Vedligeholdsansvarlig

fuldtid
Vedligeholdsansvarlig
  • RANDSTAD A/S
  • Bredskifte Allé 11, 8210 Aarhus V

Til vores kunde Green Box beliggende i Aulum søger Randstad en vedligeholdelsestekniker, der bliver ansvarlig for koordinering af opgaver i afdelingen.

om Green Box

Green Box startede sin rejse i 2014 med fokus på at levere badeværelser med lav indbygningshøjde og lav vægt. Produktionen begyndte i det små med en fabrikshal på 500 m2 i Holstebro. Siden da har virksomheden konstant haft fokus på digitalisering, procesoptimering og en grøn fremtid, alt sammen med en tankegang om at gøre morgendagen bedre. Denne rejse har ført dem til, hvor de er i dag: med 150 ansatte og en produktion på cirka 3000 badeværelser om året. De har udskiftet de 500 m2 med ca. 11.000 m2 i Aulum, hvor de dagligt arbejder på at optimere digitaliseringen og automatisere processerne for at sikre kvalitet, reducere spild og minimere miljøpåvirkningen.

arbejdsopgaver

Sammen med din kollega i afdelingen er du ansvarlig for, at produktionsanlæggene kører optimalt, og at der bliver udført planlagt vedligehold efter forskrifterne. I din rolle vil du blive et naturligt bindeled ind mod produktionen og får også ansvaret for at sikre, at værktøj og øvrigt udstyr fungerer, som det skal.

I overskrifter kan følgende opgaver fremhæves:
-Vedligehold og reparation af maskiner og anlæg
-Indkøb af værktøj og reservedele
-Planlægning og prioritering af opgaver
-Koordinering og opfølgning med eksterne samarbejdspartnere

din profil

Vi forestiller os, at du kommer med en baggrund inden for jern og metal. Det kan være som smed, automekaniker eller lignende. Ideelt set har du erfaring med vedligehold i et produktionsmiljø, men det er ikke et krav.
Det vigtigste er, at du kan bevare overblikket, og at du har en naturlig lyst til at finde løsninger på de udfordringer, der opstår i løbet af arbejdsdagen.
Det vil ofte der være dig, der skal tænke kreativt og ud af boksen og derfor er det en forudsætning, at ja- hatten er solidt plantet på dit hoved.
Som person er du imødekommende og har en positiv tilgang til både opgaver og kolleger.
I denne rolle er det en forudsætning, at du taler, skriver og forstår dansk

vi tilbyderDu bliver en del af en miljøbevidst virksomhed med fokus på udvikling og trivsel. Din arbejdsdag vil være på et fast daghold med mødetid fra 07.00-15.04
Du vil få en god lønpakke inklusive fritvalg og pension samt en sundhedssikring.
Der er en aktiv personaleforening, hvor man arrangerer sociale events såsom sommerfest, julefrokost og meget mere.

ansøg

Vi leder efter en medarbejder, der kan starte hurtigst muligt, men vi venter gerne på den rette. Hvis ovenstående har vakt din interesse, vil vi se frem til at modtage din ansøgning.
Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte chefkonsulent Anne Marie Staghøj på tlf. 61959231.
Denne rekruttering varetages af Randstad, og alle henvendelser bedes rettet hertil.

om randstad

Hos Randstad hjælper vi mennesker og virksomheder med at udnytte deres fulde potentiale. Vi kombinerer viden med moderne teknologi for at skabe forandringer, der hjælper mennesker fremad. Vi kalder det Human Forward.
Randstad DK er en del af den internationale Randstad Group, som er verdens største udbyder af HR-løsninger. Med over 4.900 kontorer fordelt på 39 lande formidler vi hver dag arbejde til mere end 650.000 mennesker verden over.
I Danmark er vi blandt de førende vikar- og rekrutteringsbureauer med afdelinger i København, Aarhus, Aalborg og Kolding. En position, vi har opnået, fordi vi som eksperter på arbejdsmarkedet formår at matche kvalificerede kandidater med de rette jobmuligheder.

Log ind