100-meter-mester til lagerstyring inden for messer og udstillinger

fuldtid
100-meter-mester til lagerstyring inden for messer og udstillinger
  • Faust Dyrbye A/S
  • Baltorpbakken 5, 2750 Ballerup

Vil du spille en afgørende rolle i en virksomhed, som designer messestande og indretter showrooms og kontor for en række store og spændende virksomheder, primært i Danmark? Og vil du være bindeleddet mellem vores projektledere og den færdige levering?

Ja? Så er du måske vores nye medarbejder til vores lager- og standhåndteringsteam.

Som lagermedarbejder er du den, der har de sidste hænder på produkterne og dermed også en del af vores kvalitetssikring. Du er den, som pakker projekterne og sikrer, at leveringerne sendes afsted til tiden.

Dine arbejdsopgaver:

• Generel vedligehold og optimering af vores fysiske lager (deri ligger også, at du ikke har noget imod at svinge en kost)

• Opdatering m.m. i vores lagerstyringsprogram (Rentman)

• Pluk og pakning af messestande m.m.

• Udpakning af messestandene, når de kommer retur fra messen

• Holde styr på de mange deadlines internt og eksternt samt sikre et højt kvalitetsniveau på projekterne

• Kørsel kan forekomme – både nært og fjern

• Øvrige montageopgaver hos kunder

Du er ...

• Serviceminded af natur og sætter en ære i at levere det bedste til vores kunder

• God til IT og styrer lageret med hård hånd

• Løsningsorienteret og kan bevare overblikket i travle situationer

• God til at styre flere projekter sideløbende og forskudt af hinanden

• Struktureret og ordentlig både på lageret og i Rentman

Du har ...

• Truckkørekort (naturligvis)

• Lagererfaring

• Hænderne skruet godt på og har ikke noget imod at køre ud og sætte en messestand op, hvis der er brug for det.

Det er en forudsætning, at du kan kommunikere flydende på dansk – både mundtligt og skriftligt – da vores kunder, samarbejdspartnere og kollegaer primært taler dansk.

Du vil få ...

• En arbejdsplads med ”frihed under ansvar”

• Søde kolleger i et hyggeligt, socialt og til tider travlt arbejdsmiljø

• Arbejdsplads i Ballerup

• En arbejdsuge på 37 timer - typisk kl. 8.00-16.00 med mulighed for flekstid


Om Faust Dyrbye

Vi består af et kreativt team, projektlederteam, montører, lager og produktion inhouse. Hver dag

arbejder vi tæt sammen på tværs af teams og faggrænser for at levere de bedste løsninger til

vores kunder. To projekter er sjældent ens, hvilket stiller høje krav til design- og materialeviden

for at komme godt i mål. Vi har højt til loftet og kort til latter – selvom vi har travlt.


Spørgsmål?

Har du spørgsmål, kan du række ud til din kommende kollega David Keilow Adelsbæk på mail: dka@faustdyrbye.dk


Ansøgning

Send din ansøgning med CV og evt. referencer til Anja Mejnholt-Jakobsen på amj@faustdyrbye.dk

Ansøgningsfrist: søndag den 23. november. Vi holder løbende samtaler. 

Tiltrædelse: 1. januar 2026

Log ind