Dette jobopslag er desværre udløbet. Se aktuelle jobmuligheder her.
Vi søger dig, der har erfaring som ejendomsassistent og som vil arbejde med forskelligheden blandt lejere i de kommunale beboelsesejendomme.
Som ejendomsassistent skal du sammen med ejendomsmesteren og de øvrige ejendomsassistenter varetage driften af lejemålene og kommunikationen med beboere/lejere og understøtte vores Ejendomskontor, der bl.a. varetager den daglige drift af vores 21 beboelsesejendomme.
Som ejendomsassistent bliver du en del af vores beboelsesteam, der er en del af Ejendomsservice og Drift under By, Kultur og Miljørådet i Frederiksberg Kommune.
Vores ejendomsportefølje er stor og varieret, og arbejdet omfatter blandt andet:
Vi forventer, at du har interesse for og erfaring med beboerservice og vedligeholdelsesarbejde, ligesom du også skal have erfaring med varetagelse af flyttesyn.
Du skal have flair for administrativt arbejde, og det vil være en fordel, hvis du har kendskab til EG-Bolig eller andre tilsvarende programmer. Det er vigtigt for os, at du er fleksibel, serviceminded og god til at samarbejde. Du er løsningsorienteret og kan både arbejde selvstændigt og sammen med andre i tværfaglige teams.
En god fysisk form vil være at foretrække, da vi har mange trapper i vores ejendomme, og der skal køres nogle kilometer på cykel flere gange dagligt. Du skal kunne arbejde i al slags vejr og have lysten til at tage ekstra fat, når det er nødvendigt.
Vi forestiller os, at du har erfaring med ejendomsdrift. Det er en fordel, hvis du kender til lejeloven og boligsektoren. Du er udadvendt og god til at tackle mange forskellige personlighedstyper i din dagligdag. Du gerne vil yde en god service og gøre vores beboere glade, du er pligtopfyldende og har faglig stolthed.
Vi tilbyder en dynamisk arbejdsplads i løbende udvikling, gode kolleger og mulighed for indflydelse på udformning af arbejdsdagen. Selve jobbet indebærer spændende og udfordrende opgaver og en bred berøringsflade. Den daglige arbejdstid vil være mandag-torsdag kl. 07.00-15.00, fredag kl. 07.00-12.00. Der kan forekomme enkelte weekendvagter og ferieafløsning.
Løn og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst og principperne om Ny Løn.
Spørgsmål og ansøgning
Vil du vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte teamleder i beboelsesteamet Jonas North på tlf. 2898 4303.
Vil glæder os til at læse din ansøgning. Ansøgningsfristen er torsdag den 16. januar 2025. Ansøgning samt CV sendes via Frederiksberg Kommunes hjemmeside. Stillingen ønskes besat pr. februar 2025 eller snarest muligt. Samtaler afholdes i uge 4 og 5 2025.
Ejendomsservice og Driftsenheden er en enhed under By-, Kultur- og Miljøområdet i Frederiksberg Kommune. Ejendomsservice og Drift har i alt 50 medarbejdere og består af 4 teams; Udvikling og Support (6 medarbejdere), Bygningsservice (11 medarbejdere), Driftsteamet (20 medarbejdere) og Beboelsesteamet (13 medarbejdere) hvor stillingen er placeret. Alle teams ledes i dagligdagen af en teamleder, der referer til enhedschefen. Porteføljen af beboelsesejendomme består af 21 ejendomme, hvor størstedelen er lejligheder til beboelse og en række erhvervslejemål.
Frederiksberg er en levende by med et dynamisk bysamfund. Byens sjæl bygger på vores historie og klassiske arv og er med til at præge den spændende udvikling af Frederiksberg som en grøn, sund og pulserende del af Hovedstaden.
Vi er en moderne kommune, der betjener 104.305 borgere. Frederiksberg Kommune ønsker at fremme ligestillingen og opfordrer derfor alle kvalificerede til at søge uanset alder, køn, religion, etnisk tilhørsforhold eller handicap.