Visitator med lyst til udvikling og tværfagligt samarbejde

fuldtid
Visitator med lyst til udvikling og tværfagligt samarbejde
  • Horsens kommune
  • Rådhustorvet 4 8700 Horsens
Området Visitation, korte og akutte borgerforløb søger en erfaren visitator til vores visitatorgruppe. Stillingen er på 32-37 timer/ugl. med tiltrædelse d. 1. januar 2026.

I sommer trådte den nye ældrelov i kraft. Visitationen i Sundhed & Ældre står derfor midt i en spændende tid, hvor vi blandt andet er i fuld gang med at implementere ældrelovens værdier og bestemmelser, udvikle visitatorrollen og sammen med den øvrige organisation finde nye veje for fælles opgaveløsning. Vi søger derfor en visitator, der har lyst og kompetencer til at deltage aktivt i den proces.
Arbejdsopgaverne vil blandt andet bestå af:
  • Sagsbehandling efter hhv. Ældreloven og Serviceloven, eksempelvis vedr. helhedspleje, personlig pleje og praktisk hjælp, ordning om selvudpeget hjælper, plejeorlov, korttidspladser, ældre- og plejeboliger m.v.
  • At træffe lovmedholdelige afgørelser, der tager udgangspunkt i et helhedsperspektiv og formidles gennemsigtigt og forståeligt for borgeren
  • Præcis og rettidig dokumentation
  • Tilstedeværelse i hjemme- og sygeplejen ca. 1-2 x ugl. med henblik på:
  • Deltagelse i tværfaglige møder i de faste teams
  • Facilitering og relationel koordinering omkring rehabiliterende og tværfaglig tilgang, helhed- og sammenhæng i indsatser, inddragelse af pårørende samt andre relevante aktører m.v.
  • Sparring omkring retning og muligheder i det enkelte borgerforløb

Vi ønsker, at du:
  • har en sundhedsfaglig uddannelse som sygeplejerske, ergoterapeut eller fysioterapeut
  • har kendskab til den fælleskommunale dokumentationsmetode, Fælles Sprog 3
  • mestrer at kommunikere, så borgere, pårørende og samarbejdspartnere oplever sig mødt og hørt - også i pressede situationer
  • evner at skabe overblik og samle nødvendige oplysninger i komplekse sager og situationer
  • har lyst til og forståelse for at arbejde i en politisk styret organisation

Ved udvælgelsen af kandidater vil der specielt blive lagt vægt på:
  • myndighedserfaring og uddannelse som visitator
  • overblik og erfaring på området
  • selvstændighed og selvtilrettelæggelse
  • kommunikations- og samarbejdskompetencer
  • evnen og lysten til at træffe afgørelser i komplekse situationer
  • løsnings- og mulighedsfokus
  • lysten til at udvikle egne og gruppens kompetencer til gavn for helheden

Vi kan tilbyde:
  • En spændende stilling i et område med stort fokus på kvalitet, faglighed og udvikling
  • Et opgave-flow, der både fordrer effektivitet og fordybelse
  • Dygtige og engagerede kollegaer
  • Målrettet introduktion og oplæring
  • Fleksible arbejdsvilkår

Hvis du vil vide mere om stillingen, kan du henvende dig til:
Projektleder Anette Schjødt Nyvang: asn@horsens.dk, tlf. 76292161 eller daglig leder af Visitationen Camilla Lodahl: holm@horsens.dk, tlf. 7629 3684.

Løn og ansættelsesforhold:
I henhold til gældende overenskomst for visitator i selvtilrettelæggende stilling.

Ansøgningsfrist: søndag d. 16. november 2025

Samtaler vil finde sted: torsdag d. 20. november 2025
 

Log ind