Har du lyst til en alsidig og meningsfuld kontoruddannelse på en stor og inspirerende arbejdsplads? Så har du nu muligheden for at blive en af vores to nye kontorelever i HR‑afdelingen på Søndre Campus ved Københavns Universitet. Uddannelsen varer to år med start den 1. september 2026, og du vil blive en del af en afdeling med omkring 60 engagerede medarbejdere.
Københavns Universitet er Danmarks største og et internationalt anerkendt universitet. Her arbejder medarbejdere med stor faglighed og dedikation for at understøtte forskning, uddannelse og livslang læring. HR‑organisationen er en af landets største med ca. 250 HR‑medarbejdere på tværs af tre HR‑centre og en koncernenhed, alle forankret i den fælles universitetsadministration.
Lidt om os
HR Søndre Campus betjener fire fakulteter: Det Juridiske, Det Humanistiske, Det Samfundsvidenskabelige og Det Teologiske Fakultet. Som kontorelev hos os bliver du en del af en stor og varieret administration, hvor du får indblik i almindelig personaleadministration.
I løbet af elevforløbet vil du komme rundt i flere af vores teams, så du opnår et bredt kendskab til de opgaver og servicefunktioner, vi varetager. Det er vigtigt for os, at du får en grundig oplæring og en god forståelse for HR‑arbejdet på et stort universitet.
Udover et forløb indenfor almindelig personaleadministration får du også mulighed for at få et kontorelevforløb hos den tværgående internationale HR-sektion på KU – International Staff Mobility (ISM). Her vil du skulle hjælpe de ca. 3000 internationale forskere, som arbejder på universitetet.
ISM understøtter alle internationale rekrutteringer på KU. Sektionens kerneopgaver omfatter ansøgning om opholds- og arbejdstilladelser, rådgivning om indrejseprocesser til Danmark samt støtte til ægtefæller og børn tilknyttet de udenlandske forskere.
Arbejdsopgaverne kan f.eks. omfatte:
Jobopslag
Overenskomster og stillingskategorier
Ansættelser og ændringer i ansættelsesforhold
Barselssager, refusion ved sygdom og barsel og ferieafregninger
Lønbehandling og lønkontrol i Statens lønsystemer SLS og HR-løn
Mailbesvarelser fx om boligsøgning på boligportalen.dk
Journalisere fx anmodninger om opholds- og arbejdstilladelse eller EU-registreringer for internationale forskere på KU
Orientere om opholds- og arbejdstilladelse, EU-registrering og forskerskat
Booke CPR-tider til EU-borgere
Planlægning og deltagelse i ISM-events
Skrive referat ved ISM-møder
Mødeforplejning
Vi tilbyder:
Varierende og spændende arbejdsopgaver på en arbejdsplads i konstant udvikling
En stor selvstændighed i opgaveløsningen, hvor du indgår som en del af et team på lige fod med de øvrige medarbejdere
Arbejdsopgaver der løbende udvikles i takt med uddannelsesforløbet og din udvikling
En arbejdsplads med et godt socialt miljø
En studietur til Bruxelles, der tilrettelægges af din skole
Lidt om dig
Personlige kvalifikationer:
Du er nysgerrig, opsøgende og empatisk
Du har gode kommunikationsevner, både mundtligt og skriftligt, på både dansk og engelsk.
Du trives i et dynamisk og til tider travlt miljø
Du er god til at prioritere dine opgaver og sætter en ære i at løse dem ordentligt
Du er detaljeorienteret og kvalitetsbevidst
Du tager ansvar både for dine opgaver og din udvikling
Faglige kvalifikationer:
Det er et krav, at du har bestået eller vil bestå en af følgende uddannelser:
EUX merkantil med kvalifikationer til kontoruddannelsen med specialer
STX, HF, HTX inkl. 5 ugers EUS/HGS grundforløb
HHX
HG2/HGV eller HGS med kvalifikationer til kontoruddannelsen med specialet offentlig administration opnået på gammel ordning (før 1. august 2015)
Du behersker Microsoft Office og har generelt flair for IT
Du er god til dansk retskrivning
Du har gode engelskkundskaber
Hvis du er over 25 år og har gennemført anden erhvervsuddannelse eller har relevant erhvervserfaring, bedes du vedhæfte en realkompetencevurdering til din ansøgning. Realkompetencevurderingen bliver foretaget på en erhvervsskole.
Løn- og ansættelsesforhold:
Det Statslige Område (OAO-S-fællesoverenskomsten) og efter organisationsaftalen mellem Skatteministeriet og HK/STAT. Er du mellem 18 og 24 år er startlønnen 16.446,75 kr. pr. måned eksklusive pension. Og er du fyldt 25 år, er lønnen 23.193,33 kr. pr. måned eksklusive pension. Arbejdstiden er på 37 timer pr. uge. Der foreligger en flekstidsaftale.
Ansøgning:
Send elektronisk ansøgning, bilagt CV samt dokumentation for uddannelse, ved at klikke på "Søg stillingen" knappen i opslaget på Jobportalen.
Ansøgningen skal være os i hænde senest den 20. april
Vi forventer at afholde ansættelsessamtaler i uge 17 – 18.
Vi ønsker at afspejle det omgivende samfund og opfordrer alle uanset baggrund til at søge stillingen.
Hvis du har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte Ingeborg Mols Lindor iml@adm.ku.dk, eller Mark de Vos mark.devos@adm.ku.dk
.