Brænder du for højt specialiseret sygepleje, tæt patientkontakt og faglig udvikling? Motiveres du af at arbejde i et område i hastig udvikling, hvor kvalitet, forskning og tværfagligt samarbejde går hånd i hånd?
Så er det måske dig, vi søger som sygeplejerske til aferesen i Celleterapiafsnittet med tiltrædelse den 1. september 2026, den 1. oktober eller efter aftale.
Om aferesen i Celleterapiafsnittet Vi er et team på fem erfarne og højt specialiserede sygeplejersker, som varetager avancerede behandlinger inden for celleterapi. På grund af en udvidelse af vores aktiviteter og et stigende antal behandlinger søger vi to nye sygeplejersker, der vil være med til at videreudvikle et højt specialiseret område i vækst.
I aferesen arbejder vi blandt andet med:
- Høst af stamceller og T-celler til transplantation
- Erytrocytudskiftninger
- Høst af celler fra både patienter og donorer – børn såvel som voksne
- Forundersøgelser af raske stamcelledonorer
- Patientvejledning og undervisning, både individuelt og i grupper
- Administrative opgaver relateret til behandlingerne
Patientforløbene spænder fra korte ambulante besøg til længerevarende behandlingsforløb og kræver et tæt samarbejde mellem sygeplejersker, læger, bioanalytikere og øvrige samarbejdspartnere.
Om stillingen Som sygeplejerske i aferesen bliver du en del af et højt specialiseret fagligt miljø med fokus på kvalitet, sikkerhed og udvikling. Du får en grundig introduktion til specialet og vil gradvist opnå kompetencer til selvstændigt at planlægge og gennemføre behandlinger samt følge patienter gennem deres forløb.
Dine arbejdsopgaver vil blandt andet omfatte:
- Planlægning og gennemførelse af aferesebehandlinger
- Observation, pleje og monitorering af patienter før, under og efter behandling
- Vejledning og undervisning af patienter og donorer
- Dokumentation og administrative opgaver relateret til behandlingerne
- Deltagelse i kvalitets- og udviklingsarbejde
- Tværfagligt samarbejde med læger, bioanalytikere og øvrige samarbejdspartnere
Vi søger en sygeplejerske, der - Er autoriseret sygeplejerske
- Har bred klinisk erfaring
- Har interesse for avancerede behandlinger og medicoteknisk udstyr
- Har erfaring med intravenøs behandling, herunder anlæggelse af venøse adgange og administration af IV-medicin
- Har erfaring med Sundhedsplatformen og generelt gode IT-kompetencer
- Arbejder selvstændigt og struktureret
- Har gode samarbejds- og kommunikationsevner
- Er engageret, ansvarsbevidst og serviceminded
- Trives i tværfaglige samarbejder
- Bidrager aktivt til et godt arbejdsmiljø
Vi tilbyder - En hverdag med varierede og meningsfulde arbejdsopgaver
- Et højt specialiseret fagområde i konstant udvikling
- Et stærkt fagligt fællesskab med erfarne og engagerede kolleger
- Grundig oplæring og introduktion til specialet
- Gode muligheder for faglig udvikling og kompetenceopbygning
- Et arbejdsmiljø præget af samarbejde, videndeling og høj faglighed
Som udgangspunkt er arbejdstiden placeret på hverdage med fri i weekender og på helligdage. Der kan forekomme ekstra arbejde på hverdage, og fremadrettet må der forventes én senvagt om ugen.
Ansættelsesvilkår Løn- og ansættelsesvilkår følger gældende overenskomst for ikke-ledende personale på Sundhedskartellets område.
Ansøgningsprocedure Ønsker du at høre mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte os:
Spørgsmål om aferesen Sygeplejerskerne i aferesen Tlf. 35 45 14 03
Spørgsmål om stillingen Oversygeplejerske Karina Elm Rasmussen Tlf. 35 45 09 09 Mail:
Karina.elm.rasmussen.01@regionh.dk Ansøgningsfristen er mandag den 22. juni 2026.
Ansøgning og CV sendes elektronisk via linket i opslaget.