Jobarkiv

fuldtid
Konceptsælger – Sønderjylland og Tyskland
  • erwin andersen a/s
  • Stensgårdvej 6, 5500 Middelfart
Har du udviklingspotentiale og vil du gøre karriere inden for miljø og energi?


Med reference til COO og med udgangspunkt fra egen bopæl i Sønderjylland, skal du være med til at udvikle og styrke salgsaktiviteterne i Sønderjylland og Tyskland.

Du bliver en del af

  • en virksomhed, der allerede er solidt etableret på markedet
  • et velfungerende set up, både internt og eksternt
  • en stærk kultur, båret af vindermentalitet og vækstambitioner
  • en virksomhed, der fokuserer på en energi- og miljøvenlig fremtid
  • en virksomhed, der vil være bedst målt på kvalitet, købmandskab og ordentlighed

Der er tale om en nyoprettet karrierestilling.

Du spiller en vigtig rolle i teamet

  • Du får et selvstændigt ansvar for at udvikle og styre salgsaktiviteterne i egne distrikter
  • Du skal føle, at dit job er ”din egen virksomhed”
  • Du udfordrer kunderne som rådgiver og sparringspartner
  • Du tager ejerskab for dine opgaver og står på mål for dine resultater
  • Du ser verden med nye øjne og jagter store visioner

Du får et tæt samarbejde med et kompetent teknisk bagland, der vil støtte og supportere dig hele vejen i salgsprocessen, så du kan koncentrere dig om kunder og salg. Du får markedets stærkeste produktprogram og et unikt koncept med fokus på energi-, drifts- og CO2 besparelse.

Har du det, der kræves?

  • Du tænker stort og lader dig ikke begrænse
  • Du motiveres af opsøgende- og vedligeholdende salg
  • Du kan få taletid hos kunderne
  • Når du møder modgang, kan du træffe valg, som leder dig på nye veje
  • Du har fingeren på pulsen og næsen i sporet
  • Behøver vi sige, at du kan drive dig selv og er typen, der jagter synlige resultater

Din personlighed er afgørende for succes i denne stilling. Egenskaber som selvtillid, gennemslagskraft, gode kontakt- og forhandlingsevner, vedholdenhed og ikke mindst godt købmandskab er absolutte forudsætninger for at lykkes. Det er ikke afgørende, at du har produkt- og brancheerfaring, da du vil få den nødvendige introduktion og oplæring.

Løn- og ansættelsesvilkår bliver forhandlet individuelt.

Virksomheden
Vores klient er en innovativ handels- og rådgivningsvirksomhed med hovedkontor attraktivt beliggende i Trekantområdet. Virksomheden er en førende specialist og leverandør af et markedsledende koncept, der i dag afsættes til industri, service, detail og den offentlige sektor. Virksomhedens succes bygger i høj grad på evnen til at indgå i et nært partnerskab med kunderne. Ligeledes er medarbejdernes kompetence, kreativitet og evne til at tænke konceptuelt, når det gælder fremtidssikrede løsninger, et af de største aktiver. Som led i den fortsatte vækst, søges nu en profil med udpræget kommercielt mindset og et indgående og dokumenteret kendskab til personligt salg.

Ansøg
Er du den rette profil, bedes du mærke din ansøgning og dit CV stillingsnummer ”01.01.23” og uploade den her på siden.

Al henvendelse bliver naturligvis behandlet fortroligt.

Vi har ikke ansøgningsfrist på vores stillingsannoncer, idet vi indkalder kandidater successivt under rekrutteringsforløbet.

Bemærk: Jobannoncen genindrykkes løbende på diverse jobportaler. Dette er ikke et udtryk for, at rekrutteringsprocessen er startet forfra.

Log ind