Dette jobopslag er desværre udløbet. Se aktuelle jobmuligheder her.
Som studentermedhjælper til fritidspasordningen bliver du en helt central nøglemedarbejder, når det kommer til at give børn og unge i udsatte positioner en indgang til foreningslivet. Du kommer til at gøre en mærkbar og konkret forskel for de børn, unge og deres forældre, du kommer i kontakt med. Samtidigt får du en grundig indføring i den kommunale forvaltning og mulighed for at danne dig et netværk inden for området.
Hvad er det der fritidspas egentlig for noget?
Fritidspasordningen i Brøndby Kommune blev lanceret i august 2022, og siden da har vi hjulpet cirka 300 børn og unge hvert år med at finde vej ind i en forening eller kommunens musikskole. Et fritidspas er ikke bare en kedelig kommunal ordning – det er et fundament for adgang til fællesskaber, nye venskaber og meningsfulde aktiviteter.
Med fritidspasset kan børn og unge mellem 0-17 år få økonomisk støtte til kontingentet, og familierne tilbydes også hjælp ved opstart – både fra kommunens fritidsvejledere og frivillige følgevenner. Vores netværk er stort og inkluderer skoler, sundhedsplejen, socialrådgivere, dagtilbud og selvfølgelig hele fritids- og foreningslivet i Brøndby Kommune.
Hvad skal du så lave?
Som vores nye studentermedhjælper får du mulighed for at videreudvikle det arbejde og understøtte indsatsen, så vi fortsat kan hjælpe børn og unge i udsatte positioner med at blive en del af et meningsfuldt fællesskab i deres fritid. Dine primære opgaver bliver:
Og så ved vi godt, at ingen kan alt. Det tror vi heller ikke, at du kan. Det kan vi i øvrigt heller ikke selv. Vi forventer derfor også, at du kan se det spændende og motiverende i en stejl læringskurve på de områder, hvor din erfaringsrygsæk lige nu måske mangler et par ting.
Hvem er du?
Du kan i virkeligheden have lavet mange forskellig ting før dit job her. Din baggrund er ikke så afgørende for os, så længe du har interesse for det du skal lave. Vi forestiller os, at:
Hvem er vi?
Du bliver en del af Kultur, Idræt og Fritid, som hører under Børne-, Kultur- og Idrætsforvaltningen. Vi sidder på Brøndby Rådhus og består af 8 medarbejdere, fire konsulenter, to projektledere, en administrativ medarbejder, der bliver din nærmeste kollega, og en chef.
Vi er et team med mange forskellige opgaver, og vi prioriterer sparring og samarbejde på tværs. Vi har en uformel tone og hygger os med torsdagskage, teaterture og morgenpadel – hvis du har lyst. Du bestemmer selv, hvor meget du vil deltage i det sociale, men vi glæder os til at byde dig velkommen som en del af fællesskabet.
Ansættelsesforhold
Stillingen er på 15-20 timer om ugen med mulighed for tilpasning til dit studie- og fritidsliv. Tiltrædelse ønskes fra den 1. februar 2025 eller snarest derefter. Løn og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst. Du skal være forberedt på, at aftenarbejde lejlighedstvist kan forekomme.
Yderligere oplysninger
Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte – også i juleferien – chef for Kultur, Idræt og Fritid Morten Grubbe på telefon 23 65 98 17.
Søg stillingen via linket senest den 12. januar
Der er ansøgningsfrist den 12. januar 2025 kl. 23.59. Herefter vil et ansættelsesudvalg tage stilling til de indkomne ansøgninger.
Stillingen søges via knappen “Søg dette job" her på siden. Her kan du uploade din ansøgning og CV samt evt. relevantdokumentation.
Samtaler forventes at blive afholdt den 16. januar 2025.
Om Børne-, Kultur- og Idrætsforvaltningen
Børne-, Kultur- og Idrætsforvaltningen har bl.a. ansvaret for kommunale tilbud og indsatser i forhold til børn og unge, men arbejder også med andre områder som f.eks. det frivillige foreningsliv. Vi er ca. 70 ansatte på rådhuset og ca. 1.400 decentrale ansatte, der spænder over et bredt felt, som fx sundhedspleje, dagtilbud, skoler, det specialiserede børneområde, kultur og idræt mv. Læs mere om Brøndby Kommune på www.brondby.dk.
Ansøgningsfrist:
12. januar 2025 kl. 23.59
Send din ansøgning
Du bedes søge stillingen online ved at bruge knappen ”Send ansøgning”. Husk at vedhæfte din ansøgning og CV samt andre relevante bilag.
Når du sendt ansøgningen, modtager du en e-mail kvittering.
Søg stillingen via 'ansøg'-knappen. Her kan du uploade din ansøgning og CV samt evt. relevant dokumentation.
Alle interesserede ansøgere uanset alder, køn, handicap, religion eller etnisk tilhørsforhold opfordres til at søge stillingen.
I Brøndby Kommune er der en generel politik om, at nyansatte skal forevise straffeattest. Ved beskæftigelse og direkte kontakt med børn under 15 år, indhentes der også en børneattest.
Brøndby Kommune har røgfri arbejdstid.
Brøndby er en centralt beliggende hovedstadskommune med cirka 40.000 indbyggere. Byens puls er præget af fællesskab, mangfoldighed og en stærk idrætskultur. Vi er en kommune med kant og spændende kontraster med bolig- og erhvervsområder, skove, grønne områder og Strandparken med havet og indsøerne.