Er du vores nye faglige medarbejder til transportområdet?
Du skal kunne nikke til, at du brænder for organisering og servicering af medlemmer inden for transportområdet, og du skal have lyst til at deltage i at udvikle 3F Bjerringbro-Silkeborg.
Dit udgangspunkt vil være overenskomsterne inden for transportområdet, men du skal være indstillet på et bredere arbejdsfelt.
Vi forventer, at du:
Har et godt og solidt kendskab til transportbranchen
Har et grundlæggende kendskab til arbejdsmarkedsforhold og den danske model.
Er imødekommende, udadvendt, engageret og igangsættende.
Kan arbejde systematisk.
Er i stand til at formulere dig klart og korrekt, både skriftligt og mundtligt.
Har et godt kendskab Officepakken og er vant til at arbejde i både Word og Excel.
Er i stand til at tilegne dig ny viden og analysere den.
Har et grundlæggende kendskab til IT.
Kan begå dig mundtligt på engelsk.
Du skal være indstillet på fleksible arbejdstider i henhold til overenskomsten og du skal kunne deltage i kurser og aftenmøder.
Kørekort og egen bil er en forudsætning.
Vi tilbyder:
Et udfordrende, spændende og selvstændigt job i en moderne fagforening.
En stilling med stor indflydelse på egen arbejdssituation.
Relevant, løbende efteruddannelse.
Gode løn- og arbejdsvilkår.
27 gode kolleger.
3F Bjerringbro-Silkeborg har kontorer på Kildesvinget 4 i Bjerringbro og på Granhøjvej 16 i Silkeborg. Derudover har vi et filialkontor i Karup, der har åbent én gang om ugen.
Fagforeningen har 5.200 medlemmer, hvoraf cirka 850 tilhører transportområdet.
Vi skal have din ansøgning senest søndag den 29. marts 2026. Jobsamtaler bliver afholdt den 23. april med tiltrædelse hurtigst muligt derefter.
Send din ansøgning til dorthe.langkjaer@3f.dk mærket ”Transport”.