Jobarkiv

fuldtid
Tina mangler to nye hjælpere på Frederiksberg
  • BPA Support ApS
  • Bagsværdvej 84, 2800 Kongens Lyngby

Mit navn er Tina. Jeg er 36 år og bor på Frederiksberg i egen lejlighed.

Jeg har efterhånden haft min ordning i over 10 år og er ret vandt til det med at have hjælpere i hjemmet. Jeg søger 2 nye fuldtidshjælpere, da jeg har to der har valgt at skulle prøve noget nye udfordringer efter at have været hos mig i mange år.

Jeg går på arbejde 3 dage i ugen, hvor jeg arbejder med pakning for et større firma i Brøndby.  De to sidste hverdage er mine dage hvor jeg går til fysioterapi. Når jeg har fri bruger jeg tid på at se serier, høre lydbøger/musik og laver ting på min computer. Er vejret godt elsker jeg at sætte mig i min bil og køre til Amager strand, på Bakken eller et helt andet sted for at gå en tur og nyde den friske luft.

For mig er det derfor også vigtigt, at man er åben og ærlig omkring arbejdsopgaver og kemien mellem os, så vi kan fange eventuelle problematikker i opløbet og komme frem til løsninger der giver mening for alle.

Jeg har pt. to ledige stillinger på hver 35 timer pr. uge. Vagterne starter kl. 9.00.

Jeg elsker god hjemmelavet mad, så du vil komme til at skulle hjælpe mig med at lave mad på dine vagter og må derfor gerne kunne finde ud af det. Du skal have kørekort og være tryg i at skulle køre min handicapbil inde i København og på længere ture.

Hos en hjælper værdsætter jeg:

  • At du har tålmodighed
  • At du kan gå ned i mit tempo
  • At du kan se dig selv tage med mig på ture, eksempelvis en weekend i Jylland
  • At du er nede på jorden og have et godt humør
  • At du har god situationsfornemmelse
  • At du kan se dig selv indgå i min hverdag og ved hvornår du skal være deltagende og hvornår du skal være en flue på væggen.

Jeg har brug for hjælp til toiletbesøg, bad, personlig pleje og på og afklædning. Du skal hjælpe mig med indkøb, rengøring og alt derimellem. Det er ikke nødvendigt at du har erfaring, vi skal nok finde ud af det hen ad vejen, det vigtigste er at du har gåpåmod og vi har en god dialog, så vi kan finde en god måde at gøre tingene på.  Jeg ser gerne du er 30+, om du er mand eller kvinde er for mig ikke så vigtigt, det hele er kemien mellem os der skal være der.

Hos mig holder vi vagtmøde hver 3 måned, hvor vi i fællesskab lægger en vagtplan. Mit team og mine vikarer plejer at dække ind ved sygdom og ferie, det ser jeg meget gerne at nye hjælpere også er en del af.

Løn og administration sker gennem BPA Support. 

BPA Support aflønner ud fra kommunens takster hvilket er efter løntrin 11: 145,26 kr + tillæg

Har du spørgsmål til stillingen, er du meget velkommen til at kontakte BPA Support på: 70 70 70 56 (man-tors 8.30 – 15.00 eller fredage 8.30-12.30) eller på job@bpasupport.dk

Er du interesseret i stillingen, skal du sende en ansøgning, samt CV og gerne et vellignende billede til job@bpasupport.dk Husk at skrive i ansøgningen at det er hos mig du søger.

Om BPA support

Hos BPA Support administrerer vi BPA-ordninger i hele Danmark. Vi arbejder målrettet på at sikre trygge, ærlige og værdige rammer for borgere med en BPA-ordning. Hos BPA Support er vores arbejdsledere sikret hjælp, støtte og vejledning indenfor deres BPA-ordninger. 

Vores mange faste handicaphjælpere og vikarer udgør en uundværlig del af vores virksomhed, og vi er utrolig glade for, at de hver eneste dag er med til at styrke vores virksomhed, med deres hjælp. Du vil som hjælper hos BPA Support være garanteret en spændende og alsidig hverdag. Dine arbejdsopgaver kan være alt fra ledsagelse, praktisk hjælp og personlig pleje. Disse opgaver planlægges af den enkelte arbejdsleder. Lønnen som hjælper afhænger af, hvilken arbejdsleder du udfører arbejdet for. Det er den enkelte kommunes økonomiske udmåling og bestemmelser vi følger og aflønner efter. Alle oplysninger omkring løn vil naturligvis være tilgængelig via din hjælper profil. Alle hjælpere modtager feriepenge på 12,5% af lønnen, som indbetales til Feriekonto.

Som hjælper hos BPA Support er du altid sikret en stærk samarbejdspartner, og vi vil sammen skabe rammerne for en god arbejdsplads og et sundt arbejdsmiljø. Såfremt du også ønsker at blive en del af én af Danmarks førende BPA-leverandører, kan du oprette din hjælperprofil på www.bpasupport.dk

Log ind