2 socialrådgivere til Specialrådgivningen for Voksne –mulighed for indflydelse på opgavesammensætningen

fuldtid
2 socialrådgivere til Specialrådgivningen for Voksne –mulighed for indflydelse på opgavesammensætningen
  • Mariagerfjord Kommune
  • Fjordgade, 5, 9550 Mariager

Har du stærke samarbejdskompetencer, et tydeligt rehabiliterende blik og brænder du for at gå forrest og sikre aktiv borgerinddragelse på det specialiserede socialområde – så er det dig, vi leder efter.

Specialrådgivningen for Voksne er en del af Social- og Sundhedsområdet i Mariagerfjord Kommune. Vi er en del af et større fællesskab og arbejder tæt sammen med andre enheder på området. Hos os er det vigtigt, at vi hjælper hinanden og arbejder tværfagligt for at sikre de bedste løsninger for borgerne.

Vi er en kommune, der virkelig brænder for at blive endnu bedre til at arbejde sammen på tværs og sikre en helhedsorienteret indsats i borgernes forløb.

De seneste år har vi fokuseret på at gøre vores samarbejde endnu tættere og mere fleksibelt – både internt i teamene og med borgerne. Vi er også rykket endnu tættere sammen ledelsesmæssigt med Social Støtte som omfatter afdelingerne Mestringsvejledningen (SEL § 85), Rusmiddelcenter/SKP/Hjemløseindsats og Lettere Adgang.

Om Specialrådgivningen for Voksne
Vi 16 rådgivere i Specialrådgivningen for Voksne. Vi arbejder i to hovedteams: Socialpsykiatri og Handicap, men vi har også mindre opgavefællesskaber, som fx BPA-ordninger, domfældte udviklingshæmmede, matchning og forhandling (herunder også til børne-og ungehjem) og specialundervisning for voksne.

Team Socialpsykiatri arbejder sammen med mennesker, som har psykiatriske lidelser, har autismespektrumforstyrrelser eller er særligt social udsatte. 

Team Handicap arbejder sammen med mennesker, som har kognitive og/eller fysiske handicaps, er særligt social udsatte samt medfødt og erhvervet hjerneskade.

Den daglige ledelse i Specialrådgivningen varetages af to afdelingsledere, som har primær tilknytning til forskellige teams og opgavefællesskaber, men der forventes at vi supplerer hinanden, så dynamikken og sammenhængen på tværs styrkes i dagligdagen.

I afdelingen har vi mulighed for at trække på juridisk bistand i de høj komplekse juridiske sagsbehandlingsopgaver.

Vi har store ambitioner for vores opgaveløsning og vi arbejder aktuelt med at dygtiggøre os i den recovery- og rehabiliterende sagsbehandling i tæt samarbejde med vores udfører kollegaer. 

Vi er i gang med implementering af VUM 2.0 og er en del af et partnerskabsprojekt med Bolig- og Socialstyrelsen med henblik på at udbrede den recovery- og rehabiliterende tilgang til hele det specialiserede socialområde. Det føler vi os meget privilegerede over. Vi håber meget at finde nye kollegaer, som brænder lige så meget som os, for at være med i en spændende og kontinuerlig udvikling. 

Om stillingerne
Vores ledige stillinger tilknyttes Team Socialpsykiatri, og du vil skulle varetager opgaver bredt set ift. målgruppen og sidde i Modtagelsen, som er indgangen til vores område sammen med vores kollegaer i udførerdelen. For at supplere de kompetencer vi allerede har, drømmer vi om kollegaer, der bl.a. er optaget af/har erfaring med misbrugsadfærd og udsathed; viden om psykoselidelser og autisme; interesse for at indgå i og udviklingen af opgaven omkring matchning til boformer/opholdssteder på både voksen og børneområdet - herunder kontrakt og takstforhandling. 

Den anden stilling er en fremskudt myndighedsfunktion - nyoprettet og målrettet borgerforløb i vores interne mestringsvejledning (§85) og vil være på tværs af målgrupper – herunder også forløb der skal sikres en god overgang fra eksterne leverandører til vores interne mestringsvejledning. Formålet med denne stilling er, at sikre fokus på, at indsatsen altid er den rette og at styrke den faglige sammenhæng, kvalitet og retning i borgernes forløb gennem tættere opfølgning på indsatserne. Din fysiske placering til opfølgning vil ofte kunne være på et af vores væresteder så du kan understøtte fokus på fællesskaber for borgerne.

Vi vil sætte pris på at du i din ansøgning tilkendegiver hvad du ser dig selv bedst i.

Hvis du evt. har interesse i begge stillinger må det også gerne fremgå af din ansøgning.

Vi sagsbehandler i KMD Nexus, med udgangspunkt i VUM 2.0 og du vil som myndighedsrådgiver bl.a. være ansvarlig for at:

  • Oplyse sagen via indhentning af oplysninger fra borgeren selv – typisk via mødeafvikling
  • Oplyse sagen via andre, som fx læge, psykiatri, samarbejdspartnere og pårørende
  • Foretage socialfaglige analyser og vurderinger
  • Udarbejde handleplansmål sammen med borgeren – med borgerens ord eller udtryk
  • Udarbejde afgørelser 
  • Behandle eventuelle klager
  • Lave opfølgning indsatserne – herunder lave dagsorden sammen med borger og være mødeleder
  • Indgå i tværfagligt samarbejde

Du vil have egen-kompetence til at træffe en række beslutninger, men vi vægter vores faglige fællesskab højt og derfor vil mange beslutninger naturligt træffes i samarbejde under vores teammøder eller i vores visitationsudvalg. 

Vi søger kollegaer der:

  • Er uddannet socialrådgiver/socialformidler 
  • Har erfaring med at arbejde recovery-orienteret og rehabiliterende eller har stor interesse heri.
  • Selvstændigt kan planlægge og prioritere opgaver i en uforudsigelig arbejdsdag
  • Har en solid faglighed, men som fortsat er nysgerrig på at blive udfordret og indgå i sparring med kollegaer
  • Kan sætte grænser hensigtsmæssigt både for sig selv og for borgerne
  • Har gode og insisterende samarbejdskompetencer og en nysgerrig tilgang til andres fagligheder og perspektiver
  • Kan arbejde i krydspres hvor modsatrettede krav og forventninger er på spil
  • Kan arbejde loyalt og professionelt ud fra de rammer og vilkår, der gør sig gældende i en politisk styret organisation
  • Bidrager til faglig udvikling i afdelingen og på tværs 
  • Sammen med dine kolleger vil arbejde for, at vi bevarer en god arbejdsplads, hvor tryghed, hjælpsomhed og godt humør er centralt.

Hvad tilbyder vi?

  • Kollegaer, der er kendte for høj faglighed, engagement og forskellighed
  • Et kollegialt fællesskab med en uformel tone og plads til humor
  • En arbejdsplads, der er optaget af at ”vi er hinandens arbejdsmiljø”
  • En arbejdsplads hvor vi er hinandens forudsætninger og løfter i flok
  • En arbejdsplads i udvikling med mulighed for indflydelse og frihed under ansvar
  • Let adgang til kollegial og ledelsesmæssig sparring
  • Faste teammøder og supervision
  • Mulighed for fleksibel arbejdstilrettelæggelse under hensyn til opgaveløsningen
  • Intro program

Vi glæder os til at høre fra dig, hvis du vil være en del af vores spændende udvikling og hjælpe med at gøre en forskel for borgerne!

Løn og ansættelsesvilkår
Ansættelse sker på overenskomstmæssige vilkår, hvor lønnen aftales med den forhandlingsberettigede organisation.  

Der er tale om 2 faste stillinger på 37 timer. 

Du indgår i kontorfællesskab på Mariager Rådhus, men du skal være indstillet på at deltage i møder uden for rådhuset, hvorfor det er et krav, at du kan benytte egen bil.

Der indhentes straffe- og børneattest, og ansættelsen er betinget af, at disse kan godkendes.  

For at være ansat i Mariagerfjord Kommune skal du have MitID.

Tidsplan
Ansøgningsfristen er d. 16. februar.  Samtaler bliver afholdt d. 23. februar.

Der indhentes kun referencer på den kandidat, der forventes ansat.

Oplysninger
Yderligere oplysninger om stillingen kan du få hos Tanja Mørk 21373362 eller Amalie Garff 23208663 (send venligst en SMS og du vil blive kontaktet).

Kan du se dig selv hos os?
Så send din ansøgning til Mariagerfjord Kommune via vores hjemmeside.

Stillingerne ønskes besat pr. 01.04.2026.
 

Om Mariagerfjord Kommune
Mariagerfjord Kommune er en af Danmarks smukkeste kommuner med en unik og varieret natur ved skov, strand og fjord. Vi ligger centralt mellem Aalborg og Aarhus og er på den måde et bindeled mellem Nordjylland og resten af landet. Vores mål er klart: Vi vil mere, og der er plads til flere. Derfor har vi fokus på at skabe de bedste rammer for vores cirka 42.000 borgere, for vores erhvervsliv og for udviklingen af kommunen. 

I Mariagerfjord Kommune ønsker vi, at alle vores 3.400 medarbejdere oplever sig som en vigtig del af fællesskabet. Vi har frihed til at bringe vores kompetencer og ideer i spil, så vi løser kerneopgaven bedst muligt og gør en forskel for vores borgere. Vi har fokus på psykologisk tryghed og viser respekt for hinandens forskelligheder. Alle tager vi et medansvar for fællesskabet og opgaven, og derfor lægger vi også stor vægt på et velfungerende samarbejde i MED-organisationen.   

Vi ser mangfoldighed som en styrke og opfordrer derfor alle interesserede ansøgere til at søge job hos os, uanset personlig baggrund.  

Log ind