Vil du være med til at udvikle fremtidens patientforløb med fokus på individualiserede, behovsstyret og virtuelle løsninger?
Har du erfaring med eller interesse for diabetesområdet – både behandling og undervisning – så er du måske vores nye kollega. Steno Diabetes Center Copenhagen (SDCC) søger en sygeplejerske til vores type 2-team med tiltrædelse den 1. februar 2026 eller efter aftale.
SDCC er et af de få centre i verden, der udelukkende fokuserer på diabetes og som har forskning, uddannelse og sundhedsfremme tæt forbundet med den kliniske behandling. Vi arbejder målrettet med udvikling af individualiserede, behovsstyret og fleksible patientforløb, herunder virtuelle løsninger, der understøtter den enkelte patients behov og livssituation.
Om afdelingen: Afdelingen for diabetesbehandling er organiseret i tværfaglige behandlerteams:
- type 1-diabetesteam
- type 2-diabetesteam
- børn- og unge-team
- specialistteams inden for øjenklinik, fodklinik, ernæring og træning.
- Vi har desuden eget laboratorium og klinisk fysiologi
Samarbejdet mellem læger, kliniske diætister, patientkoordinatorer, bioanalytikere, forskere m.fl. er centralt og værdsættes højt.
Om jobbet: Som sygeplejerske i type 2-teamet vil dine opgaver primært bestå af:
- Selvstændige ambulante konsultationer
- Screening for komplikationer
- Vejledning og undervisning
- Behandling og justering af insulin
- Telefonrådgivning og virtuelle konsultationer
Du bliver en del af et kompetenceudviklingsprogram for diabetessygeplejersker på SDCC, hvor du får en grundig indføring i specialet. Du vil få tilknyttet to mentorer, som sikrer en grundig introduktion til specialet.
Vi forestiller os, at du: Har flere års erfaring som sygeplejerske inden for det medicinske speciale og gerne
- Har erfaring med eller interesse for diabetesbehandling
- Er vant til at varetage selvstændige konsultationer
- Har undervisningserfaring
- Ser brugerinddragelse som en naturlig og nødvendig tilgang i patientbehandlingen
- Trives i et ambitiøst og tværfagligt miljø med højt tempo og fokus på udvikling
- Du har lyst til at bidrage til nytænkning og udvikling af patientforløb – herunder virtuelle løsninger – som en integreret del af dit arbejdsliv
Løn og ansættelsesforhold: Vi tilbyder en fast stilling på 32 timer ugentligt med tiltrædelse 1. februar 2026
Løn- og ansættelsesvilkår følger gældende regional overenskomst
Kontakt: Er du blevet nysgerrig og gerne vil høre mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte oversygeplejerske Rikke Molin Grue på telefon 21426096 eller mail: rikke.molin.grue.01@regionh.dk
Ansøgning: Jeg vil glæde mig til at modtage din ansøgning og høre, hvordan du kan bidrage til vores team. Ansøgningen bedes indeholde: Kort motivation og baggrund for at søge stillingen (max 1 side), CV og dokumentation for kvalifikationer og uddannelser
Ansøgningsfrist er d. 28. november 2025 Ansættelsessamtaler vil finde sted torsdag den 11. december 2025 Om Steno Diabetes Center Copenhagen Steno Diabetes Center Copenhagen (SDCC) er et internationalt førende diabeteshospital forankret i Region Hovedstaden. Hospitalet har specialiseret sig i behandling, klinisk forskning, forebyggelse og uddannelse i diabetes. SDCC er Skandinaviens største diabeteshospital, der har tilknyttet omkring 9.000 personer med diabetes. Læs mere på www.sdcc.dk og følg os på Facebook, Twitter og LinkedIn.