IT-afdelingen i Samsø Kommune søger en proceskonsulent der kan skabe struktur, drive projekter og styrke kommunens digitale udvikling.
Her får du muligheden for at arbejde både strategisk og operationelt med IT, digitalisering og sikkerhed. Du vil opleve, at dine indsatser bliver omsat til konkrete resultater, der gør en reel forskel for kolleger i hele organisationen.
Om jobbet Som proceskonsulent får du en central rolle i kommunens arbejde med digitalisering, informationssikkerhed og organisatorisk udvikling. Du vil både arbejde med Informations- og cybersikkerhed, adoption af AI-værktøjer, og digitalisering. Det er derfor vigtigt, at du kan holde overblikket over de krav og behov, der bliver stillet til kommunen både udefra og indefra. Udefra kan det være EU-lovgivning såsom NIS 2, og indefra kan det være behov for udskiftning af fagsystemer.
Rollen dækker også en række tekniske opgaver, som vil udgøre 10-30% af den samlede opgaveportefølje. Vi er en lille IT-afdeling på 5 personer, så der kan være behov for hænder til f.eks. at skifte en mus eller tage telefonen og hjælpe med supportsager. Derfor lægger vi vægt på, at du har flair for IT og digitale værktøjer.
Opgaver - Support af og deltagelse i Informationssikkerhedsudvalget, inkl.
- Styring af årshjul for informationssikkerhed
- Koordinering af indsatser og afrapportering
- Styring af projekt for efterlevelse af NIS 2, herunder risikovurderinger, beredskab og øvrige lovkrav
- Projektledelse af digitaliserings- og implementeringsprojekter, så som Sikker adoption af AI
- Undervisning af brugere i nuværende og nye værktøjer
- Koordinering af og samarbejde med eksterne IT-revisioner
- Optimering af interne processer i IT-afdelingen
- Bistå kollegaerne i løsning af supportsager
Vi kan tilbyde - Tæt ledelsesunderstøtning og sparring i opgaveløsningen
- En omskiftelig hverdag med mangeartede opgaver og stor berøringsflade til hele organisationen
- En central rolle, hvor du får indflydelse på alle afdelingers digitale hverdag
- Mulighed for at præge jobindholdet inden for vægtning mellem de procesorienterede og de tekniske opgaver
- Mulighed for både at nørde med de tekniske detaljer, og arbejde strategisk og holistisk med digitalisering og sikkerhed
- Tydelig og synlig effekt af dit arbejde
- En arbejdsplads med udpræget team-mentalitet og kultur for stærkt samarbejde
Vi har en uformel tone i afdelingen, og en professionel tilgang til opgaveløsning. Vi sætter stor pris på alle former for bidrag til en stemning, og du kan forvente at møde glade og interesserede kollegaer hver dag.
Vi forventer, at du - Går struktureret til løsning af opgaverne
- Kan kommunikere komplekse emner klart og effektivt til forskellige målgrupper
- Har analytisk sans og kan sætte dig ind i alt fra lovtekster og standarder, til generel IT-arkitektur og -systemforståelse
- Kan begå dig i Microsoft 365-suitens mest brugte programmer
- Har en relevant, videregående uddannelse og/eller dokumenteret erfaring med ovenstående opgaver
Der vil også blive lagt vægt på, at du - Kender til eller har erfaring med NIS 2-loven, ITIL, Microsoft-miljøer, ISMS
- Har erfaring med Microsoft Intune, Kommunale fagsystemer og SharePoint.
- Har mod på at videreformidle og undervise kommunens IT-brugere i vores værktøjer
Ansættelsen er på 37 timer ugentligt og sker efter gældende overenskomst og principperne om lokal løndannelse. Arbejdspladsen er Samsø Kommunes rådhus i Tranebjerg. Der er mulighed for hjemmearbejde efter aftale og under hensyntagen til opgaverne.
Første samtalerunde afholdes den 14. september 2026. Hvis det vurderes relevant, vil der blive afholdt en anden samtalerunde. Samtalerne afholdes som udgangspunkt på rådhuset i Tranebjerg på Samsø. I særlige tilfælde kan andre løsninger aftales.
Har du spørgsmål til stillingsopslaget, er du velkommen til at kontakte afdelingsleder Esben Bonde på tlf. 30105507.
Lyder det som noget for dig – og bor du ikke på Samsø? Så kan du læse meget mere om livet på Samsø på www.tidtilsamsoe.dk eller følge med på både Instagram på @tidtilsamsoe og Facebook på @tidtilsamsoe. Du kan læse mere om Samsø Kommune på kommunens hjemmeside www.samsoe.dk
Øen er kendt for en helt unik natur, de smukke landskaber, lyset, havet og den helt specielle østemning. Samsø er højtprofileret som en grøn kommune med en meget skarp miljøprofil. Kommunen lever af landbrug og turister og har i betragtning af sit befolkningsgrundlag et bemærkelsesværdigt stærkt kultur- og foreningsliv.
Vi foretrækker, at du søger stillingen online ved at bruge knappen ”Send ansøgning”. Husk at vedhæfte din ansøgning og CV samt andre relevante bilag. Når du har sendt ansøgningen, modtager du en e-mail som kvittering. Vær opmærksom på, at mailen kan være placeret i din mappe Uønsket post. Samsø Kommune opfordrer alle til at søge stillingen uanset køn, alder, etnisk baggrund, handicap m.v.