Vesthimmerlands Kommune søger 2 pædagogiske assistentelever med uddannelsesstart 29. juni 2026. Som pædagogisk assistentelev vil du blive uddannet til at kunne arbejde i en institution indenfor børne- og ungeområdet.
Om uddannelsen:
Uddannelsen varer 2 år og 2 måneder fra 29.06.26 til 11.08.28. Her veksles mellem perioder på skole og praktik på oplæringsstedet. Praktikken foregår i vores dagtilbud. Det være sig vuggestuer, børnehaver og SFO’er. Oplæringsstedet får I tildelt. I skal derfor være interesseret i at arbejde med børn i 0-10 årsalderen undervejs i uddannelsen.
Skoleperioderne foregår på SOSU Nord, På Sporet 8 A, 9000 Aalborg, og praktikperioderne foregår i dagtilbud/SFO i Vesthimmerlands Kommune.
Som pædagogisk assistent bliver du primært uddannet til at varetage opgaver efter dagtilbudsloven, herunder de styrkede pædagogiske læreplaner. Opgaven lyder på, at skabe gode læringsmiljøer der støtter børnenes læring, udvikling, trivsel og dannelse.
Din profilFaglige kvalifikationer:
Du skal have bestået folkeskolens afgangsprøve i dansk og matematik med karakteren 2.
Kommer du lige fra folkeskolen skal du have gennemført grundforløb 1 og/eller 2.
Er du under 25 år: Skal du have bestået grundforløb 2
Er du over 25 år: Skal du realkompetencevurderes (RKV) på SOSU Nord og når din RKV foreligger tilrettelægges dit uddannelsesforløb individuelt.
Vi tilbyderAnsættelse sker efter gældende overenskomst
Vesthimmerlands kommunes hjemmeside http://www.vesthimmerland.dk
FOA’s hjemmeside http://www.foa.dk/Paedagogisk/Overenskomster/Overenskomster-2008
Du ansættes på 37 timer ugentlig.
Ved behov for yderligere oplysninger kontaktes Praktikkoordinator Camilla Meier Østergård: camos@vesterhimmerland.dk eller Christine Thellefsen: cthe@vesthimmerland.dk
Der afholdes samtaler den 11. marts 2026 kl. 12.30 - 16.00.
Vi indhenter børneattest i forbindelse med ansættelse.