Vuggestuepædagog søges til en 37-timers fast stilling fra 2.1.2025 til vores lille populære daginstitution placeret midt på Christianshavn

fuldtid
Vuggestuepædagog søges til en 37-timers fast stilling fra 2.1.2025 til vores lille populære daginstitution placeret midt på Christianshavn
  • CHRISTIANSHAVNS ASYL
  • Amagergade 2, 1423 København K

Stillingen er på 37 timer om ugen i vores vuggestue og vores åbningstid er man-tors kl. 7.15-16.30 og fredag kl. 7.00-16.00.  

Vi er en lille integreret daginstitution med kun 45 børn i alderen 0-6 år samt en stabil personalegruppe hvor der er uddannede pædagoger i alle pædagogstillingerne. Vi holder til i et charmerende, historisk hus tæt på Volden på Christianshavn. Børnene er fordelt på en vuggestuegruppe, en småbørnsgruppe og en børnehavegruppe. Vi har egen minibus, som kører på udflugt med 11store børnehavebørn hver dag.

Derfor skal du vælge os

Pædagogisk tror vi på, at leg, gode relationer og førstehåndsoplevelser er afsæt for udvikling og læring, og at omsorg er grundstenen til et godt fundament i barnets liv. Derudover lægger vi stor vægt på at inddrage børnenes perspektiver så meget som muligt i det pædagogiske arbejde.

Vi arbejder pædagogisk med at dele børnene i mindre grupper for at skabe ro og nærvær for trivsel og udvikling. Vi er meget bevidste om at støtte børnene i at være selvhjulpne i dagens rutiner samt at skabe de bedst mulige lege- og læringsmiljøer i huset.

Vi prioriterer udeliv højt, og vores lille legeplads giver mulighed for leg og motoriske udfoldelser. Voldens legeplads og ture ud af huset indgår også i vores udendørsaktiviteter hele året.

Det er dig, vi søger, hvis…

Udover selvfølgelig at brænde for arbejdet med de små mennesker og trives hverdag med høj energi, ser vi gerne, at:

  • Du kan indgå i et målrettet arbejde med den styrkede læreplan.
  • Du er interesseret i faglig sparring og kan indgå i forpligtende samarbejde med forældre og kolleger.
  • Du kan lide at arbejde i teams - prioritere samarbejde højt og ser det som en styrke i hverdagen, men også kan arbejde med en mindre gruppe børn selvstændigt
  • Du brænder for at være med til at skabe et berigende læringsmiljø for de 0-3-årige og støtte netop denne aldersgruppes trivsel, læring, udvikling og dannelse
  • Du holder af at være aktiv og i bevægelse med børnene

Ansøgning og ansættelse

Vær opmærksom på at stillingen er på 37 timer og kan ikke forhandles. Løn efter gældende regler.

Send din ansøgning inkl. CV til ansoegning@chr-asyl.dk. Vær opmærksom på, at vi holder samtaler løbende. Vi glæder os til at høre fra dig med en beskrivelse af, hvad du kan bidrage med.

Vil du have mere information om stillingen, er du velkommen til at kontakte leder Christina Marconi Nørgaard på tlf.: 2260 5330 eller post@chr-asyl.dk. Du kan også læse mere om os på www.chr-asyl.dk.

Vi glæder os til at høre fra dig.

Log ind