Vil du være med til at implementere digitale e-læringsløsninger af høj kvalitet til kommuner og gøre en forskel for deres medarbejdere?
ProLearning og KvaliCare er i vækst og søger to engagerede og udadvendte kollegaer, som trives i dialogen med kunder og brænder for at skabe gode kundeoplevelser. Du møder kunderne med smil og er nysgerrig i at forstå deres hverdag, og yder altid en høj service – og gerne lidt mere end de forventer.
I stillingen vil du udover tæt kundekontakt også have en projektstyrende og teknisk rolle – i tæt samarbejde med dine kollegaer i Customer Success-team.
Om os
ProLearning og KvaliCare udvikler og implementerer digitale e-læringsløsninger til kommuner. Vi arbejder med abonnementsbaseret e-læring og arbejder tæt sammen med kunderne for at sikre, at løsningerne skaber reel værdi og understøtter deres kerneopgaver. Vores team består af implementeringskonsulenter, sundhedsfaglige udviklingskonsulenter, e-læringsudviklere og grafikere.
Du bliver en del af et team med base på vores skønne kontor ved Viby torv. Vores tone er uformel og vi hjælper hinanden på tværs af teamet og har stor fokus på vidensdeling. Opgaverne løses i et miljø, hvor der er fokus på tydelige processer, ansvarlighed og et trygt samarbejde både internt og med kunderne.
Dine primære opgaver
· Sikrer at alle kunder får en kundeoplevelse af høj kvalitet
· Kontaktperson for kunderne i tæt samarbejde med teamet og kunden, hvor du:
o Opsætter og implementerer e-læring i kundens Learning Management System
o Sikrer drift af kundernes løsninger på LMS
o Forbereder, deltager i og følger op på kundemøder - både fysisk og online
· Håndterer og fordeler supporthenvendelser primært via mail
· Varetager administrative opgaver som mødebooking, dokumentation og koordinering af kunderejser
· Udarbejder og implementerer korte online undervisningsseancer af løsningen til kunder
Dine kompetencer
· Erfaring med eller kendskab til kommunale arbejdsgange (Omsorg, Social, Sundhed eller HR)
· Flair for systemer og interesse for digitale løsninger
· Gode kommunikations- og formidlingsevner og kan omsætte systemsprog til
hverdagssprog
· Ansvarsbevidst og struktureret og følger dine opgaver til dørs
· Udadvendt og serviceminded
· Struktureret og detaljeorienteret
· Åben og forandringsparat af natur
· God til at opbygge og vedligeholde relationer
· Erfaring med plan2learn er en fordel, men ikke et krav
Vi tilbyder
Størstedelen af dit arbejde foregår på kontoret, men du vil også møde vores kunder rundt om i landet. Det betyder typisk 1–3 rejsedage om måneden, og i enkelte tilfælde kan der forekomme arbejde uden for normal arbejdstid. Du planlægger selv dine møder i god tid, så du har mulighed for at tilpasse din kalender.
Vi håber du er klar til at starte 1. august 2026. Stillingerne er som udgangspunkt på 37 timer om ugen, og vi tilbyder fleksible mødetider, sundhedsforsikring samt mulighed for frokostordning. Løn aftales individuelt, og vi sammensætter en komplet pakke, der matcher dine kompetencer og ønsker til dit arbejdsliv.
Lyder det som noget for dig?
Så vil vi meget gerne høre fra dig.
Sussi fra Lybecker Rekruttering & talentmatch står for rekrutteringen, så kontakt endelig hende hvis du har nogle spørgsmål – tlf. 2594 4099.
Din ansøgning og cv bedes du sende til: sussi@lybecker.info
Vi afholder løbende samtaler og ansætter, når den rette kandidat er fundet.