300175 – Afløser søges til kvinde med marrokansk baggrund – Brønshøj

deltid
300175 – Afløser søges til kvinde med marrokansk baggrund – Brønshøj
  • Handicapformidlingen ApS
  • Åsvejen 36, 4330 Hvalsø

OMRÅDE:  2700 Brønshøj – Husum
Søg jobbet:
Ansøg her

Vil du være en del af et stabilt hjælperteam, hvor man passer på hinanden, byder ind og løfter i fællesskab? Her får du en fast vagt i et trygt og velfungerende hjem – og en rolle, hvor din indsats betyder noget. Erfaring er ikke nødvendig – det vigtigste er, at du er nysgerrig, ansvarlig og klar til at lære. 

LIDT OM MIG:
Jeg er en 56 årig marrokansk kvinde med muskelsvind. Jeg sidder permanet i en elektrisk kørestol, som jeg selv betjener, når jeg skal rundt.

Jeg kan dansk, men bruger mange kræfter på at formulere mig, når det ikke er mit modersprog. Det vil derfor være en fordel, hvis du kan tale arabisk.

JOBBESKRIVELSE:
Jeg søger en afløser til mit faste team, der kan træde til ved sygdom mv. i det faste team. Der er mulighed for faste timer i juli og august, timetallet aftales nærmere ved en samtale.

Dagligdagen foregår det meste af tiden i min lejlighed, hvor der er god plads og gode arbejdsvilkår, for dig som hjælper. Jeg får hjælp til alt. Du vil varetage den respiratoriske overvågning og hvad dertil hører. Endvidere kan der forekomme simple håndsrækninger, såsom hjælp til drikkelse, rette en hånd eller en pude/tæppe. Resten af opgaverne varetager hjemmeplejen. Jeg anvender maskebehandling det meste af døgnet.

Nogle dage følger du med mig ned i centeret, for at handle små ting ind. Det plejer at være korte ture, da jeg ikke kan holde til lange ture mere. På turen er din opgave, at overvåge det respiratoriske og give lette håndsrækninger på vejen, såsom åbne døre, hænge indkøbsnettet bagpå kørestolen.

Dine opgaver indebærer bl.a.:

  • Overvågning af respiratorisk udstyr (non-invasivt)

  • Let praktisk hjælp i hjemmet

  • Samarbejde med de øvrige hjælpere og konsulent

  • Tilstedeværelse og ro – du arbejder inden for syns- og høreafstand

De personlige og praktiske opgaver varetages i dag af privat hjemmepleje, men på sigt er det planen, at teamet af respiratoriske hjælpere overtager disse funktioner. Du skal derfor være indstillet på, at stillingen med tiden vil omfatte lettere personlig pleje og praktiske opgaver i hjemmet.

Det er ikke et krav, at du har respiratorisk erfaring, da du bliver oplært af teamet og certificeret efter RCØ’s sidemandsoplæringsmodel, inden du arbejder selvstændigt.

Du skal kunne underholde dig selv, da meget af tiden er stillesiddende ved siden af mig.

KVALIFIKATIONER:

  • Fleksibel

  • Praktisk

  • Ikke ryger

  • Nysgerrig omkring det respiratoriske arbejde

  • Have respekt og forståelse for at arbejde i et privat hjem

  • Det vil være en fordel, hvis du kan tale arabisk, men ikke et krav da borger kan kommunikere på dansk i et vist omfang

  • Du skal kunne skrive og kommunikere på dansk, da det er et krav for at bestå ved RepiratoriskCenter Øst

PRAKTISKE INFORMATIONER:

  • Startdato: Hurtigst muligt

  • Afløser, mulighed for faste timer i juli og august

  • Sidste frist for ansøgning: 11.03.2026

  • Afholdelse af samtaler: Løbende

  • Vi forbeholder os retten til at fjerne jobopslag før sidste frist, såfremt den rette kandidat er fundet

  • Hvis ikke du har hørt noget inden sidste frist, må du gå ud fra at stillingen er besat til anden side

  • Der vil blive indhentet børne- og straffeattest ved ansættelsen

LØN:
Hos den pågældende borger aflønnes du efter stedtillæg 4 i henhold til følgende takstblad – LINK

KONTAKT:
Har du lyst til at søge den ledige stilling, så Ansøg her

Spørgsmål vedrørende stillingen skal rettes til sundhedsfaglig teamleder Christina Klarskov Christensen på mail: ckc@handicapformidlingen.dk eller på telefon: 71 997 341 på hverdage mellem kl. 09:00 og 15:00.
Ved eventuel henvendelse, oplys da medlemsnummer: 300175

Vi opfordrer alle kvalificerede til at søge – uanset køn, seksuel orientering, etnisk baggrund, religion, handicap eller alder. Vi tror på, at vores forskellighed beriger vores organisation og hjælper med at nå vores mål i fællesskab.

HANDICAPFORMIDLINGEN:
Handicapformidlingen administrerer hjælperordninger for mennesker med handicap i Danmark. Handicapformidlingen er Danmarks bedste BPA-leverandør – og specialist på området.
Læs mere på vores hjemmeside: www.handicapformidlingen.dk
Er du interesseret i at blive ansat i Handicapformidlingen, kan du finde vores ledige jobs her.

Log ind