Vi søger dig med telefonisk kundeserviceerfaring!

fuldtid
Vi søger dig med telefonisk kundeserviceerfaring!
  • StudentConsulting
  • Frederiksborggade 15, 1360 København K

Brænder du for at hjælpe kunder, har du erfaring med telefonisk håndtering, og søger du et fuldtidsarbejde hen over foråret og sommeren? Så er stillingen her måske noget for dig!

StudentConsulting søger lige nu på vegne af vores kunde nogle fleksible medarbejdere til deres kundesupport-team i en spændende virksomhed hen over deres travleste periode! Du vil få en alsidig hverdag, hvor du vil kunne udvikle dine evner indenfor kundeservice. Din hverdag vil være på deres nye kontorer i Greve med en masse søde kollegaer. Vi søger dig, der kan starte i et vikariat med opstart til juni frem til medio januar, hvis du kun har mulighed for et vikariat hen over sommeren skal du dog heller ikke tøve med at søge.

Dine opgaver:
Som kundeservicemedarbejder vil din primære arbejdsopgave være at skabe gode kundeoplevelser via telefon og på mail. Du vil primært hjælpe B2C, men også B2B kunder med at besvare deres spørgsmål omkring deres forsendelser, og du får dermed god erfaring i at snakke med mange forskellige kunder. Henvendelserne kan være alt lige fra et simpelt leveringsspørgsmål til en større problematik, der kræver kontakt med forskellige parter. Ikke en dag er den samme, og du vil opleve at hjælpe kunderne rundt omkring i værdikæden, når du kontakter terminaler, underleverandører, chauffører og pakkeshops.

Om virksomheden:
Virksomheden løser til dagligt hverdagslogistikker for små og store virksomheder i hele Norden. De hjælper deres kunder med alt lige fra e-handel til lægemiddeltransporter og håndterer både pakker, bud, post og gods. I afdelingen bliver der håndteret henvendelser fra kunderne om alt, der drejer sig om forsendelser. Der er travlt på telefonerne, højt tempo og god stemning iblandt kollegaerne.Detta söker vi:Vi leder efter dig, som er god med en telefon i hånden, som har et positivt sind og kan grine med dine kolleger og arbejde koncentreret og selvstændigt.

Hvem er du:
• Det er et krav, at du har erfaring i at snakke med kunder over telefonen. Det kan være fra et callcenter, telefonsalg, receptionist eller andet.
• Du er en skarp kommunikatør, som kan formulere dig kort, klart og præcist - både på mail og telefon.
• Du ønsker at være ansat hele vikariatperioden med mulighed for forlængelse.
• Du trives i en hverdag, hvor du vil blive stillet opgaver med forskellige kundesegmenter.

Praktiske informationer:
Der er tale om en fuldtidsstilling, og du vil arbejde i hverdagene mandag til fredag mellem 08.00 og 18.00.

Derudover vil du være timelønnet med en løn på 162 kr./timen, hvilket svarer til ca. 26.000 kr./mdr. Derudover kommer der 9% fritvalg oven i.

StudentConsulting tager den indledningsvise dialog, og vi afholder løbende samtaler, men venter dog spændt på den rette kandidat! Er du interesseret i stillingen og klar til at indtage en spændende rolle? Så send dit CV så hurtigt som muligt.

Har du spørgsmål til stillingen? Kontakt venligst Pernille Ekelund, vores rekrutteringsansvarlige, på: Pernille.ekelund@studentconsulting.com.
Vi ser frem til at høre fra dig!

Log ind