Udgravningsleder og erfarne arkæologer til museets kapitel 8-udgravninger.

fuldtid
Udgravningsleder og erfarne arkæologer til museets kapitel 8-udgravninger.
  • BORNHOLMS MUSEUM
  • Snorrebakken 66, 3700 Rønne

Udgravningsleder og erfarne arkæologer til museets kapitel 8-udgravninger.

 

Sagsnummer 31020

 

Vi søger erfarne arkæologer og udgravningsleder med beretningserfaringer, der kan indgå i Bornholms Museums arkæologiske arbejde i sammenhæng med Energiø Bornholm. Projektet kører mindst i de kommende 3 år. Med passende erfaring og egnethed er ansættelsen tænkt i hele projektets periode. Det meget store udgravningsområde rummer spændende arkæologi – ikke mindst bopladsområder fra de sidste 6000 år.

 

Arbejdet placeres i en selvstændig enhed under museets Arkæologisk Center. Enheden vil i øvrigt bestå af andre feltarkæologer og administrativt ansvarlige arkæologer mv. Du skal i samarbejde med projektledere udføre alle arkæologiske feltarbejder hhv. lede udgravninger.

Bornholm byder på en mangfoldig arkæologi og spændende fund. Museet har for nyligt taget et stort skridt og er flyttet til store og fine lokaler. Her får du en chance for at arbejde med at udforske vores unikke forhistorie med fokus på bebyggelsesarkæologi og kulturlandskabsudvikling. 

Jobprofil

I det daglige refererer du til museets afdelingsleder for arkæologi og samarbejder tæt med de administrative projektledere. Tjenestestedet er feltstationen på udgravningsstedet. Da arbejdet involverer kørsel, er det en klar fordel, hvis du har kørekort (B, personbil).

Faglige egenskaber

Vi forventer, at en ansøger til stillingen

·         er uddannet arkæolog med udgravningserfaring

·         har erfaringer i at skrive udgravningsberetning inkl. datering af fund og organisation af naturvidenskabelige analyser

·         har stærke feltarkæologiske kompetencer

·         har gode formidlingsmæssige kompetencer

 

Arbejdsopgaverne dækker alle typer opgaver inden for feltarkæologi og arkæologisk udgravning.

 

Herunder forventes bl.a. følgende opgaver varetages:

 

- Overvågning ved maskinafrømning.

- Kunne erkende og tolke anlæg og strukturer i udgravningsfladen

- Opmåling og afsætning via GNSS/GPS

- Dokumentation og udgravning af fremkomne anlæg

- Udgravning af enkelte anlæg herunder at udgrave og prioritere anlæg på den mest hensigtsfulde måde

- Registrering af anlæg med tegning, fotografering, beskrivelse og fotografering til 3D dokumentation

- Desuden kunne vurdere prøvetagninger og have et bredt kendskab til det forhistoriske materiale. Det forventes også at der et grundlæggende kendskab til centrale registreringssystemer.

 

Prøvetagning

Kendskab til dansk arkæologisk genstandsmateriale (keramik, sten, metal mm.)

MUD-registrering

Evne til at indarbejde sig i Bornholms Museums registreringsmetoder.

 Personlige egenskaber

 Vi er en virksomhed med mange opgaver og mange forskellige fagligheder. Vi forventer derfor at ansøgere:

·         er ansvarsbevidste og evner at følge sager til dørs

·         har lyst til at indgå i udviklingen af et stort team, der skal stå for en større arkæologisk indsats, herunder medvirke til et godt arbejdsmiljø og sociale arrangementer

·         har gode samarbejdsevner og evner en god kommunikation både internt på museet og udenfor museet

·         ønsker at medvirke til at skabe synlighed og forståelse i den brede offentlighed om det lovbestemte arkæologiske arbejde, herunder naturligvis særligt medvirke til at formidle resultater til bornholmerne undervejs i processen

 

Ansøgning, løn og tiltrædelse

 Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte afdelingslederen for arkæologi Jens Berthold på tlf. +45 27 50 26 46 eller via mail: jeb@bornholmsmuseum.dk

 Ansøgning inkl. CV og øvrige bilag sendes som én samlet fil mrk. 31020 til:

arkjob@bornholmsmuseum.dk

 

Ansøgninger behandles løbende indtil stillingerne er besat.   

Tiltrædelse snarest muligt.

Stillingen er på 37 timer ugentligt i gennemsnit.

Løn følger overenskomst mellem KL og DM.

 

 

Jens Berthold

Afdelingsleder Arkæologisk Center

Bornholms Museum

Log ind