Hvad siger du til et job med stor betydning for den kollektive trafik? Vi søger - 1 produktionsleder til det spritnye værksted i Næstved. Led faglærte håndværkere og ufaglærte servicemedarbejdere og vær med til at opbygge produktionen.
- 2 produktionsledere til Helgoland, København Ø til enten pit-stopvedligehold på vores IC4-togsæt (med ansvar for omkring 30 ansatte) eller vedligehold af elektriske IR4-togsæt (med ansvar for ca. 50 ansatte)
“Vi søger dig, der kan bevare overblikket, skabe løsninger og sikre stærke leverancer gennem en tid med udvikling og transformation. Som en del af ledergruppen vil du spille en central rolle i at drive samarbejde på tværs, skabe fælles retning og sikre, at vi sammen når vores mål” fortæller Allan Højland Pedersen, værkstedschef Velkommen til Vedligehold Fjern- og regional Øst Vi ser frem til at byde dig velkommen i en organisation hvor vi prioriterer godt samarbejde på tværs af værksteder, teams og samarbejdspartnere – vi er fordelt på 4 værkstedslokationer i København, Næstved og Aarhus.
Vi værdsætter en åben og dialogbaseret tilgang til ledelse og udvikling af dig og dine medarbejdere.
Hvis du ansættes til Helgoland vil du enten tage ansvar for ca. 50 ansatte bestående af faglærte håndværkere og ufaglærte servicemedarbejdere, som vedligeholder og reparerer 43 elektriske togsæt. Du sikrer, at produktionen følger en fast plan, at akutte opgaver håndteres og at det rette antal togsæt er klar i den ønskede kvalitet.
Eller tage ansvar for ca. 30 faglærte håndværkere i et pit-stop vedligehold af IC4 togsæt som understøtningsværksted for hovedværkstedet i Aarhus. Du bidrager til at sikre togsæt i rette kvalitet og at behovet for reparationer i Aarhus minimeres. IC4-togene er planlagt til udfasning om nogle år. Indtil da venter en spændende ledelsesmæssig opgave og så har du en fod inden for i en stor organisation med mange muligheder.
Hvis du ansættes i Næstved leder du faglærte og ufaglærte medarbejdere og er med til at opbygge det nye værksted hvor de helt nye Talgo-vogne såvel som dobbeltdækkervogne vedligeholdes.
Fælles for de 3 stillinger er din motivation for at sikre høj kvalitet i produktionen og at bidrage i en ledergruppe på tværs af lokationer.
Din hverdag Uanset hvor du ansættes til, sikrer du kvalitet i leverancerne og skaber en velfungerende arbejdsdag for dit team. Du står for den daglige ledelse med alt hvad det indebærer og du samarbejder med andre produktionsledere, teamkoordinatorer og medarbejdere om at sikre en velorganiseret og effektiv drift. Samtidig optimerer du arbejdsprocesser, bidrager til ledergruppens fortsatte udvikling og eksekverer indsatser der understøtter dennes mål.
En typisk arbejdsdag starter ved produktionstavlen. Du gennemgår sammen med andre produktionsledere og teamkoordinatorer resultaterne fra de foregående skift samt den aktuelle produktion.
Herefter deltager du i et tværgående møde, hvor en problemstilling drøftes og løsninger aftales.
Efter frokost er du synlig på lokationen, hvor du løbende følger op på arbejdsmiljø, miljø og sikkerhed. Du proceskonfirmerer de aftalte standarder, herunder 5S, og sikrer, at de bliver efterlevet. Du er tilgængelig for medarbejderne, lytter til deres input og sørger for, at de har de nødvendige rammer for at kunne udføre deres arbejde effektivt og sikkert.
Din tilstedeværelse skaber både dialog og en god forbindelse mellem ledelse og drift. For alle tre grupper gælder det, at medarbejderne arbejder på skiftende arbejdstider, hvilket vil kræve fleksibilitet i forhold til dine mødetider, så du kan være til stede, når det er mest relevant. Nogle dage møder du tidligere ind, så du kan få en dialog med medarbejdere på natholdet. Andre dage møder du senere, så du kan følge op hos aftenholdet.
Dine primære opgaver - Sikre trivsel og arbejdsglæde
- Sikre leverancer i aftalt kvalitet og tid
- Opfølgning på produktion, sikkerhed, arbejdsmiljø og miljøforhold
- Koordination med teamkoordinatorer, lederkolleger, interne og eksterne samarbejdspartnere.
Hvem er du? Du har erfaring med at lede og koordinere teams, måske indenfor et lignende driftsmiljø, og med krav til kvalitet og deadlines. Og så bidrager du med din viden om LEAN.
Dit gode overblik sikrer at både de langsigtede mål såvel som de daglige opgaver håndteres inden for tidsrammerne.
Du er dygtig til at skabe en positiv dialog med medarbejdere og samarbejdspartnere.
Vi forestiller os at du har - Solid erfaring med ledelse herunder udvikling af medarbejdere og deres trivsel
- Erfaring fra en produktionsvirksomhed
- Dokumenteret erfaring med LEAN og implementering af processer
- Gode kommunikationsevner, både skriftligt og mundtligt
Hvad tilbyder DSB?
- Gratis transport med DSB
- Fleksible arbejdstider
- Træning i DSB’s eget fitnesscenter og gode DSB-rabatter, bl.a. til fitnesscentre
- Frokostordning
- Pension og sundhedsforsikring
Læs mere om
personalegoder og DSB som arbejdsplads. I DSB har vi
røgfri arbejdstid som en del af vores samlede indsats for at fremme sundhed og forebyggelse i DSB.
Søg nu Ansøgningsfristen er
d. 29. Maj 2026 Vi gennemfører samtaler løbende, så vi opfordrer dig til hurtigst muligt at uploade ansøgning
(evt. som en kort video), CV og eventuelle eksamenspapirer.
Vil du vide mere om stillingen i Næstved, er du velkommen til at kontakte Værkstedschef Allan Pagh 24689457 / apag@dsb.dk .
Spørgsmål til stillingerne på Helgoland? Kontakt Allan Højland Pedersen, værkstedschef på tlf.: 24682349 eller mail: alhoepe@dsb.dk
Rekrutteringsprocessen Hvis du går hele vejen, kan du forvente to samtaler, den sidste med adfærdstest og logisk test.
Vi anvender digital referenceindhentning efter aftale med dig.
#LI-SG1