med forskningsprojekter, som efterfølgende nøje skal dokumenteres i administrative systemer.
- At assistere med administrativ support, som består i sagsjournalisering, arkiveringsopgaver, katalogisering, almindelig oprydning samt inddatering af data i databaser.
- At assistere danske og udenlandske gæsteforskere i form af fremfinding af dokumenter, arkiver og materiale.
Jobbet er alsidigt og udfordrende. Du vil fungere i et team med to osteologer, gæsteforskere samt studerende.
Det er en fordel, at du har kendskab til biologisk antropologi, og har interesse indenfor arkæologi, biologi, medicin og anatomi samt vilje til akkuratesse i forbindelse med udførelsen af de ovennævnte opgaver.
Vi forventer, at du er ansvarsfuld, pligtopfyldende, systematisk, selvstændig, psykisk robust og etisk velovervejet.
Personlige kvalifikationer Vi forventer, at du kan arbejde 15 timer om ugen, samt dække ved sygdom, også i eksamens- og ferieperioder.
Løn og ansættelsesvilkår Arbejdstiden er 15 timer om ugen og kan tilrettelægges ved siden af studiet, hvis du er studerende
Ansættelse sker i henhold til Fællesoverenskomsten mellem Skatteministeriet og Offentlige Ansattes Organisationer - Det Statslige Område (OAO-S-fællesoverenskomsten) og efter Cirkulære om organisationsaftale for Lager- og handelsarbejdere i hovedstaden.
Hvis du har spørgsmål til stillingerne er du velkommen til at kontakte Seniorforsker Marie Louise Jørkov,
mljorkov@sund.ku.dk Ansøgning Send ansøgning bilagt CV samt dokumentation for uddannelse og eventuelle udtalelser elektronisk via
www.jobportal.ku.dk (Klik på linket "SØG STILLINGEN"), så den er universitetet i hænde
senest den 20. februar 2026 kl. 23:59 CET. Vi ønsker at afspejle det omgivende samfund og opfordrer alle interesserede uanset personlig baggrund til at søge stillingen.